´
Niffer's marsvin  > Artikler > Parring, drægtighed og fødsel

Parring, drægtighed og fødsel

Hunnen og hannen:

 

Det er en meget stor oplevelse at få marsvineunger  - ungerne fødes fuldt udviklet med pels og åbne øjne og der går ikke lang tid efter fødslen, før de små unger begynder at trisse omkring og nippe i lidt hø og grønt.

Der er dog nogen ting, man skal tage højde for, inden man beslutter sig for at få unger.

For det første: Hvad vil du gøre med ungerne? Vil du beholde dem selv? Har du venner eller familie, der vil aftage ungerne, eller har du en aftale med en ordentlig dyrehandler, hvor hanner og hunner går adskilt?  Du skal vide, at hvis du bare forærer ungerne væk, risikerer de at ende som slangeføde.... :o(

Har du styr på, hvad der skal ske med ungerne, kan du gå videre til næste spørgsmål. Er dit hunmarsvin mellem 8 og 10 måneder og vejer omkring 800-950 g?  I så fald kan du lade hende parre. Er hunnen for ung eller for gammel, når hun skal parres første gang, kan det nemt gå galt. Hvis et hunmarsvin ikke er blevet parret, inden hun er 10-11 måneder, bør man ikke lade hende få unger. Marsvinets bækken bliver mindre fleksibelt med alderen, og så kan hunnen få svært ved at føde.

Hunnen må  hverken være for tyk eller tynd, når hun parres. Hun skal være i god form og være fast i kroppen. Hun må højest veje 1000 gram for en førstegangsfødende, da hun ellers risikerer at få drægtighedssyge og kan dø under graviditeten. Der skal helst ikke gå over 6 måneder mellem 2 fødsler.

Husk på, at marsvine-hunungen bliver kønsmoden, allerede når hun er nogen få uger gammel - det er imidlertid alt for tidlig for hende at blive drægtig, så du skal passe på, at du ikke lader hanmarsvinet  gå hos en mor med unger.

Der er ikke nogen særlige regler for, hvornår man lader et hanmarsvin komme i avl. Det er dog en god idé at vente, til han er over 5 måneder, så han kan bruge tiden på at vokse sig stor. En ung han kan også risikere at blive afskrækket af en stor og strid hun, så at han ikke tør parre fremover.  Nogen hanner kan også tabe sig, hvis de går med hunner og de bør selvfølgelig have en pause ind imellem, så de kan "komme sig".

Andre hanner kan sagtens gå med flere hunner uden at tabe sig. Min skimmelhan Jappe var et glimrende eksempel. Han vidste nøjagtig, hvornår hunnen var ved at komme i brunst og han spildte ikke unødvendig energi med at jagte en hun, der ikke var interesseret.

Parringen

Et hunmarsvin kommer i brunst ca. hver 16-18 dag. Brunsten varer et døgns tid og i det tidsrum sprækker den hinde, der normalt dækker for kønsåbningen og hunnen kan parres. Jeg lader gerne hun og han gå sammen i mindst 5 uger, således at de går sammen i 2 brunstperioder. Hvis hunnen så ikke kommer i brunst igen, er der rimelig sandsynlighed for, at hun er blevet drægtig.

Hannen prøver at imponere hunnen ved at brumme og vugge med bagdelen. Det ser ret morsomt ud. Hvis hunnen ikke er interesseret i hans tilnærmelser, springer hun væk og kan hyle irriteret. Hvis han alligevel bliver ved, ender det som regel med, at hun vender rumpen til og sender en urinstråle lige i hovedet på ham. Så holder selv den mest ihærdige han som regel en pause.

Når hunnen er blevet parret, går hun drægtig i 68-73 dage. Et tegn på en vellykket parring er, at hunnen ligesom har en voksprop siddende bagi efter parringen og er godt snasket. De første tegn på, at hun er drægtig er at hun ikke kommer i brunst igen og at hannen holder helt op med sine tilnærmelser. Derefter vil man opleve en gradvis vægtstigning hos hunnen. I løbet af den første måned vil hun tage omkring 100 g på alt efter antal unger i maven selvfølgelig. Hunnen føder normalt 2-4 unger. Hannen fjernes inden fødslen, hvis man har ladet dem gå sammen, da han ellers vil forsøge at parre hunnen umiddelbart efter fødslen, hvor hun kommer i brunst igen. Han kan også komme til at gøre ungerne fortræd i sin iver.

Det første stykke tid mærker man ingen store forandringer ved hunnen... blot skal man huske på, at hunnens behov for C-vitamin stiger til det tredobbelte  i drægtighedsperioden!!! Når hunnen er 6 uger henne, kan man begynde at mærke de første spæde tegn på liv og 2-3 uger før fødslen kan man mærke tydeligt liv og undertiden høre ungerne skære tænder inde i maven. De sidste par uger tager hun også kraftigt på i vægt og man skal være forsigtig ved håndtering og huske at understøtte den store mave. Ungerne bevæger sig nu kraftigt inde i maven og nogen hunner bliver ligesom spidse bagtil, når fødslen er umiddelbart forestående.

Fødslen

Hvis man har set parringen, kan man regne ca. 70 dage frem til forventet fødsel. Hvis man ikke er sikker, kan man forsøge at mærke efter, om hunnens bækken har åbnet sig. Man følger rygraden ned til sammensvejsningen af bækkenknoglen, der ligger lige foran endetarmsåbningen. Når den er åbnet 2-3 cm er fødslen umiddelbart forestående... indenfor ca. 48 timer. Der kan også være andre tegn på forestående fødsel... hunnen bliver måske lidt rastløs og laver en fordybning i det ene hjørne af buret, hvor hun har tænkt sig at føde. Nogen gange laver hun et lille bjerg af pøller forinden fødslen, skraber i underlaget eller bider sig i bagbenet.

Hunnen kommer ofte med nogen karakteristiske grynt, inden fødslen går i gang - hun sidder op og bukker hovedet ind imellem forbenene og trækker ungen ud. Når ungen er ude, renser hun straks dens hovede for fosterhinder, så den kan komme til at ånde. Hun bider navlestrengen over og slikker ungen ren og tør. Straks efter fødes unge nummer 2 osv. Hvis ungerne kommer for hurtigt efter hinanden, kan man blive nødt til at hjælpe med at gøre en unge fri af fosterhinderne, så de kan trække vejret. Når alle unger er født, kommer moderkagerne, som hunnen spiser. Det er vigtigt at hun får lov til det, da de indeholder nogen vigtige næringsstoffer og sætter gang i mælkeproduktionen, samt får livmoderen til at trække sig sammen.

Der kan være en del blod i spånerne efter en fødsel, men nogen hunner er meget flinke til at rydde op efter sig. Andre efterlader kun delvist spiste moderkager og de skal så fjernes efter et stykke tid. En marsvinefødsel varer normalt en 20-30 minutter, men der kan også gå længere tid imellem ungerne.

Ungerne

Ungerne fødes som sagt fuldt udviklede med åbne øjne, pels og tænder. De vejer som regel mellem 60-125 g. alt efter hvor mange unger, der er i kuldet. Mine unger har vejet lige fra 45 - 165 g. De fleste har ligget lige over 100 g. Marsvineungerne begynder hurtigt at løbe rundt sammen med deres mor og at interessere sig for fast føde. De starter ofte med at nippe til lidt hø og grønt allerede samme dag, de er født! Marsvineungerne dier moderen mindst 3 uger ... de første dage kan de tabe lidt i vægt, men skal ret hurtigt begynde at tage på.
Lad mor og unger få lidt fred i starten, bortset fra at du lige tager ungerne op og vejer dem og prøver at bestemme kønnet. Dette kan være svært ved helt nyfødte unger, men efter få dage, plejer det at være rimeligt tydeligt.
På en nyfødt hununge ligner kønsorganerne et Y med en lille prik ovenover. På en hanunge nærmere et I med en lille knop over og med et lille X midt i knoppen.

Når ungerne vejer 300 gram og er minimum 4 uger gamle, kan de tages fra moderen. Jeg lader dog for det meste hununger gå noget længere hos moderen og undertiden  hanunger, til de vejer knap 325g, hvis de ikke ligefrem går rundt og brummer og prøver at hoppe på sin mor eller søstre. Det er jo ikke alle hanunger, der er lige "ivrige". Små hanunger bør ikke gå alene, når de er taget fra, men kan evt. sættes sammen med en rar voksen han.