Man bør vide følgende, før man begiver sig af med skimmelavl (gælder også dalmatineravl)
Genet for skimmel (Roan) er dominant - kaldes f.eks Rn - en normal skimmel har flg. gen-par: Rnrn - det vil sige et gen for skimmel Rn (dominant) og et gen for ikke-skimmel: rn. Når man parrer en skimmel med en ensfarvet, vil der følgelig statistisk set være 50% chance for skimler i kuldet. Skimlen kan give sit skimmelgen videre: Rn el. genet for Ikke-skimmel rn.
Skimmelgenet Rn giver skimlede dyr med en hvilken som helst farve - et ligeligt mix af hvide og farvede hår på kroppen og mørkt hovede og poter
Hvis man parrer et skimmelmarsvin med et andet skimmelmarsvin bliver statistisk set 25% af ungerne mutanter.
Parringen mellem 2 skimler kan nemlig give flg. kombinationer - hvis vi antager at vi har at gøre med 2 "normale" skimler med genparrene Rnrn.
RnRn =mutant (25%) og Rnrn = skimmel (50%) samt rnrn = ikke-skimmel (25%)
Skimmel-skimmel parringer bør derfor undgås, da disse mutant-unger tit er meget store og undertiden dødfødte (kan skyldes en vanskeligere fødsel - mutanterne kan endvidere have meget bløde knogler og kan spærre i fødselsvejene). Disse mutanter kaldes micro-opthalmics og har hvid pels og meget små grønne øjne og delvist manglende eller misdannede tænder. De kan også have deformiteter.
Der findes også en anden mutant variant, som hedder Anopthalmic, som ofte er født helt uden øjne og har tandfejl.
Anopthalmic unger har ikke en chance for at overleve, mens det i undtagelsestilfælde er lykkedes at opfostre en micro-opthalmics.
En micro-opthalmics, der overlever og får unger med et hvilket som helst ensfarvet marsvin, vil resultere i 100% skimmel unger. Men der vil naturligvis også være en stor risiko for avlshunnerne med skimmel-skimmel-parringer, da de hvide unger som sagt kan være så store, at hunnen ikke kan føde dem selv. De samme regler gælder for parring mellem 2 dalmatinere og ligeledes skimmel og dalmatiner parringer. Det bør bestemt frarådes!
I visse racer f.eks. hos teddyer findes begrebet skjult skimmel - det vil sige, at man umiddelbart ikke kan se på dyret, at det er skimmel - men hvis man er i tvivl, tilrådes det at lave nogle kontrolparringer for at se, om der kommer skimler blandt ungerne. Det kan f.eks. være dyr med farven hvid/creme og dyr med større eller mindre hvide felter.