Ensfarvet rød og californians - også i skimmel, satin og crested

Du er her: Hjem > Dagbog 2018 > Dagbog 2011

Dagbog 2011

31.12.2011:

Jeg vil ønske familie, venner og bekendte et rigtigt godt nytår og vi ses igen i det nye år. :o)
Det har været et fint år for vores opdræt, selvom der har været en periode uden udstillinger. Det er blevet til 10 racedyrschamps...  plus 2 svenske champs. :o) De 4 danske champs er endda røde, 1 ensfarvet, 1 crested og 2 satiner. Derudover 1 gylden crested, en gylden satinskimmel, 3 gyldne skimler og en gylden ensfarvet. Trine har fået 2 kæledyrschamps og hele 3 børnedyrschamps. Hendes Tiara er blevet Danmarksmester i 2011 i Børnedyr i 2011 og blev endda BIS1 i Pet i Sverige. Så det er gået godt.
Der har også været god efterspørgsel på vores dyr... både herhjemme og fra udlandet. Vi har sendt dyr afsted til seriøse opdrættere og søde kæledyrs familier. Vi håber, at alle er blevet rigtig glade for dyrene. :o)

29.12.2011:

Idag har Niffer's Cheyenne fået nyt hjem hos en familie fra Århus. Han skal bo hos deres andet marsvin Pablo, der desværre har mistet sin burkammerat.

27.12.2011:

Så er der friske nye billeder af Flowers og Queridas kuld. :o)

25.12.2011:

Idag har kæledrengene Niffer's Asterix og Niffer's Apollon fået nyt hjem hos Trines rideveninde Julie fra Silkeborg. :o)

24.12.2011:

Idag har vi fået et julekuld. :o) Flower fødte nemt og hurtigt ved 9.30-tiden. Der kom 3 store fine hvirvlede bebser: 1 dreng på 141 g og 2 piger på 130 og 107 g. Drengen er skiffergrå-gylden-hvid skimmel og pigerne gylden-beige og hvid skimmel. :o) Der gik kun en times tid, så hoppede de nyfødte rundt og lavede bukkespring i buret. Utroligt! :o)

Vi vil ønske alle en rigtig glædelig jul herfra. :o)

23.12.2011:

Idag har marsvinedrengene Niffer's Xanthino og Niffer's Ze Ze fået nyt hjem hos en sød familie fra Århus.

22.12.2011:

Idag har først de røde drenge Niffer's Bingo og Niffer's Bogart fået nyt hjem hos en familie fra Odense. :o)
Dernæst har vi haft besøg af en ny opdrætter fra Sjælland, der har købt skinnyerne Niffer's Champ og Niffer's Valerie og så skulle hun havde den røde satinpige Niffer's Xzarina med til en veninde fra Næstved. :o)

20.12.2011:

Da Trine og jeg kom hjem fra dagens indkøb ved 19-tiden, var min gyldne skimmel Querida i gang med at slikke sine nyfødte bebser. :o) Der var kommet 3 store unger, 2 drenge og 1 pige. De er alle pæne skimler og med vægte på 121, 137 og hele 148 g.

19.12.2011:

Idag har hanungerne Niffer's Zociac og Niffer's Aragorn fået nyt hjem hos en sød familie fra Silkeborg. :o)

18.12.2011:

Idag er skinnypigerne Niffer's Valnød og Niffer's Vintergæk flyttet hjem til Sebastian og Birgitte. :o)  De har også fået deres gyldne satinhun Odelia med tilbage i drægtig tilstand. Hun har gået sammen med Isfuglens Suttung, så der er skønne bebser på vej engang  i januar. :o)
Der er taget fotos af Geraldines kuld og Tiramizus lille skimmelpige, der stadig får KMR, da Tiramizu ser ud til at være tørlagt efter den hårde fødsel. Men hun tager sig fint af ungen og viger dårligt nok fra dens side.

17.12.2011:

Idag har kæledrengen Niffer's Waldo og den gyldne dreng Niffer's Zacharias fået nyt hjem hos en sød familie fra Åbyhøj. :o)
Tiramizu har fået det bedre idag og den bette holder stadig ved, selvom hun ikke kan finde ud af at die endnu, så hun får lidt killingemælk. Jeg tror, at Tiramizu har født lidt for tidligt, for den ene unges moderkage så ikke frisk ud, så hvis ungen er gået til, så har hun måttet føde hele kuldet en lille uge før tid for ikke at selv at blive forgiftet.

16.12.2011:

Min røde satinskimmelhun Tiramizu fik veer om eftermiddagen. Desværre skete der ikke rigtigt noget. Der kom 4-5 kraftige veer og så holdt hun pause en halv times tid, derefter kom der igen 4-5 kraftige veer og så fremdeles. Da klokken nærmede sig 16.30 og der stadig ikke var fremskridt, turde jeg ikke andet end at ringe til dyrlægen og jeg kunne komme med det samme.  Dyrlægen tjekkede, at Tiramizu ikke havde noget til at spærre i fødselsvejene, men hun var helt åben og der lå en unge med hovedet først i livmoderen. Hun fik en kalkindsprøjtning samt oxytocin og så beholdt dyrlægen hende til observation. Det lykkedes at få fødslen ordentligt  i gang, så efter ½ halv times tid, havde hun født en lille levende skimmelpige. Der måtte mere kalk samt ve-fremkalder til, så kom der 2 unger mere... desværre var de døde og efter en omgang medicin mere, kom den sidste unge, som der gispede lidt ved fødslen, men desværre ikke overlevede. Jeg hentede Tiramizu samt den overlevende unge hos dyrlægen kl. 19 og nu håber vi, at den bette overlever. Hun vejer kun 59 g. Tiramizu var meget træt efter fødslen, men kunne da lokkes til at spise en smule grønt.

14.12.2011:

Trines abypige Geraldine var ved at føde, da jeg kiggede ind ved 21-tiden. Der var kommet 2 bebser og der kom 2 mere. Hun var rigtig dygtig og klarede fødslen på 20 min. 4 fine bebser - alle hvirvler i sort/gylden/hvid skimmel. 3 med blis. Det blev en pige på 98 g og 3 drenge på 93, 95 og 106 g. Fine og livlige.

12.12.2011:

Idag har den gyldne han Niffer's Iceman og den røde dreng Niffer's Xarlino fået nyt hjem hos en sød familie fra Linå. :o)

11.12.2011:

Vi har haft hyggeligt muttebesøg til frokost idag af Anne Marie og Laura fra Julles Opdræt samt Dorte, Kenneth og Camilla, der kom forbi med "lidt" marsvineguf og shampoo. :o)  Camilla faldt for den lille hvirveldreng Niffer's Wolf, så han kom med hende hjem.

04.12.2011:

Idag har skimmelpigerne Niffer's Shea og Niffer's Xelina fået nyt hjem hos en familie fra Åbyhøj. :o)

03.12.2011:

Så fik jeg taget billeder af Unique Ladys kuld samt lidt nye billeder af nogle af salgsdyrene. Salgssiden er opdateret. :o)

30.11.2011:

Da vi kom hjem om aftenen fra rideskolen, sad min røde satinhun Niffer's Unique Lady med 3 nye fine og tørre bebser. Et hurtigt tjek viste 2 røde piger på 120 g og 107 g samt en rød dreng på 110 g. :o) Det er Ladys første kuld og far er min finske han Ahti.

27.11.2011:

Idag kom der lidt sol imellem regn og storm, så jeg fik da taget fotos af de sidste 3 kuld. Ungerne var blevet store og livlige, så Trine måtte hjælpe med at holde styr på tropperne. :o)

23.11.2011:

Jeg vågnede kl. 5.44 ved at min røde skimmelhun Niffer's Xafira var i gang med at føde. Der var kommet 2 unger og der kom 2 mere.  Et senere tjek viste, at vi igen havde fået 3 drenge og 1 pige. Den ene dreng er skimmel, resten røde. Men fine bebser... første kuld efter Niffer's Ziggy.

20.11.2011:

Idag har vi haft hyggeligt muttebesøg af først Anne Marie og Laura (Julles) og senere Diana fra Sønderjylland. Anne Marie havde lille Blackberry med til os. Hun er rødbærer...  vi har byttet, så Anne Marie har fået Niffer's Quibelle af os i stedet. Anne Marie havde så en rød satinhun med til Diana fra Sønderjylland, der også skulle hente 3 røde dyr fra os. Diana faldt så for den lille lilla fox dreng Niffer's Ultimo, så han kom også med med hjem i kassen. :o)  Anne Marie kunne også godt lide den røde dreng Niffer's Tjalfe, så han kom med hende hjem.
Senere på eftermiddagen ringede en dame fra Århus, om vi havde en hanunge til salg, da hun havde mistet hendes ene marsvin på 8 år og nu manglede en ny makker til dens kammerat på 1½ år. Hun faldt for den trefarvede dreng Niffer's Romeo, så der er blevet solgt lidt ud idag. :o)

18.11.2011:

Barbie sad med 4 fine tørre bebser, da jeg kom hjem fra arbejde... så de er nok kommet omkring middagstid. :o) 3 drenge og 1 pige og 3 er hvirvler. Fine vægte fra 107-117 g. Det er Barbies første kuld og hun har sør'me klaret det fint. Det går også godt med Opalias bebser, der alle har taget på. Nu skal det bare blive lidt solskin, så man kan tage billeder af de fine unger. :o)

16.11.2011:

Kæledyrshunnen Niffer's Queen Latifa er flyttet hjem til en familie i Højbjerg for at holde deres andet marsvin med selskab. Makkeren på 6 år var desværre død.

13.11.2011:

Her ved middagstid opdagede jeg, at min gyldne skimmel Opalia fik veer. Der kom 4 unger ret hurtigt efter hinanden. Opalia bed hinden op og så måtte jeg hjælpe hende med at tørre ungerne. Der kom 4 bebser i alt... en gylden satinpige, en satinskimmeldreng og 2 gyldne drenge. Alle flotte og med fine store ører.
Bagefter var en familie fra Linå forbi og kigge salgsdyr. De faldt for en gylden dreng Iceman og en rød hanunge Xarlino, der lige skal være stor nok til at flytte hjemmefra. Men det passer fint nok.. Familien skal lige på en uges ferie først i december, inden de kommer og henter dyrene. :o)

08.11.2011:

Jeg flyttede lidt rundt igår aftes, da der var nogle hunner, der skulle sættes til han og nogle, der skulle tages fra... det giver altid lidt brok i geledderne. Så jeg var oppe og kigge til mutterne i nat ved 2-tiden, da der var nogen, der blev ved med at bide i plexiglasset ind til naboen. Sk... irriterende!
Så opdagede jeg, at min gyldne pige Beautiful var ved at føde. Der var kommet 2 store unger og hun var nu i gang med moderkagerne. Jeg regnede ikke med, at der kom flere unger, så jeg gik roligt i seng igen... ville ikke forstyrre hende. Her til morgen kunne jeg så veje 2 store og fine piger. En amr. crested gylden skimmel på 139 g og en eng. crested gylden pige på 125 g. Den gyldne pige ligner så meget sin morfar DKCH Niffer's Buckingham. :o)

07.11.2011:

Vi har haft besøg af Marianne og Cassandra (Highlanders Opdræt). Marianne skulle hente sin nye lilla han Hotah fra Julles Opdræt og endvidere skulle hun have en rød unghan Niffer's Delfino med hjem samt nogle af hendes mutter, som jeg har haft gående, siden jeg fandt dem på Gul og Gratis. De var annonceret til salg, uden at Marianne var blevet kontaktet, så jeg hentede dem hjem for hende, da sælger ikke reagerede på Mariannes henvendelse, om at hun gerne ville have dem igen.

06.11.2011:

Trine og jeg var en tur nordpå for at besøge Anne Marie og Laura (Julles Opdræt) og aflevere hvirveldrengen Obelix, som vi har haft lånt til avl. Vi havde også den røde satinpige Niffer's Quibelle med til Anne Marie og med hjem kom den lilla han Hotah, der skal flytte videre til Highlanders Opdræt i morgen.
Vi var allesammen en tur i Ålborg Zoo og bagefter fik vi the og dejlig kage, inden turen gik hjemad  igen.

05.11.2011:

Idag har de 2 små drenge Niffer's Ups (lilla fox) og Niffer's Pronto (ensfarvet gylden) fået nyt hjem hos en sød familie fra Åbyhøj. Jeg er sikker på, at de nok skal få det godt. :o)

04.11.2011:

Så var der et nyt bebsekuld til os, da vi stod op her til morgen. Der sad 4 stk. fine, tørre og livlige bebser hos vores røde hun Beyonce. Jeg havde kigget til hende ved halv-tre tiden i nat og der var hun stadig tyk... så de er sikkert kommet ganske kort tid efter. Det blev til 2 piger og 2 drenge. En rød satinpige, en rød skimmelpige, en ditto skimmeldreng og en rød dreng. Vægtene ligger mellem 92 g og 110 g. De diede allerede fint, da jeg kom hjem fra arbejde og Beyonce passer dem til UG. :o)

31.10.2011:

Jeg har været til udstilling på Fyn både lørdag og søndag. Det var en rigtig hyggelig udstilling med fællesspisning lørdag aften og det gik da også helt pænt for vores dyr. Lørdag fik min gyldne hun Lady Like cert og blev BIR-R og var i BIS finalen. Søndag fik hun ikke noget.
Min røde hun Niffer's Gaby fik cert søndag og var i BIR. Hun fik ikke noget lørdag. Af mine røde crestede fik Niffer's Elvira cert lørdag og ikke noget søndag. Der blev slet ikke noget til Niffer's Narayan denne gang, men han går også med hun og har slanket sig lidt.
Min gyldne crestede hun Niffer's Rosemary fik cert begge dage og var i BIR.
Min røde satin Unitess fik cert og blev BIR begge dage og var i BIS finalen. Hun er nu dansk champion, når papirarbejdet er i orden.
I Pet fik vores lille hvirvelhan Niffer's Fransisco juniorcert begge dage. Søndag var han også i BIS junior finalen. Der blev ikke noget til Highlanders Andante denne gang. Det var hendes debut og hun opførte sig ellers eksemplarisk. Vores seniorhun Niffer's Mille fik cert søndag og var i BIS Pet finalen... hun har nu 3 certer i Pet og er også champion, når papirarbejdet er i orden.
Det gik også godt for den røde han Niffer's Dundee, der nu ejes af min veninde Anne Marie. Dundee fik cert begge dage og er nu også dansk champion. Tillykke med den dejlige dreng og dine andre champs!  :o)
Jeg havde Marianne og Cassandra med Highlanders Opdræt med i bilen søndag og Cass havde held med sin lille hun Pandora. Hun fik cert begge dage og var i BIS finalen for børnedyr. Pandora er datter af Niffer's Perle og vores champ han Niffer's Hunter, så vi er da også lidt stolte af den fine pige, der havde debut kun 2 mdr. og 4 dage gammel. :o)  Hun skal nok få flere fine resultater i fremtiden.
Jeg har fået Niffer's Odelia hjem til parring hos vores gyldne han Suttung. Odelia ejes af Sebastian og Birgitte.

28.10.2011:

Jeg har haft travlt med forberedelser til udstillingen på Fyn her i weekenden og sidst på eftermiddagen var jeg også et smut i Skanderborg, hvor jeg skulle aflevere 2 små muttepiger Niffer's Tinca og Niffer's Primula på stationen, hvor de blev afhentet af køberen, en mand fra København, der også tidligere har købt dyr af mig. Jeg ved, at de nok skal få det super.

25.10.2011:

Vores gamle røde hun DKCH Niffer's Duchess har takket af her til aften. :o( Hun blev 6½ år. Vores første røde champ af eget opdræt. Hun sov bare stille ind og var frisk til det sidste.

21.10.2011:

Idag har jeg fået de 2 gyldne hanner Niffer's Iceman og Niffer's Quite Easy tilbage fra en familie, hvor faderen i familien var begyndt at udvise allergi. Det er et par fine og meget tamme drenge, der vil kunne gøre sig godt både i avl og til udstilling. Overvejer om en skal blive her og man kan spørge på den anden, hvis man har brug for en stor fin gylden han med god pigmentering. :o)  De er født henholdsvis 22.12.10 og 17.1.2011.

Niffer's Iceman:

Niffer's Quite Easy:

20.10.2011:

Idag har de små marsvinedrenge Niffer's Rufus og Niffer's Qassander fået nyt hjem hos en sød familie fra Nakskov, der havde taget den lange vej herover i bil for at hente de kære små fyre til børnene. :o)

19.10.2011:

Idag har de gyldne marsvin Niffer's Ziyadah og Niffer's Mitzi fået nyt hjem hos Maria fra Little Hippos Opdræt. Jeg er sikker på, at hun nok skal få nogle fine resultater med dyrene fremover. Ziyadah har allerede et cert med fra udstillingen i Sig d. 1. okt. :o)

16.10.2011:

Sebastian ringede igår eftermiddag, mens jeg ventede på en mulig køber (der aldrig dukkede op el. var så høflig at ringe afbud.... grrrr)... om jeg ville have de sidste skabsbure idag søndag... om jeg ville, Yes! :o)
Så her til morgen kl. 9 dukkede Sebastian og lillesøster Nina op med burene på trailer. Jeg havde tømt det gamle skabsbur og med megen møje og besvær fik vi slæbt det ud og med endnu mere møje og besvær fik vi slæbt de endnu tungere nye skabe ind....det sidste skulle erstatte mine tremmebure. ;o)
Det er bare blevet så pænt og ih, hvor er jeg glad for dem. Sebastian fik også kigget på vores nye skinnybebser og har valgt 2 piger. Dette billede af de små rumper kunne jeg ikke stå for. ;o)   Mor Miamus i forgrunden.

Sebastian fik også den gyldne crestede hun Niffer's Karisma med hjem. Hun skal udstilles næste gang på Fyn. :o)  Over middag fik vi så besøg af Marianne (Highlander) og familie, der kom og hentede mit gamle skabsbur, der skulle med hjem og renoveres... så kan det rumme næsten resten af Mariannes dyr. :o)
Marianne havde kage med, så vi var mange til kaffe, the og kage...hyggeligt. :o)

Her er fotos af de nye skabsbure (mens madskålene var en tur i opvaskeren):

Og det sidste skab, der erstatter tremmeburene. :o)  Skønt at få dem væk.

14.10.2011:

Lige før sengetid kl. 23.30 opdagede jeg, at Valmue sad med veer og så fødte hun i fin ro og orden 4 dejlige bebser. Et senere  tjek viste en glat beige el. lilla pige på 84 g, en skiffer/gylden hvid dalmatiner dreng også glat på 108 g og så 2 hvirveldrenge med samme farver som den første dreng på henholdsvis 101 og 95 g. Den største med blis ligesom sin mor. Meget flotte... skulle bare have været piger allesammen. :o) Valmue brød sig bestemt ikke om, at jeg tog hendes unger ud og kiggede på, så jeg skyndte mig at give hende ro igen. Gaaab... klokken var også pænt meget nu.

11.10.2011:

Vores skinny Miamus kunne præsentere et flot kuld på hele 5 bebser, da jeg stod op her til morgen.. de var fint tørre, så er sikkert kommet tidligt på morgenen.
Et nærmere tjek viste en trefarvet dreng på 95 g samt hele 4 piger i forskellige farver. Lige fra en lyserød marcipangris til en gylden/hvid, en sort/hvid og en trefarvet. Vægtene er også flotte fra 100-113 g. Så Miamus var godt stor på det sidste og sikkert glad for at blive lettet for over 500 g bebser. :o)

04.10.2011:

Idag har Marianne (Highlanders Opdræt) og familie været her efter mine to gamle skabsbure. Mariannes mand vil renovere dem og så skal de erstatte   Mariannes mange tremmebure. Med hjem flyttede også den røde han Niffer's Oskar, der nu skal fortsatte avlskarrieren hos Marianne. Her har jeg fået mange fine efterkommere efter ham. :o)
Senere på aften fik jeg besøg af Lea fra Daylights Opdræt, så vi havde en hyggelig aften med muttesnak. :o)

02.10.2011:

Idag har 6 dyr fået nyt hjem. Den røde hununge Niffer's Nadine er flyttet til Julles Opdræt. Den gyldne skimmelhununge Niffer's Oleana er flyttet til Århus, hvor hun skal gå sammen med en ældre rød hun fra os.
Så er Niffer's Nicolo flyttet til Galten for at gå sammen med en hvirveldreng fra os... Will Turner.
Endelig er de 3 hanunger Niffer's Gameboy, Niffer's Ozzy og Niffer's Mohawk flyttet til Tilst, også hos en god familie.
Idag har jeg endvidere fået 2 nye skabsbure. Mine gamle pax-skabe havde efterhånden nogen år på bagen og var tjenlige til en udskiftning. Anne Maries lillesøsters kæreste Sebastian, der er tømrer, har været så flink at tilbyde at bygge nye skabsbure til os, så det er bare dejligt. Sebastian og Birgitte kom med burene i eftermiddag og så brugte vi nogle timer på at få de gamle skabe ud og få de nye indrettet med skillerum og kroge i loftet. De er blevet så flotte og med massive bagkanter, så de ikke kommer til at hænge. Jeg er superglad for dem og glæder mig til også at få det sidste skiftet. Men der kunne kun være 2 stk. på traileren. Jeg skal snarest have taget billeder af de flotte skabsbure.  :o)
Tusind tak til Sebastian for det gode stykke arbejde!  :o)

01.10.2011:

Idag har vi været til udstilling i Sig. Det var den første udstilling i vores ny marsvineforening DMF. :o) Det var en hyggelig udstilling...  vi havde 10 dyr med og der var cert til de 7 af dem. Min gyldne juniorhan Niffer's Ziyadah fik sit 1. cert og var oppe i BIR junor.  Dernæst var der cert til begge mine crestede røde Niffer's Elvira og Niffer's Narayan. Det er jeg meget glad for. De fik også en god bemærkning med på vejen... at der er sket en fin udvikling mht. til type på mine rødev de sidste år. Så det kan jeg kun være tilfreds med.
Der var også cert til begge mine satiner.. DKCH Niffer's Highlight (gylden satinskimmel) og Niffer's Unitess (rød satin). De blev henholdsvis BIR og BIR-R og var begge op i BIS finalen.
Der var også cert til min gyldne hun Lady-Like. Hun blev endvidere BIR i Self AOC og også Lady var i BIS finalen og der var sør'me en fin BIS5 til hende. Det var meget flot, når man tænker på at der stod over 20 dyr i BIS finalen. Vi er meget tilfredse.
Trine havde 3 dyr med... vi måtte lade Mille blive hjemme, da hun havde forkølet sig efter badet. Og ligeledes måtte Quintavius blive hjemme, da Trine havde krattet hul på ham i sin iver for at gøre ham fin.
Fransisco blev 3 ud af 3.. han var også den mindste/ yngste i sin klasse, men han skal da nok blive stor og fin med tiden.
Så havde Trine sine piger Tiara og Gloria Mundi oppe i samme klasse... hunner over 8 mdr. og det gør jo en vis forskel , da Gloria er 11 måneder og Tiara over 2 år. Tiara vandt klassen på 4 dyr og var i Pet- BIS finalen. Derudover vandt hun et par plaketter til Trine som tungeste hun og i agurkespisning.
Min veninde Anne Marie med Julles Opdræt fik endvidere cert på en rød han fra os, Niffer's Dundee. Så vi kan alle være tilfredse. Det var en god udstilling og dejligt at komme i gang med at udstille igen efter en længere pause. :o)

29.09.2011:

Vi har måtte sige farvel til Nynne idag. Da vi kom hjem i aftes, havde hun født en enkelt unge, der ikke var pakket ud. Hun sad med veer, men først efter meget lang tid, fik hun presset en unge mere ud... desværre godt i opløsning og så gik veerne i stå. Hun blev afleveret hos dyrlægen og de fik en mere opløst unge ud, men der var desværre et par stykker mere i hende og dyrlægen skønnede ikke, at Nynne var frisk nok til kejsersnit, så hun blev desværre aflivet. Super trist! Vi havde glædet os så meget til det kuld.

26.09.2011:

Vi kom hjem til nyfødte Xserafina bebser i eftermiddag. Xserafina har født et par timer forinden, vil jeg tro... hun har renset ungerne fint... 3 lilla fox, en har dog blis og lidt mere hvidt på sig. Det er en pige og 2 drenge.
Foxpigen bliver opkaldt efter Trines mormor, der fylder 80 år idag. :o) Mormors mellemnavn er Ursula, så det kommer foxpigen også til at hedde. Tillykke mormor!

24.09.2011:

Så fik jeg taget billeder af Chiantis smukke kuld. De var godt nok livlige og næsten umulige at fotografere. :o)
Der er også et par nye billeder af nogle af salgsdyrene. :o)

22.09.2011:

Idag har den røde dreng Niffer's Norbert fået nyt hjem hos en familie fra Århus. Norbert skal være selskab for familiens andet marsvin.

18.09.2011:

Jeg vågnede tidligt i morges lidt over 5 ved spæde bebselyde. Jeg har min røde satinhun Chianti gående i et bur ved siden af sengen og nu var hun i gang med at føde. Der var allerede kommet 3 røde bebser og snart fødte hun en til. Hun klarede selv alt til UG ligesom med sit første kuld, så snart lagde jeg mig til at sove igen. Da jeg stod op, var ungerne fint tørre og jeg tjekkede køn. Det var blevet til 2 røde satinpiger på 72 g og 100 g, 1 rød satindreng på 104 g og en rød dreng på 104 g. Meget flotte bebser!
Det er Niffer's Oskar der er far til kuldet. :o)
Her i eftermiddag har min gyldne hun Modella samt hendes unge Ophira fået nyt hjem hos en familie fra Svenstrup. Jeg er sikker på, at de nok skal få det godt. :o)

13.09.2011:

Venezia havde født, da vi stop op i morges. Hun lå med 3 nyfødte bebser og var ved at æde moderkager. Det blev en gylden skimmelpige på 89 g, en gylden pige på 100 g og en gylden dreng på 118 g. Alle meget fine og veltypede ligesom deres mor.

12.09.2011:

Kiwi havde født 3 fine store trefarvede bebser, da jeg stod op.. 2 drenge og 1 pige - vægte 104, 106 og 116 g. Den ene dreng og pigen har crest og de er alle sorte/gyldne og hvide. Kiwi har igen klaret det hele selv til UG. :o)
Vejret er elendigt idag og weekenden gik jo med andre ting, så jeg har stadig en masse fotos, jeg skal have taget... nu også Kiwis kuld.

11.09.2011:

Idag har vi været i Varde sammen med Anne Marie og Laura (Julles Opdræt). Vi skulle hente noget foder og jeg skulle aflevere 3 marsvin, som Dorte og Kenneth tager med til Nordisk for os. De skal videre til en finsk opdrætter. Tusind tak for hjælp med transport.
Bagefter nåede vi en tur i Løveparken og endelig skulle Anne Marie hente en teddy af egen avl hos Highlanders Opdræt. Marianne havde taget imod ham, da hun selv købte dyr af en opdrætter, der stopper.

08.09.2011:

Da jeg kom hjem fra arbejde idag ved 17-tiden, sad min røde satinhun Rioya med 4 meget  fine nyfødte røde bebser. De var tørre og er sikkert kommet en gang i eftermiddags, for Rioya var stadig noget snasket bagi. Et tjek viste en rød dreng på 86 g, en rød pige på 93 g, en rød satinpige på 99 g og en rød satincrested pige på 97 g. Pigerne er enten på standby el. forudreserveret. :o)
Niffer's Narayan er far til kuldet. Det er hans første kuld og det tegner jo godt.

Jeg mangler også stadig at få fotograferet Impalas kuld. Ungerne trives fint, men vejret har ikke været så godt til foto.

05.09.2011:

Da jeg stod op her til morgen, sad min gyldne skimmelhun Impala med 3 fine tørre nyfødte gyldne bebser. Troede først at det var 3 piger, men et tjek her sidst på eftermiddagen viste 2 piger og 1 dreng... jeg har nok kigget på den samme pige 2 gange i morges. Men meget fine og veltypede er de. En gylden RØ dreng på 83 g, en gylden RØ pige på 88 g og en gylden MØ pige på 98 g. :o)  Det er Impalas første kuld og far er Isfuglens Suttung.

04.09.2011:

Idag har de små muttepiger Niffer's Luna og Niffer's Luminata fået nyt hjem hos Bjarne fra Ballerup. Han har fået en sød pensioneret rød hun Niffer's Amanda med som selskab for de små piger. :o)
Bjarne og en veninde har taget turen herover med bil og færge for at hente dyrene og der et klargjort et fint stort bur til dem hjemme med alt udstyr, så de skal nok få det super. :o)

01.09.2011:

Idag har vi haft hyggeligt besøg af Anne Marie og Laura fra Julles Opdræt. Anne Marie skulle hente de 2 fine røde drenge Niffer's Irwin og Niffer's Lassiter. Det er dejligt, at Anne Marie vil gøre lidt mere i de røde igen. :o)
Samtidig var vi så heldige at få lov at låne Anne Maries hvirveldreng Obelix, der er trefarvet skimmel i lilla\gylden og hvid til Trines skiffertan hvirvelhun Niffer's Barbie.

28.8.2011:

Idag har de gyldne drenge Niffer's Kingson og Niffer's Kadett fået nyt hjem hos en sød familie fra Stautrup. Vi er sikre på, at de nok skal få det rigtig godt. :o)

27.08.2011:

Salgssiden er opdateret. :o) Alle bebserne trives fint. :o)

21.08.2011:

Så er der billeder af Lavinias og Modellas nye kuld. :o)

20.08.2011:

Jeg har gået og skævet til min gyldne hun Modella de sidste par dage. Hun var blevet gevaldigt stor... havde taget godt 500 g på og hun var begyndt at gå og klukke... et sikkert tegn på, at der snart kommer bebser. :o) Modella fødte så 3 store gyldne skimmelbebser ved 9-tiden. 1 dreng og 2 piger, heraf 1 med crest.  Dygtig muttemor klarede det hele selv på et kvarters tid. :o) Drengen vejer hele 130 g og pigerne henholdsvis 119 og 107 g. Og så må Modella jo også selv have taget lidt på i vægt.
Jeg har haft muttebesøg idag af først vores gode bekendt Lene fra Ry og siden af Marianne og Cassandra fra Highlanders Opdræt... så der er rigtigt blevet kigget og snakket mutter. :o)
Igår havde jeg besøg af en familie fra Stautrup, der skulle kigge på salgsunger.... de valgte Karismas drenge Kadett og Kingston, der bliver salgsklare i næste weekend. De er nogen store fine drenge og vægten er allerede oppe omkring de 300 g.  :o)  Så nu kan de få anskaffet udstyret, så alt er klar til de skal hente drengene næste søndag.

17.08.2011:

Lavinia sad pludselig med 4 nyfødte røde bebser da jeg kiggede ind ved 23-tiden. 3 drenge og 1 pige med vægte på 96, 94, 69 og 67 g.  De er kommet på dag 68 og Lavinia har klaret det hele selv til UG. Hun var ved at spise moderkager, da jeg kom ind.

15.08.2011:

Niffer's Emmelina er flyttet til Silkeborg idag, hvor hun skal være selskab for en lille sort muttepige. :o)

13.08.2011:

Kæledyrene Niffer's Ginnie, Niffer's Ginger, Niffer's Harmony og Niffer's Ferdinand flytter til Sverige næste weekend i forbindelse med udstilling i Landskrona. Da vi ikke har mulighed for at tage afsted til Sverige selv denne gang, er vi så heldige at Anne Iversen vil tage dem med for os. Tak for hjælpen med transport, Anne.  :o)

12.08.2011:

Idag var jeg ude og hente Trine fra ridelejr. Da vi kom hjem om eftermiddagen sad min gyldne skimmel Fabiana med 4 nyfødte bebser. De er allesammen gyldne.  En gylden RØ satinpige på 103 g, en gylden RØ pige på 66 g, en gylden RØ satindreng på 93 g og en gylden MØ dreng på 102 g. Fine bebser... men hvor blev skimlerne liiiige af? 
De små marsvinepiger Havana og Isis er flyttet over til en familie fra Rødovre idag. Mine forældre var så flinke at udlevere ungerne, da jeg jo var i Silkeborg og hente Trine. :o)

09.08.2011:

Idag er Niffer's Vanilla flyttet hjem til Lea med Daylights Opdræt. Tak for en hyggelig aften, Lea...  :o)  Vi aftalte, at Trines aby-hun Geraldine på et tidspunkt inden så længe skal på besøg hos Leas store sorte tanhan... det må kunne give nogen lækre hvirvelunger forhåbentlig med tan. :o)
Salgssiden er opdateret.... der er taget lidt nye billeder af nogen af dyrene.

07.08.2011:

I formiddags har hvirveldrengen Niffer's Flipper og satindrengen Niffer's Estavan fået nyt hjem hos en sød familie fra Skovby. Jeg er sikker på, at de nok skal få det godt.
Så har jeg kørt Trine til ridelejr i Silkeborg ved 14-tiden, inden jeg nogle timer senere tog imod et hold købere fra Brabrand. De havde reserveret Niffer's Graffiti (trefarvet) og Niffer's Antonio (rød), som nu rejste med dem hjem. :o)
Derefter havde jeg besøg af Marianne fra Highlanders Opdræt, der skulle hente sin hununge June . Så der har rigtig været gang i "mutteriet" idag. :o) 

06.08.2011:

Lea og jeg har været på Muttebesøg ved Tjele og se Steffis fine dyr. Lea skulle have en lille lilla/lemon/hvid hvirveldreng med hjem og faldt også for en lilla/gylden hvirvelhun, der skulle med hjem og til han med det samme. Jeg fik en hvirvel lilla fox hununge med hjem til Marianne, Highlander og endelig kom jeg også til selv at købe en lille lækker hvirvelunge. Må jeg præsentere:  Dueholms Hidalgo. :o)

02.08.2011:

Idag er først feriedyrene Uno og Voltaire taget hjem og senere er Niffer's Hocus Pocus rejst sammen med feriedyret Evander.

01.08.2011:

Så fik jeg taget billeder af Gabys og Karismas kuld.... de var nu ikke meget for det, bebserne... havde svært ved at sidde stille.

31.07.2011:

Idag er hvirveldrengen Niffer's Cozmo flyttet hjem til Dueholms Opdræt. Senere blev feriedyrene Niffer's Kongo og Niffer's Kilimanjaro hentet hjem igen efter et ophold på 2 uger.

30.07.2011:

De gyldne piger Niffer's Zitta samt Niffer's Verity samt den voksne hun Kitty er flyttet til Sunquicks Opdræt. Har været en hyggelig tur nordpå sammen med Anne Marie fra Julles Opdræt.
Herbert Janssen har over middag hentet de lilla foxhunner Niffer's Darling og Niffer's Xelenia og han har også taget de gyldne skimler Niffer's Hotline og Uno Bello med til en anden tysk opdrætter Carola Heise, der flere gange før har købt marsvin af mig.
Det går fint med Gaby og ungerne nu.... det er forresten 2 røde drenge på 108 og 109 g, en rød satinpige på 99 g og en rød skimmelpige med snip på 104 g.

29.07.2011:

Anne Marie fra Julles Opdræt har været på besøg til frokost og hentet den røde han Niffer's Dundee hjem. Plus at hun skulle aflevere nogen teddyer til Bettina fra Tyskland. Bettina har også købt den røde hununge Niffer's Angelina. Bettina tog hjem til Tyskland igen sidst på eftermiddagen.
Vågnede ellers i nat kl. 1.30 ved at min røde hun Gaby fik veer. Den første unge var kommet og Gaby virkede meget nervøs ved det hele. Ungen blev renset lidt og så kom unge nr. 2, som hun også fik hinden af, inden hun gik over i et andet hjørne, hvor hun skævede nervøst til de nyankomne. Unge nr. 3 kom... den blev også nødtørftigt renset og så gik Gaby over i et tredje hjørne. Hun virkede stadig meget nervøs... det var jo også hendes første kuld, men alligevel. Der kom en moderkage, som Gaby startede på at spise og så kom der nok en unge... Gaby fjernede sig bare, så jeg fik renset ungen for hinder. Nu sad der så 4 fine og rengjorte unger, men Gaby gjorde ikke mine til at nærme sig dem. Jeg kunne godt røre Gaby, men hun virkede meget bange over de små unger, der lå i hjørnet. Der kom yderligere nogen moderkager, som Gaby lod ligge, så jeg tænkte at det nok var bedst at give Gaby fred og ro til at vænne sig til den nye situation. Slukkede lyset kl. 3 og gik i seng.
Da jeg stod op igen ved halv 9 tiden næste morgen, kiggede jeg naturligvis straks ind til Gaby. Hun var ikke i buret!  Der lå en stor plamage blod på gulvet samt endnu en moderkage. Heldigvis lå håndklæderne, som jeg havde tørret ungerne af i, på gulvet. Så Gaby er ikke faldet så hårdt... men hvor var hun?  Jeg fandt hende våd og kold bagi efter fødslen bag ved Lysanders tremmebur. Jeg tog hende og ungerne med ind i sengen for at varme dem op. Ungerne virkede nu varme nok. Så lå vi der en times tid og Gaby blev godt varm igen. Da jeg satte hende ind i buret igen med ungerne, gik der igen panik i hende og hun var ved at hoppe ud. Så det gik jo slet ikke.. jeg fandt et lille tremmebur frem og satte Gaby og ungerne derind. Gaby var stadig meget bange og var ved at tromle ungerne ned, så jeg tog hende ud og gav hende nogen stressdråber, som vi tidligere har købt i kendor-shoppen på en udstilling. Hun fik også lidt væske med druesukker, kalk og c-vitamin for at give hende lidt styrkende. Langsomt faldt hun til ro igen og endelig kunne jeg sætte hende ind i buret, uden at hun fløj rundt og spredte skræk blandt ungerne.
Her til aften sidder Gaby endelig med ungerne om sig og de er begyndt at die. Pyha!  Sikken omgang!

28.07.2011:

Trine og jeg har haft vores tyske veninde Bettina med en tur til Søndervig og se Sandskulpturerne samt gå en lang tur ved Vesterhavet. Rigtigt hyggeligt... Bettina havde sine 2 redningshunde med og de nød også turen.
Vi var hjemme igen kl. 17.30 og jeg gik straks ind for at se til mine drægtige hunner. Sør'me lå der 2 helt nyfødte unger hos Karisma... de var meget store og hun havde ikke pakket dem ud. Det kan nok være, at jeg fik hinderne af i en fart.. der var heldigvis liv i dem begge, dog var den ene unge noget svag og gispede. Nu er Bettina som sagt dyrlæge, så hun fik straks overladt den svage unge, som hun kyndigt fik gang i. Det var godt, at vi ikke kom hjem bare 5 minutter senere! Ungerne var meget store... en crested gylden dreng på 130 g og en ensfarvet gylden dreng på 129 g. Snart var der fint gang i begge unger og Karisma tog sig villigt af dem.

27.07.2011:

Idag har hunungerne Niffer's Heather og Niffer's Zelma fået nyt hjem hos en familie fra Hørning.
Her til aften har vi så igen i år fået besøg af den tyske opdrætter og dyrlæge Bettina Weinert. Hun skal være her et par dage og så have en rød hun fra mig med hjem samt nogle teddyer fra Anne Marie.

25.07.2011:

Idag har vi haft besøg af Diana og Heidi fra Sdr. Jylland. Diana havde reserveret den røde hununge Niffer's Elissa og hvirveldrengen Niffer's Figaro. Men der røg yderligere en hununge i kassen... hvirvelpigen Niffer's Chiquita. :o)

24.07.2011:

Feriedrengene Zirocco, Jazz og Justin er rejst hjem igen idag.

23.07.2011:

Idag har vi været til udstilling i Landskrona... første gang vi har udstillet i Sverige siden Nordisk i Lysekil 2006. :o)  Det var virkelig hyggeligt og gik super godt. Vi havde Anne Marie fra Julles Opdræt med i bilen og vi kørte fra Låsby kl. 4. Vi var fremme i Landskrona lidt over 8 efter et enkelt stop ved en tankstation .
Jeg fik cert på min gyldne hun DKCH Niffer's Mithrill, skimlen DKCH Niffer's Opalia og min gyldne crestede hun DKCH SK-10 Niffer's Kamille. De er dermed svenske champs, når papirarbejdet er i orden og kan tilføje et SCH til titlen. Opalia blev endvidere BIR i Flerfarvet og Kamille BIR i Crested. De var begge i BIS finalen og Kamille blev sør'me BIS 9. Der stod 24 dyr i finalen og der var 9 placeringer, så det var jo skønt.
Jeg havde også skimlen Felix med og den crestede hun Rosemary... men i Sverige dyster både hunner og hanner i samme klasse, så det blev til et certkvalitet til Felix, da han blev nr. 2 efter sin mor Opalia. Rosemary var ligeledes oppe mod Kamille, men hun er jo så ung, så det var Kamille der vandt klassen. I Danmark er de jo aldersopdelt, så jeg havde ikke vidst, at de skulle op mod hinanden.
Det gik også godt for Trines dyr... hendes fine hun Mille fik først en specialpræmie for den mest silkebløde pels. Dernæst havde hun Pinto og Tiara oppe i BIS Pet finalen. I Sverige deler man rosetterne ud, mens alle finalisterne står på bordet, så man kan se, hvem der vinder... det synes jeg er en rigtig god idé.
Først blev der delt trøstpræmier ud til de 4, der ikke fik en BIS placering.. de stod nemlig hele 14 dyr i finalen og der var 10 placeringer.
Pinto fik BIS Pet 9 og Trine fortæller, at efterhånden som de delte rosetter ud og de kom højere og højere op, kunne hun høre sit hjerte banke af spænding. Til sidst var der kun 2 rosetter tilbage og da hendes hun Tiara så blev udråbt som BIS Pet 1, så kunne hun dårligt nok tro sine egne øjne... der var en fin stor kurv med lækre ting til hende og mutterne som ekstra præmie. :o)
Det gik også godt for Anne Maries teddyer... hun fik 3 certer og en svensk champ samt en BIS Junior 3 placering, så vi var svært tilfredse, da vi kørte den lange tur hjem til Jylland. Et stop undervejs før Storebælt og en god middag gjorde resten af turen overkommelig. Anne Marie havde jo så yderligere 5 kvarter hjem til Støvring, men vi var enige om, at det havde været hele turen værd. Det var meget hyggeligt... der var mange andre danskere, der udstillede. Det var et fint lokale og god mad. Tak til vores svenske naboer for en mycket bra udstilling. :o)
Jeg havde også 2 salgsdyr med. Niffer's Disco og Niffer's Caramel, der skulle med Helena fra Imargos videre til Rospiggens Opdræt.  Jeg skulle have haft lidt flere salgsdyr med, men de var desværre ikke store nok endnu. De kommer så med til Sverige d. 20. august i stedet, hvor Anne Iversen har været så sød at tilbyde sin hjælp med transport. :o)
Feriedrengene Thomas og Albert alias Zig Zag er blevet afhentet idag. Da vi jo ikke var hjemme, var mine forældre så flinke at udlevere dyrene.

19.07.2011:

Vi har været på besøg hos Marianne og Cassandra og se alle de nye bebser. Trine fik samtidig lille Andante med hjem. Hun er en forsinket fødselsdagsgave fra Cassandra... en sød lille skiffer-gylden pige med hajfinne.

17.07.2011:

Idag har 3 hold feriedyr holdt deres indtog.  Først Niffer's Zig Zag alias Albert sammen med burkammeraten Thomas. Så kom Niffer's Voltaire og Niffer's Uno Superiour alias Pablo og Nuller og tilsidst Niffer's Kongo og Niffer's Kilimanjaro.
Jeg fik også taget billeder af Ladonnas kuld. Ungerne trives fint og vokser, som de skal. :o)

16.06.2011:

Her i formiddag havde jeg besøg af den tyske dommer Herbert Janssen, der afleverede marsvin hos mig på vej til ferie i Nordjylland. Det er en lille sort tanhun til Trine, der er lillabærer, en gylden rubin argente hun samt en han, der er solid silverargente.
Der var også dyr til Anni og Marianne. De blev hentet allerede her i eftermiddag. Herbert skal så have 4 dyr fra mig med hjem, når han kører tilbage om et par uger. 2 lilla fox'er til ham selv og 2 gyldne skimler til en anden tysk opdrætter.

15.07.2011:

Idag har jeg sendt 6 dyr til Tyskland... regner med at høre fra Gabi sidst på dagen, når hun har fået hentet og installeret dyrene. :o)
Det gjorde jeg så også... dyrene er vel ankommet og Gabi er meget tilfreds. :o)

13.07.2011:

Idag opdagede jeg ved 13-tiden, at der lå 3 små fine nyfødte bebser hos min røde hun Ladonna og hun var i gang med at æde moderkager. Hun har klaret det hele fint selv, så det er jo skønt, når det nu er hendes første kuld. Det blev en rød pige på 113 g og 2 røde crestede drenge på 98 og 100 g. Det er også første kuld efter vores svenske røde han Fenix Krios. :o)
Her til aften fik vi det andet hold feriedrenge på besøg. Niffer's Zirocco på 3 år... en ordentlig bamse på hele 1762 g! Samt brødrene Jazz og Justin fra december sidste år. De skal være her små 2 uger.

11.07.2011:

Idag er marsvinedrengene Niffer's Dundee og Niffer's Evander kommet på ferie. De skal være her til først i august.  Det vil sige, at Dundee skal nu blive her indtil videre, da han åbenbart har det med at nappe... og familien skal så have lille Hocus Pocus med hjem i stedet.

10.07.2011:

Idag er Niffer's Xippo og Niffer's Wild Cherry flyttet hjem til Lis Krøis i forbindelse med ekstraordinær GF i DMK i Otterup. Jeg havde Marianne og Cassandra fra Higlanders med i bilen. Bagefter GF tog vi en tur i Odense Zoo... en tur som pigerne rigtig nød. Inden vi kørte hjem var vi en tur indenom Lis for at hente min transportkasse og beundre hendes dyr.

09.07.2011:

Her til aften kl. 21 opdagede Trine, at Magenta var ved at føde... der var kommet 2 røde bebser og der kom 2 mere. Magenta klarede det hele fint selv. Det blev til 2 piger på 87 og 102 g, 1 dreng på 103 g samt 1 crested dreng på 110 g.

01.07.2011:

Effielina døde desværre her til aften... jeg havde givet hende Critical Care et par timer forinden, så det kom bag på mig, at det skulle gå så stærkt. :o(   Øv, øv Trine bliver rigtig ked af det, når hun kommer hjem fra ferie med sin farmor og farfar.

30.06.2011:

Jeg afleverede Niffer's Effielina hos dyrlægen her til morgen. Hun havde fået veer ved midnat og der var desværre ingen fremgang. Veerne tog af, så de kun kom ca. 1 gang i timen... der var dog stadig masser af liv i maven.. også da jeg var hos dyrlægen. Jeg tog så på arbejde, mens de skulle kigge på Effielina og give hende oxytocin og ekstra kalk. De ringede så om formiddagen, at der stadig ikke var sket noget... man havde taget røngtenbillede og der lå en stor unge og spærrede. Det blev derfor besluttet at give Effielina kejsersnit og de måtte desværre pille 4 store døde unger ud. Den største på 142 g. :o(
Effielina var ved at vågne op efter bedøvelsen og jeg hentede hende hjem efter arbejde. Hun skulle nu have baytril, metacam og Critical Care for at holde hende i gang. Jeg synes, at hun virkede noget slap i forhold til sidste gang, jeg fik et andet marsvin Cassandra hjem efter kejsersnit... hvor Cassandra allerede gik omkring og spiste selv om aftenen. Effielina lå bare i sin mutteseng, men spiste dog villigt sin Critical Care.

27.06.2011:

Idag har Niffer's Bastian fået nyt hjem hos en familie fra Hinnerup. Han skal være selskab for familiens andet unge hanmarsvin. :o) Han er en sød og tam dreng, så han skal nok få det godt.
Klokkeblomst døde desværre idag uden at have fået det bedre efter sin abort. Vi har holdt hende i gang med medicin og Critical Care, men hun må alligevel være blevet forgiftet af det foster, der var død i hende. Det var rigtig synd og Trine er meget ked af det. Hun har jo selv købt Klokkeblomst på en udstilling for et par år siden.

25.06.2011:

Niffer's Uno Kazoo (rød satin) er flyttet til Sjælland i dag hos Regitze, der tidl. har købt Niffer's Jackson. Håber hun får glæde af smukke Kazoo. :o)

23.06.2011:

Vi har været til Sct. Hans aften hos Marianne og Cassandra med Highlanders Opdræt og havde Niffer's Smoky (lilla tan) og Niffer's Perle (hvirvelpige) med til dem. Smoky skal være avlshan og måske udstillingsdyr og Perle er Cassandras nye børnedyr. Tak for en hyggelig aften. :o) 

21.06.2011:

Vi kom op til et meget kedeligt syn her til morgen. Klokkeblomst havde desværre aborteret sit kuld på hele 5 bebser. De skulle først være kommet til verden om 8 dage. Klokkeblomst havde renset 3 af ungerne delvist og de sidste 2 lå stadig i hinden. Jeg undersøgte ungerne og kunne se, at det har været galt med den ene... den havde huller i stedet for øjne og var sikkert død for flere dage siden. Dens moderkage var også snoet ind i en af de andre ungers moderkager, så det er måske derfor, at det er gået galt og Klokkeblomst har aborteret, fordi ungen var død. Vi håber at Klokkeblomst klarer skærene. Hun har fået baytril og hun får også Critical Care, da hun ikke har så meget appetit. :o( 

20.06.2011:

Idag vågnede jeg ved en tidlig sms kl. 6.39, så jeg stod op for at se til dyrene, nu jeg var vågen. Det var heldigt nok, for Trines hun Juliette sad med veer og havde tydeligvis svært ved at få ungen ud. Den kom med nakken først og jeg måtte trække den ud. Den måtte også have lidt fødselshjælp, da den var meget slap, men heldigvis fik jeg gang i den. Bagefter kom de andre unger uden problemer... de var straks friske. Gudskelov for den tidlige sms... det er ikke godt at vide, om bebserne ellers havde klaret skærene! Jeg fik tjekket køn og det var 2 piger og 2 drenge. En af hver har også crest. Flotte farver i skiffergrå/gylden og hvid. :o)  Far til kuldet er Julles Aslan.
Knap nok var vi færdig med Juliettes fødsel, da jeg opdagede, at Trines anden kælehun Queen Latifa var meget urolig, skrabede i underlaget og klukkede højlydt. Der gik ikke 2 minutter, så sad Queen også med veer. Her kom ungerne uden problemer. Det blev til hele 5 bebser. 4 piger og 1 dreng. Meget forskellige unger. 2 er sør'me kæleteddyer... den ene endda hvirvelteddy. Så er der en flot lille trefarvet skimmel også hvirvlet. De sidste 2 er glatte med crest. Den ene er trefarvet skimmel og den anden gylden med lidt sort og hvid crest. 
Vi har glædet os meget til dette kuld. Queen Latifa er datter af Trines kære Wanessa, der blev årets kæledyr 2010, så vi håber, at der er en ny lille stjerne til Trine imellem bebserne. :o)  Det er vores dejlige Pinto, der er far til kuldet.

19.06.2011:

Så har jeg fået nyt hø hjem til mutterne... det er noget, de kan lide. Sikken forskel med grønt duftende nyslået hø i stedet for det gamle kedelige hø, der var fyldt med brændenælder og tidsler. :o)

18.06.2011:

Idag har satinskimlen Niffer's Zig Zag fået nyt hjem hos en familie, der har en unghan i forvejen. Så jeg venter snart at høre fra dem, om sammensætningen er gået godt. Men det regner jeg nu med... Zig Zag er en sød og rolig unge. :o)
Jeg har også haft hyggeligt besøg af Anne Marie fra Julles Opdræt med familie.

14.06.2011:

Trines hvirvelhun Flower Power sad og klukkede, da jeg stod op, så vi snakkede om, at hun nok snart ville føde. Da jeg kiggede til Flower igen kl. 7.45 sad hun og rensede en nyfødt bebs. :o) En hvirvel i farverne lilla/safran fuldstændig ligesom Flower selv. Dernæst kom der en hvirvel mere også i lilla og safran, men med hvid bagdel. Så kom der en crested glathåret skimmel. Mest hvid, men gylden og skiffergrå i hovedet og med skiffergrå pletter og en anelse gyldent på kroppen. Den sidste unge var en helt skiffergrå hvirvel. Et senere tjek og ét til viste at de sørme alle var drenge. Sidste gang fødte Flower ellers 4 piger. Fine vægte på 94, 99, 99 og 113 g og meget smukke farver. Der måtte dog gerne have været en pige eller to imellem. ;o)

13.06.2011:

Der har været dobbeltudstilling i Fredericia lørdag og søndag og det gik vældig fint for vores dyr. Jeg havde 7 dyr med og Trine 6 dyr.
Min røde han Niffer's Ziggy fik cert lørdag, hans 2. cert - søndag blev der desværre ikke noget til ham. Min gyldne unghun Niffer's Mithrill fik cert begge dage og kan nu kalde sig dansk champion, når papirarbejdet er på plads. Hun er født 30. december 2010, så det er da meget godt klaret for så ung en hun. :o)
I flerfarvet fik min gyldne skimmel Niffer's Solitaire cert søndag og en meget fin bedømmelse. Hun blev også BIG og var oppe i BIS-finalen. Lørdag fik hun ikke noget. Der kan man se, hvor forskelligt dommerne dømmer. Solitaire blev dermed også champ søndag.
I satin fik både min røde satinhun Niffer's Rioya og satinskimlen Niffer's Highlight cert. Highlight blev endvidere BIG2 og var i BIS. Begge piger blev dermed champs lørdag. Søndag var der kun cert til Rioya. Dommeren kunne nærmest ikke forstå, at man gad opdrætte satinskimmel, men Rioya fik til gengæld super ros og blev BIG og senere endda BIS3. :o)
Det gik også godt for mine crestede. Den røde crestpige Niffer's Neytiri fik cert begge dage og er dermed champ. Det er jeg ekstra glad for, da hun er min kun 2. crestede røde champ. Min gyldne juniorhun Niffer's Rosemary klarede sig også godt og fik cert begge dage og var i BIG juniorfinalen og ville være blevet BIG J2, hvis der havde været juniorer nok tilmeldt.
Trines lilla foxhun Niffer's Xserafina fik kun cert søndag. Der fik hun til gengæld også en meget fin udtalelse. Lilla kommer i mange farve-nuancer og det er så forskelligt, hvad dommerne kan lide. Heldigvis faldt Xserafina i Jayne Davis' smag. :o)  Det er hendes 1. cert.
Trines børne- og kæledyr klarede sig rigtig fint lørdag. Alle Trines 4 børnedyr Niffer's Lady Morgana, Adi Antar a la Tind, DKbdCH Niffer's Gloria Mundi og DKbdCH Niffer's Tiara fik cert og hun havde dem alle bortset fra Tiara oppe i BIS. Det blev Adi Antar også kaldet Anton, der løb med en BIS3. Flot klaret af vores dejlige dreng. :o) DKsbdCH Niffer's Mille deltog i kæledyr og blev 2 ud af 3, men fik sit cert og var i BIS-finalen.
Søndag var der kun cert til Gloria og Tiara. Gloria var i BIS finalen dog uden placering. Mille vandt denne gang sin klasse og fik sit 2. kæledyrscert, men blev underligt nok ikke kaldt i BIS. Vi synes ellers, hun er sådan en fin stor hun og i super kondition for sin alder.
Det gik også godt for flere andre dyr fra vores opdræt. Rødbedes Opdræt deltog med den røde satin Niffer's Draco, der fik sit 3. cert og blev dermed champ. Deres satincrestede gyldne han Niffer's Ratatouille fik også cert og en rigtig fin udtalelse. Niffer's Garfield, der bor hos  Highlanders Opdræt fik sit 3. cert i børnedyr og blev også champ. Gaffe var også oppe i BIS. :o)  Tillykke til Cassandra. Endvidere blev der cert til børnedyret Niffer's Blueberry, der bor hos Signe i Århus og kæledyrshunnen  Niffer's Whoopie, der bor hos Julles Opdræt. Tillykke til jer også. :o)
2 dyr fik nyt hjem i forbindelse med udstillingen. Skinnypigen Niffer's Snowy Girl er flyttet til Sitanes Opdræt og den lilla hun Niffer's Xenobia er flyttet til Sdr. Jylland.
Tak til Kreds 3 for en god udstilling.

09.06.2011:

Så er siden opdateret med Orabellas fine kuld. Ungerne trives godt allesammen.
Dolphi, der er far til kuldet er kommet på damebesøg idag hos Niffer's Flaming Sun, der bor hos Rikke og familie i Højbjerg.

05.06.2011:

Jeg har siddet i haven det meste af dagen og haft mutter på græs. Jeg har også fået ordnet lidt på mine udstillingsdyr. De har fået renset ører, klippet kløer osv. Da jeg kiggede ind ved 18.15-tiden, var min røde hun Orabella i fuld gang med at føde. Der lå allerede 3 våde bebser hos hende og et øjeblik efter fik hun veer igen og ud kom bebs nr. 4. Jeg tjekkede vægt og køn senere på aftenen, da bebserne var blevet tørre og det viste sig, at der var kommet 1 rød satindreng på 101 g, 1 rød satin pige på 103 g og 2 røde piger på 117 g og 105 g. Så det kunne ikke være meget bedre. Bebserne er rigtig fine og uden ørefolder. :o)

04.06.2011:

Siden er opdateret med billeder af Effie's dejlige kuld...  salgssiden er også opdateret med nye billeder. 

03.06.2011:

Idag er den gyldne hun Niffer's Zolena flyttet til Fyn.

02.06.2011:

Idag vågnede jeg kl. 7.30 og syntes, at vores lilla hun Effie virkede lidt urolig. Hun stod i et bur ved siden af min seng, da hun jo snart ventede unger og jeg gerne ville holde lidt øje med hende. Hun var jo blevet godt stor efterhånden. Snart fik Effie veer og kl. 7.45 kom den første unge til verden. En pænt stor lilla fox kunne jeg se. Der kom 3 unger mere. 2 drenge og 2 piger blev det til. Den ene dreng er lilla og vejer 118 g, den anden dreng fox'en 115 g. Pigerne vejer 99 g og 71 g. Effie klarede det hele fint, men hun er jo også en erfaren hun på snart 3 år, så det er hendes sidste kuld, inden hun skal pensioneres. Far til kuldet er Zadornin la Cabaña, som vi mistede d. 31. marts i år. Så han nåede lige akkurat at gøre Effie drægtig. :o)  
Vi har haft hyggeligt muttebesøg af Althea fra Århus idag. Hun har haft de 2 muttedrenge Lille Bison og Lanzelot med idag og vi har vasket dem og gjort dem fine, så Althea selv kan klargøre dem til udstillingen i Fredericia d. 11.-12. juni. Det er et par dejlige drenge og de opførte sig så pænt, både da de skulle bades og tørres, så det var jo en ren fornøjelse. :o)  Trine lavede pizza til os, mens vi ordnede dyr. Ren luksus. Det blev også til en gåtur i skoven, hvor vi plukkede græs og mælkebøtter til dyrene, så vi var vældig populære, da vi kom hjem. :o)

27.05.2011:

Der lå fine og tørre bebser hos Hortensia, da vi kom hjem fra Kattegatcentret her sidst på eftermiddagen. Vi havde haft en hyggelig tur sammen med Marianne og Cassandra. Bebserne var så småt ventet idag og heldigvis havde Hortensia klaret det hele selv til UG.  Hun har fået 3 søde hvirvler og en eng. crested lilla dreng på 106 g. Den ene hvirvel er en pige på 83 g i lilla og lemon, de andre hvirvler er drenge i henholdsvis skiffer-gylden (broken tan) med en hvid fod 113 g og en lilla otter dreng på 79 g. Rigtig fine er de allesammen. :o) Vores dejlige Anton er far til bebserne. :o)
Idag er vores røde hun DKCH Niffer's Duchess også blevet hele 6 år. Hun er vores første A-dyrs champion og heldigvis stadig frisk. :o)

26.05.2011:

Den gyldne dreng Niffer's Yggdrasil og satinhunnen Niffer's Odelia er flyttet nordpå idag hos Sebastian og Birgitte. :o)

22.05.2011:

Jeg vågnede kl. 7.24 og  noget sagde mig, at jeg skulle gå ind og kigge til vores drægtige hunner. Der var dog ingenting, så jeg lukkede hunden ud og gik så ind og kiggede en ekstra gang. Nu sad Trines hvirvelpige Hyacint med veer. Hun havde veer nok et kvarters tid, før der begyndte at ske noget. Hun anstrengte sig gevaldigt og pludselig kunne man se noget bagi. Hun havde presset hovedet på ungen ud. Jeg hjalp med at lirke ungen ud... en kæmpe lilla bebs på 161 g. En dreng. Hyacint gik derefter i gang med at ordne sin unge, som allerede var frisk og livlig. Der var ikke flere bebser i hende, men snart kom moderkagen, som Hyacint spiste helt. Der gik ikke lang tid efter fødslen, før den lille bebsedreng lå og diede. :o)  Han ligner sin far Anton (Adi Antar a la Tind), som er en af vores sjoveste og tammeste mutter.

Salgssiden er opdateret. Der er kommet nogen rigtig fine gyldne hunner til salg, som jeg egentlig først havde tænkt mig at beholde til avl og udstilling, men da jeg har mange gyldne hunner og også gerne vil gøre lidt mere i de røde igen, så håber jeg på, at de gyldne piger vil komme nogen andre opdrættere til gode. Der er også kommet en superfin skinnypige til salg igen. Hun skulle have været til Polen, men da den polske opdrætter ikke har overført penge som aftalt, så er reservationen nu annulleret.
Jeg ville have taget billeder af alle vores fine nye bebser idag, men desværre har den stået på regn hele eftermiddagen. De trives ellers alle fint. :o) Måske i morgen...

21.05.2011:

Idag har jeg været til Specialklubbernes udstilling i Suldrup. Jeg havde 4 ensfarvede med, 2 satiner, en crested og 4 flerfarvede.
Det blev cert til min røde hun Niffer's Lavinia, der hermed er champ. Hun var også oppe i BIR. Min røde han Ziggy fik ikke cert, men der blev skrevet 'Duracell' og 'underholdende' på bedømmelsen, da han brummede det meste af tiden. :o) 
Min gyldne juniorhun Niffer's Mithril vandt sin klasse på 3 dyr og fik sit 2. junior cert og blev endvidere BIR Junior.  :o)
Min gyldne hun Lady-Like blev 2'er i sin klasse.
Der var ikke noget til vores lilla fox Niffer's Xserafina denne gang... jeg synes ellers hun er så fin, men vi prøver bare igen til juni.
Bedre gik det for satinerne... der var cert til både satiskimlen Niffer's Highlight og min røde satin Niffer's Rioya, der blev henholdsvis BIR1 og BIR2.
Min røde crestede juniorhun fik ikke cert denne gang, men da hun var eneste junior i klassen, fik hun titlen BIR Junior.
Det gik fint for mine gyldne skimler DKCH Niffer's Impala og Niffer's Solitaire, der begge fik cert og blev BIR1 og BIR2. Hannen Niffer's  Uno Bello fik en rigtig fin bedømmelse, men intet cert.
Det var en hyggelig lille udstilling og et fint lokale. Det blev heller ikke så sent, men der var fin tid til at få sig en god muttesnak.  :o)

20.05.2011:

Bedst som jeg gik og gjorde dyr klar til morgendagens udstilling i Suldrup, så jeg at Chianti var i gang med at føde. Kl. var 22.30 og der lå en rød unge hos hende, som hun var ved at slikke ren. Der kom yderligere 3 unger. Et senere tjek viste, at hun havde født en rød pige på 92 g, en rød dreng på 98 g, en rød satin dreng på 91 g og en rød satinskimmeldreng på 98 g. Fine bebser og dygtig mor, der klarede det hele fint selv. 

16.05.2011:

Kitty har født 5 søde gyldne bebser, mens jeg var på arbejde - min dygtige pige har endnu en gang klaret det hele selv! Jeg kom hjem til fine tørre bebser - en gylden satinskimmeldreng på 107 g, en skimmeldreng på 100 g, en ensfarvet dreng på 121 g, en satinpige på 65 g og en ensfarvet pige på 69 g!

10.05.2011:

Den gyldne hun Ratatosk er idag flyttet hjem til Little Hippos Opdræt. Jeg har beholdt en dejlig satinskimmel pige Niffer's Octavia efter hende.
Senere idag har jeg haft besøg af både Anne Marie fra Julles Opdræt og Marianne og Cassandra fra Highlanders Opdræt. Anne Marie havde hentet en rød han i Silkeborg og skulle også låne Niffer's Vikingo af os.
Marianne skulle have silver argenten Niffer's Xsilver Flame med hjem. Så vi havde en hyggelig eftermiddag med masser af muttesnak. :o)

09.05.2011:

Idag blev Niffer's Citrinia 6 år. Hun er vores første røde skimmelpige af egen avl. Bortset fra lidt krumme kløer kan man ikke se, at hun er så gammel. :o)

08.05.2011:

Så lykkedes det mig at få taget billeder af vinderdyrene fra DM, se forsiden og under champs 2011. Vi fik også taget et par meget fine fotos af BIS-vinderne på selve udstillingen af Lux Foto. 
Først DMbd-11 DKbdCH Niffer's Tiara, Danmarksmester i Børnedyr 2011:

Så DKbdCH Niffer's Gloria Mundi, der blev BIS1 på Specialudstillingen i Børnedyr:

07.05.2011:

Trines gamle skinny Olivia lå desværre død her til aften. Hun var også blevet lidt mindre det sidste halve års tid uden dog på nogen måde at have mistet humøret. Hun var også altid først ved madskålen... men man kunne se, at hun var blevet gammel. Hun blev 4½ år, hvilket siges at være en meget høj alder for en skinny.

04.05.2011:

Her til aften har vi først solgt hanungen Niffer's Voltaire til en familie fra Århus, der desværre havde mistet deres ene marsvin. Makkeren, som de havde med blev rigtig glad for at få selskab af lille Voltaire. Man kunne ligefrem se, hvordan han livede op igen. :o)
Bagefter solgte vi den gyldne satinpige Niffer's Rihanna til Ida fra Ry, der tidligere har købt Nellie af os. Nellies makker gamle Martha var død, så også Nellie trængte til nyt selskab. Nellie, som var med på besøg, blev rigtig glad for den lille.

02.05.2011:

Idag har først de gyldne muttepiger Niffer's Verona og Niffer's Vanja fået nyt hjem hos en familie fra Skanderborg. Bagefter blev de røde skimmeldrenge Niffer's Wind Walker og Niffer's Wonderworld afhentet af en familie fra Galten.
01.05.2011:

Så har der været DM i Hundslund her i weekenden og det gik jo helt pænt. Jeg fik cert på min gyldne juniorhun Niffer's Mithrill, selvom hun blev "slået" af sin søster Niffer's Melissa, der nu ejes af Little Hippos Opdræt. Melissa blev også BIG J2 og var i BIS J finalen, så det var jo flot.
Der blev også cert til min røde hun Lavinia...  min røde han Ziggy vandt sin klasse, men intet cert der. Min gyldne skimmel Impala fik sit 2. voksencert og blev dermed champ. Min anden skimmel Solitaire fik ingenting denne gang, bortset fra en fin kritik.
I kominationsracer fik min røde crestpige sit 1. juniorcert, blev BIG J og endelig BIS2! Så det var helt vildt. Min røde satinhun Rioya fik også cert og blev BIG og sør'me også BIS2. Det er jeg ekstra glad for, idet det altid har været sværere at opnå så fine resultater med de røde.
Trine havde også helt overvældende resultater, selvom vi lagde ud med at lade et par af hendes dyr blive hjemme. De var ellers vasket og ordnet, men deres burkammerater kunne åbenbart ikke lide lugten af nyvasket marsvin, så det kostede et par hak bagi. ØV
Men så lagde hun ellers ud med cert til hendes junior børnedyr Niffer's Lady Morgana ved både Spec.udstillingen samt den ordinære udstilling. Lady var også i BIS juniorfinalen, dog uden placering.
Hendes hun Niffer's Gloria Mundi fik også cert i begge konkurrencer og vandt  sør'me BIS1 ved Specialudstillingen. Børnedyrsklubben havde et hav af præmier til børnene, så det var meget overvældende! :o)
Dernæst havde Trine både Gloria og sin kære Niffer's Tiara i BIS finalen ved den ordinære udstilling og her vandt Tiara BIS1 og blev også champion samt Danmarksmester. Gloria blev også champ.
Glorias bror Niffer's Garfield, der ejes af Trines veninde Cassandra fik også cert ved begge udstillinger og var i BIS-finalen ved Spec.udstillingen, så Cass var også glad. Endelig blev der et kæledyrscert til Trines kære Anton (Adi Antar a la Tind). Så det var en hyggelig udstilling med spisning lørdag aften. Vi tog hjem og sov lørdag og havde Anne Marie fra Julles Opdræt til overnatning. Med hjem fra udstillingen kom en rød han Fenix Krios fra Sverige. Dorte og Kenneth havde været så venlige at tage ham med hjem, da de dømte i Rävlande sidste weekend. Tusind tak til jer og også tak til Lotta Hermann for den fine han. Der vil snarest blive taget billeder af Krios samt vinderdyrene fra DM.

26.04.2011 :

Idag har jeg haft besøg af en tysk opdrætter, der købte de gyldne skimler Niffer's Jasmin og Niffer's Amaretto. :o)

25.04.2011:

Skønt vejr idag! :o)  Vi har haft mutter på græs og jeg har siddet ude og ordnet udstillingsdyrene.

24.04.2011:

Den lille røde hununge Niffer's Umberta er flyttet til Ålborg idag. Sammen med hende rejste satinskimlen Niffer's Nefertari på 2½ år som selskab. :o)

23.04.2011:

I dag har den lille gyldne dreng Niffer's Rhapsody fået nyt hjem hos et par fra Mundelstrup. Han skal være selskab for en teddydreng på 1½ år.

22.04.2011:

Så fik jeg også taget billede af Modella og enebarnet, der stortrives. :o)

18.04.2011:

Ved 18-tiden hørte jeg høje grynt fra Modellas bur og pludselig lå der sør'me en unge i høet. Jeg havde ikke ventet, at hun skulle føde allerede.... hun var godt nok fjernet fra Biggie, men havde ikke taget så meget på i vægt endda og da jeg mærkede på hende den anden dag, var hun slet ikke åben og babyen rørte ikke meget på sig. Han sov sikkert. Men sikke en bebs hun fik... et stort enebarn på hele 148 g. En gylden dreng. Jeg havde godt nok bestilt piger med crest, men de udeblev altså også denne gang. Sidst fik hun 2 drenge også uden crest. Sådan kan det gå, men ungen er i al fald stor og sund. Allerede 5 minutter efter fødslen, ledte han efter sin mors dievorte, så fremmelig er han bestemt. :o) Modella slikkede ham grundigt ren og bagefter spiste hun sin enlige moderkage.

17.04.2011:

Skinnyerne Niffer's Coco og Niffer's Shanna er idag solgt til MaMutternes Opdræt.  Coco er tilmeldt DM, så vi ser ham snart igen. :o)

14.04.2011:

Nicolo er flyttet hjem til Gitte, La Cabaña. Tak til Lene fra Saturns Opdræt for at kunne have ham med.

12.04.2011:

Idag har skinnydrengene Niffer's Sully og Marci fået nyt hjem hos et ungt par fra København. De har lånt en bil og taget den lange tur herover efter de kære små. Jeg er sikker på, at drengene nok skal få det rigtig godt. :o)

10.04.2011:

Jeg har fået taget billeder af Udaras kuld. Vi har endnu ikke bestemt os for, hvem vi skal beholde og der er allerede flere forespørgsler på ungerne. :o)

08.04.2011:

Quintavius La Cabaña er flyttet ind. Jeg så ham på en opdrætters hjemmeside og spurgte om, han mon blev til salg. Jeg måtte heldigvis godt købe ham og er rigtig glad for at få ham hjem. Han er en flot lilla tanhan. Han skal erstatte vores lilla fox Zadornin, som vi jo desværre mistede i sidste uge. Hans første kone bliver Niffer's Effielina.

05.04.2011:

Trine har idag fejret fødselsdag for vores gamle satincrestede gyldne hun Bride (Llyn Dinas Here Comes the Bride), som fylder 6 år idag. Hun fik en fin saftig fødselsdagslagkage bestående af div. grønt lagt imellem hvidkålsblade og det så ud til at passe den gmle dame godt.  Hun er blevet lidt mørk på sine gamle dage og glansen er bestemt ikke, hvad den har været, men hun er stadig i fin form.

04.04.2011:

Da jeg gik og fodrede her til morgen, opdagede jeg, at Trines kælehun Udara pludselig sad med veer. I løbet af et kvarters tid havde hun født og renset 4 flotte bebser... dygtig dygtig muttemor. Hurtig og effektiv og ikke noget med at træde på de allerede nyfødte. :o)  Det blev til 2 piger på 92 og 96 g samt 2 drenge på 83 og 103 g. Alle silver argente så vidt jeg kan se.  :o)

03.04.2011:

Idag havde jeg først besøg af Lene fra Ry. Hun skal desværre flytte og kan ikke have alle mutterne med, så jeg fik Smoky, Jasmin og Ibibell tilbage.
Ibibell flytter hjem til Anne Marie fra Julles Opdræt. Anne Marie og familien havde vi så besøg af om eftermiddagen. Anne Marie skulle have de røde Niffer's Torin, Niffer's Yucca og Niffer's Finesse med hjem, som hun tidl. har reserveret. Hendes kælehun Mischa kom også med hjem igen... formentlig drægtig med vores søde hvirveldreng Pinto. :o)  Hun har i al fald taget godt 100 g på.
Anne Marie fik også satinhannen Niffer's Quantum of Solace med nordpå til Susanne fra Sunquicks Opdræt. Jeg har til gengæld fået den gyldne unghun Sunquicks Lady Like i bytte.

01.04.2011:

Salgssiden er opdateret. Der er dejlige unger til salg og enkelte voksne. :o)

30.03.2011:

Da jeg kiggede ind til Tiramizu ved 13-tiden, var hun i fuld gang med at føde. 3 skimler lå der ved hende og der kom endnu en unge, en stor rød pige på 123 g. De andre er drenge på 87, 93 og 103 g. Det er hendes Tiramizus første kuld og hun ser ud til at blive en god muttemor. :o)

Her til aften fandt jeg pludselig vores lilla fox han Zadornin død. 2 timer forinden havde der ikke været spor i vejen. Han drak vand, da vi fyldte drikkeflasker og gik rundt med Effie. Da jeg senere skulle give aftensgrønt, undrede jeg mig over, at han ikke kom frem og så lå han død bag huset.. stadig varm. Så det må have været et hjerteslag, vil jeg tro... han var stor og fin, så der var overhovedet ikke nogen tegn på, at han var syg. Det er rigtig surt, for han var en god han og har været meget værdifuld for vores opdræt. :o(

27.03.2011:

Vågnede op idag og var møgsyg med dundrende hovedpine, kvalme og opkast... måske maden fra Mac D ikke bekom mig så vel. Men fik da lige slæbt mig op om eftermiddagen og solgt 2 drenge til en familie fra Hovedgård. En rød dreng Niffer's Top Gun og en gylden crested dreng Niffer's Rafiki... de skulle have haft hans bror Rhapsody også, men han er ikke vokset så godt endnu, så de fik den røde dreng med i stedet.

26.03.2011:

Vi var til udstilling på Fyn idag i Otterup. Det gik fint for vores dyr. Jeg fik cert på mine 2 røde Lavinia og Ziggy og begge var i BIG uden placering. Begge mine skimler Impala og Solitaire fik også cert og Solitaire blev endda BIG2 i Flerfarvet og var i BIS finalen.
Min gyldne satinskimmel Niffer's Highlight fik sit 1. juniorcert og blev BIG J i Komb.racer og endda BISJ3, så det var helt forrygende.
Trine havde også en god dag. Hendes junior børnedyr Niffer's Gloria Mundi fik cert og blev BIS J1 og bedste A-dyr. Hun fik sit sidste supercert til hendes Niffer's  Mille, der derved blev super børnedyrs champ. Hun var også i BIS og ville være blevet BIS2, hvis den var blevet uddelt. :o)
I kæledyr fik hun cert på Anton (Adi Antar a la Tind) og Niffer's Tiara. Så det var en fin og hyggelig dag. På vej hjem var vi på Mac Donalds i Vejle sammen med andre udstillere, inden turen gik hjem igen, så det blev lidt sent. Vi kom først fra Otterup kl. 20.30. Men tak til Team Trunterne for en god udstilling.

Niffer's Effielina flytter hjem igen, da Gitte med La Cabañas Opdræt desværre stopper. Vi fik også en lilla hanunge med hjem fra udstillingen, men han flytter nok tilbage igen, da han viste sig at have dobbelt ørefold.  :o(

22.03.2011:

Da jeg kom hjem kl. 16 fra arbejde idag, gik min gyldne satinhun Kiss i gang med at føde. Hun fik hele 5 bebser. 2 rubinøjede satinpiger på 80 g, en satincrested rubinøjet pige på 82 g, en eng. crested gylden pige med mørke øjne på 78 g og en lille mørkøjet satindreng på 71 g. Fødslen gik nemt og hurtigt. Dejligt med hele 4 piger. Det er Kiss' første kuld. :o)

19.03.2011:

Idag har de voksne muttepiger Tilde og Fulla fået nyt kælehjem hos en familie fra Låsby. :o)  De skal ikke bruges til avl mere og har stadig en fin alder til at komme ud til en sød familie.
I eftermiddag havde jeg besøg af Marianne fra Highlanders Opdræt. Hun skulle have en rød avlshan med hjem, Niffer's Unix og samtidig flyttede den gyldne satinskimmel Niffers Qvintino også til Yding. Han skal bruges til både avl og udstilling. Held og lykke med drengene til Marianne. :o)

15.03.2011:

Vi har desværre mistet den mindste af Miamus' skinnyunger idag. Han vejede kun 58 g ved fødslen og tabte sig til 45 g, hvorefter han begyndte at tage på. Han fik KMR mælkeerstatning og var nået en vægt på 95 g og vi var sikre på, at han nok skulle klare skærene, men Trine fandt ham desværre død, da hun kom hjem fra skole idag. Meget uforståeligt og trist, da han var frisk og frejdig i morges. :o/

Igår havde jeg opdaget, at 2 muttepiger født hos mig var til salg på Den Blå Avis. Der var også en mulig køber, der havde reflekteret på annoncen og vill have pigerne gående ude sammen med 7 andre dyr. Hvem F... har marsvin gående ude nu? Det er da alt for koldt!  Jeg skyndte mig at svare på annoncen, at jeg godt ville have pigerne hjem og heldigvis havde familien endnu ikke aftalt nærmere med den anden køber, så jeg hentede pigerne i Risskov efter arbejde. Børnene i familien havde desværre mistet interessen, så det var derfor de havde sat dyrene til salg. Pigerne er født i 2010 og heldigvis i rigtig fin stand.

12.03.2011:

Idag har de gyldne drenge Niffer's Icemann og Niffer's Quite Easy fået nyt hjem hos en familie fra Århus. :o)
Senere fik vi 2 voksne hanner Niffer's Ziggy (rød) og Niffer's Qvintino (gylden satinskimmel) tilbage fra Anastasia i Ålborg. Hun var desværre blevet skilt fra manden og da hun rejste meget, følte hun ikke at hun kunne skaffe pasning til dyrene gang på gang. Så jeg tilbød at tage drengene tilbage. Ziggy bliver her som avlshan og Qvintino flytter nok til Highlanders Opdræt som avlshan. :o)Dyrene er flotte, store og velpassede, så de har haft det rigtig godt.

10.03.2011
:

Vi stod op til nye bebser her til morgen.... Trine kaldte på mig, da hun så at Netifa havde født. Hun har fået 3 smukke bebser...  en rød pige på 79 g, 1 stor rød satinpige på 125 g og en lige så stor rød satindreng på 126 g. Satinerne var let fugtige, så de er ret nye... Netifa var også stadig stor og mægtig, da jeg var oppe ved 3-tiden i nat og made vores mindste skinnybebs. Det er Niffer's Unix, der er far til kuldet. Netifa gik ellers først med den engelsk crestede røde han Niffer's Marabou, men da han flyttede til Highlanders opdræt d. 28. december, har hun siden gået sammen med Unix.
Det går fint med skinnybebserne... de 4 af dem er allerede store og flotte. :o) Den mindste har fået KMR - og får stadig - hans fødselsvægt var jo 58 g, men han tabte sig til 45 g. Nu er han oppe på hele 71 g, så det går den rigtige vej. Han har også fået en lille buttet mave og er meget livlig, så vi tror på det nu.

08.03.2011:

Har fået besked fra Tyskland idag, at dyrene er nået frem i god behold og at opdrætteren er meget begejstret for dem. :o)

07.03.2011:

Idag har jeg fået sendt 8 mutter afsted til Tyskland med Quality Express. Det var 5 røde og 3 skimler, der skulle til en tysk opdrætter, der tidligere har købt marsvin af os. Så de blev afhentet i formiddags og skulle være fremme indenfor et døgn. Jeg har før benyttet dette firma og dyrene er i gode hænder. Så nu glæder jeg mig til at høre fra opdrætteren i morgen, at dyrene er kommet godt frem. :o)

06.03.2011:

Gode nyheder... vi har ikke selv været til udstilling på Sjælland, men vores opdræt har da været repræsenteret. :o) Pernille og Peter fra Rødbedes Opdræt udstillede et par røde fra os og fik cert på Niffer's Linnea og også på den røde satin Niffer's Draco, der efterfølgende blev BIG i Komb.racer og var i BIS-finalen. Så det var jo skønt at høre, når vi nu ikke selv kunne være med. :o)

05.03.2011:

Så fik jeg da også taget mig sammen til at tage lidt billeder af flg. dyr med deres pokaler - alle slutresultater fra 2010:

Min gyldne cresthun DKCH SK-10 Niffer's Kamille, der blev Bedste dyr i Flerfarvet- og Crestedklubben i 2010. :o)

Min gyldne skimmel DKCH Niffer's Felix, der blev bedste Flerfarvede, gr. 2 i FCK:

Sidst men ikke mindst Trines kære DKbdCH DKskdCH SK-10 Niffer's Wanessa der blev Årets kæledyr 2010 og DKK's Bedste hun!  :o)))

01.03.2011:

Det går fint med vores små skinnybebser... de har alle taget fint på bortset fra den mindste, som vi giver KMR killingeerstatning. Hans vægt er også på vej op nu, men han er ikke kommet op på fødselsvægten endnu.
Mirandas drenge er vokset godt. Nu er der billeder af dem under fødte kuld.
Jeg opdagede også idag, at der var en skinny fra os, der sad til salg på Den Blå Avis. Niffer's Champ. Ejer skulle flytte i lejlighed, hvor man ikke måtte have dyr, så Trine og jeg hentede Champ og hans burkammerat om aftenen. Det er ikke fordi, vi skal have flere skinnyer, men jeg vil gerne vide, hvor mine dyr kommer hen. Champ er blevet rigtig fin og hans makker er en himalaya skinny fra november 2010, der kommer fra Granstedets Opdræt.
Niffer's Shikira efter kommet hjem fra Lea, hvor hun desværre har aborteret sit kuld efter Osias La Cabaña.  Shikira var skidt og vi kunne trods medicin og kærlig pleje ikke redde hende. :o(

27.02.2011:

Idag har den gyldne satinpige Niffer's Pure Gold og skimlen Niffer's Icicle fået nyt hjem. Køberen kom kørende helt fra Ballerup for at hente dyrene. :o)
Senere kom Anne Marie fra Julles Opdræt og hentede den lilla pige Niffer's Kenya. Hun havde sin hvirvelpige Mischa med, der skal på besøg hos vores Pinto. :o)

26.02.2011:

Vi vågnede op til nye skinnybebser idag. Da jeg kiggede ind til dyrene, lå der 5 nye fine skinnybebser sammen med Miamus under muttesengen. :o)
Nu hvor vi har kigget nærmere på dem, viste det sig at være 3 piger og 2 drenge.  De 2 piger er sorte og hvide 78 og 79 g. Så er den en hvid RØ pige på 70 g, måske himalaya, da faderen til kuldet Coco jo er efter en himihan. Drengene er en gylden på 84 g og en skiffergrå på 58 g. :o)
Vi var i Kolind her til aften og hente foder. Da vi kom hjem, havde  min røde hun Miranda født. Det blev til 2 fine røde drenge på 87 og 97 g. Min skimmel Kazimir er far til kuldet... så havde da egentlig håbet på skimmelpiger. ;o)

25.02.2011:

Efter arbejde idag var jeg forbi Heidi i Århus og aflevere en rød dreng Niffer's Nikon. Heidi har i forvejen købt Niffer's Marcello af os i sidste måned, så nu kan de hygge sig sammen.
Her til aften havde vi besøg af Peter og Pernille fra Rødbedes Opdræt. Det var en hyggelig aften og det blev også til et gensyn med de flotte drenge Marshall og Uno Bello. :o)  Peter har rigtigt fået gjort især Uno Bello tam, så det var jo dejligt at se. Han skal nok udstilles inden så længe. Marshall har også fået en rigtig god mørk farve og der er også ved at komme størrelse på ham. Dyrene har tidligere været solgt til en opdrætter fra Falster sammen med nogen andre røde fra mig, men hun havde desværre mistet interessen for de racer og kastet sig over bl.a. skinny. Derfor fik jeg alle dyrene tilbage. De andre røde derfra bor nu hos Rødbedes Opdræt og det er rigtig skønt, at de vil udstille dem. :o)
Peter forelskede sig vist lidt i vores skinnyer og greb chancen, da vores lilla skinnypige Niffer's Cassiopeia var blevet afbestilt idag gr. for dyr transport. Hun  skulle ellers have været til Polen. Men Cassiopeia flytter i stedet til Rødbedes Opdræt og vil nok blive set på kommende udstillinger. Hun er i hvert fald rigtig fin.
Forresten går det rigtig fint med Kamilles adoptivbarn... han har taget flot på og vejer nu 110 g. :o)

21.02.2011:

Min crestede gyldne hun Kamille sad med veer, da vi kom hjem fra indkøb og der stak hovedet af en unge ud af måsen på hende. Jeg måtte hjælpe med at få den ud.... er bange for at den har siddet der ret lang tid, for den gispede kun kort, da jeg fik den ud og jeg kunne ikke få liv i den igen. :o(
Så det var rigtig surt... det var et meget stort enebarn... en gylden dreng på hele 132 g. Kamille spiste sin moderkage og klukkede efter sit barn, så nu var gode råd dyre. Jeg satte Qvintessas mindste dreng ind til Kamille efter at have smurt ham godt ind i fosterhinde fra den døde unge. Kamille "rensede" ungen og tog ham straks til sig som sin egen. Han er jo 1 uge gammel, så han fandt straks ind til Kamilles dievorte og der hang han så det meste af aftenen. Han har haft lidt svært ved at komme til hos Qvintessa, hvor de jo gik hele 4 søskende, så han har ikke taget ret meget på, men det vil forhåbentligt ændre sig nu, hvor han ikke skal slås om maden. Kamille er glad for sit nye barn, så nu er alle parter tilfredse, selvom det var rigtig ærgerligt med hendes egen unge.

20.02.2011:

Idag har de 2 brødre Niffer's Kilimanjaro og Niffer's Kongo fået nyt hjem hos en familie fra Stautrup.

19.02.2011:

Dette var præmiehøsten fra Fredericia... det vil sige præmier, vi havde til gode. Årets Satinopdrætter 2010, Guldmedalje fra Satinklubben, Årets kæledyr 2010 (Niffer's Wanessa) 3 x DKK's Bedste hun, Flerfarvet- og Crestedklubben gr. 1 og 2 vinder. Henholdsvis DKCH Niffer's Kamille og DKCH Niffer's Felix.

18.02.2011:

Idag har den gyldne dreng Niffer's Qvidam de Revel fået nyt hjem hos en familie fra Silkeborg, der har et lille hanmarsvin i forvejen, som trængte til selskab.

17.02.2011:

Den gyldne hununge Niffer's Ottawa er flyttet til Randers idag. Der får hun selskab af en hun på 4 mdr. :o)

16.02.2011:

Så er der fotos af Qvintessas kuld...  bebserne trives rigtig fint og Qvintessa er en super dedikeret mor. :o)
Selv går jeg hjemme med snot og snue samt en fæl hoste, men håber at blive frisk til weekenden.

15.02.2011:

Idag har de 2 gyldne brødre Niffer's Oleander og Niffer's Oberon fået nyt hjem hos en familie fra Århus. :o)

14.02.2011:

Så er der bebser igen! Da jeg stod op her til morgen, kunne jeg godt se, at der var bebser på vej hos Qvintessa. Hun rodede op i hele buret. Jeg kunne lige nå at lukke hunden ud, så lå den første unge i spånerne hos Qvintessa. Der kom 4 bebser i alt.  De 3 har crest og der er 2 piger og 2 drenge. Den ene pige uden crest er endvidere satin. Rigtig fine. Far er DKCH Niffer's Lysander.

13.2.2011:

Idag har Niffer's Oregano fået nyt hjem hos et ungt par fra Ribe. De har et  hanmarsvin, der mangler selskab.

11.02.2011:

Idag er de gyldne piger Melissa og Cikorie flyttet til Nimtofte hos Maria. Hun har i forvejen et par gyldne hanner Indy og Izzy fra os. Indy har klaret sig rigtig godt på udstilling og får forhåbentligt sit sidste cert på den kommende udstilling i Fredericia. :o)
Idag er så Alexanders Geraldine flyttet ind. Hun er en fin lille sort-gylden-hvid abypige og barnebarn af vores egen Rødhætte, som vi desværre måtte sige farvel til for kort tid siden. Geraldine er en gave til Trine, der jo blev meget ked af at at miste både sin Rødhætte og hendes for tidligt fødte bebser.

10.02.2011:

Kæledrengen Niffer's Lanzelot er idag flyttet til Århus. Han skal ind og bo sammen med sin bror Lille Bison. :o) 

02.02.2011:

Vores hunner Qvintessa (gylden) og Miamus (skinny) er begyndt at få fine runde mavser. De kan forventes at føde fra midt på måneden. :o)

31.01.2011:

Idag er den sorte dreng Niffer's Jackson flyttet til Hvidovre. Tak for hjælpen med transport til Lene fra Saturns Opdræt. :o)

30.01.2011:

Idag har Niffer's Marcello, en sød gylden dreng, fået nyt hjem i Århus, hvor han skal være burkammerat til en flink rolig han på 1 år.

29.01.2011:

3 dyr fra os skulle til Sverige idag. Kenneth og Dorte har haft kæledyrene Virginia og Xolero gående siden november, hvor de skulle have været til Landskrona i forbindelse med en udstilling, men hvor Danmark jo desværre blev begravet i sne, så dyrene kom ikke afsted. Denne gang lykkedes det og tusind tak for at I har haft dyrene gående så længe. Dyrene skal over til Rospiggens Opdræt.
Det sidste dyr Niffer's Anakin, en gylden unghan, var Annette fra Sitanes Opdræt behjælpelig med at få sendt af sted. Tusind tak for hjælpen, Annette. Anakin flytter til Ivrigs Opdræt i Sverige.

28.01.2011:

Idag har jeg haft kæledrengen Lille Bison med ind på arbejde. Hans køber bor i Århus og kom og hentede ham ved 9-tiden. Hun har 3 dyr fra os i forvejen, så vi ved, at Bisonen også nok skal få det som blommen i et æg. :o)

21.01.2011:

Idag har drengene Niffer's Discovery og Niffer's Flying Finish fået nyt hjem hos en familie fra Virring. :o)

Resultaterne for pointtælling 2010 er nu kommet på DMK's side og vi kan se, at vores dejlige eng. crestede gyldne hun DKCH Niffer's Kamille er blevet årets 10. bedste racedyr samt at Trines kælehun Niffer's Wanessa sør'me er blevet Årets kæledyr 2010! Det er jo en dejlig nyhed! :o)  Vi er også kommet på listen som 6. bedste kæledyrsopdrætter i 2010. Det er vi da ret stolte af, når det er 1. år, hvor Trine faktisk har udstillet i kæledyr også og konkurrencen er jo så hård. :o)

Rødhætte døde desværre igår aftes af drægtighedssyge trods Critical Care og medicin.  Der har måske også været andet galt, siden hun fødte for tidligt. Men hun er i al fald slemt savnet.... Trine var så glad for hende. :o(

17.01.2011:

Vi er stadig sygdomsramte, men da Trines røde aby Rødhætte havde problemer med fødsel, måtte vi alligevel trække i tøjet og køre til dyrlægen. Rødhætte havde siddet med veer over 1 time uden at der var nogen fremskridt, så jeg ringede til dyrlægen ved 14-tiden. Lidt efter kom der dog en lille unge, der desværre var død. Den var også alt for tidligt født og havde ikke hår på maven. Den var samtidig helt hævet i snudepartiet.. måske efter at have stået i fødselsvejen så længe? Dyrlægen ville godt se Rødhætte og ville knibe os ind mellem alle de andre tider. Så afsted gik det... der kom en enkelt moderkage og vi håbede på, at Rødhætte måske kunne holde på de andre unger, men sådan gik det selvfølgelig ikke. Hos dyrlægen kom der yderligere 2 unger, der heller ikke kunne leve. De gispede svagt, men lungerne er jo det sidste, der bliver udviklet, så de kunne ikke overleve. :o( En moderkage til blev det til, men den sidste skulle jo også gerne ud, så Rødhætte fik baytril og oxytocin for at få livmoderen til at trække sig sammen og skubbe den sidste moderkage ud. Den kom så også på vejen hjem. Nu håber vi bare, at Rødhætte kvikker op... hun er lidt træt efter fødslen og  klukker efter de unger, hun desværre ikke fik lov til at beholde. :o(
Trine er rigtig ked af det og røg lige hjem på hovedet i seng igen.
Knap var vi kommet hjem igen, før min skimmelhun Opalia sad med veer. Hun gav sig ordentligt og det var ikke så mærkeligt, for det blev et par ordentlige basser, hun fødte. 2 stk. gyldne drenge på henholdsvis 134 og 144 g. Den ene med røde øjne og den anden med mørke øjne.
Hjemmesiden har forresten været nede hele weekenden... jeg havde skrevet og brokket mig til udbyderen og de har idag beklaget, at deres server desværre var gået ned, men altså nu kører igen.

16.01.2011:

Idag er de 2 drenge Niffer's Justin og Niffer's Jazz flyttet hjem til en familie i Tilst. Trine er stadig syg og  ligger i sengen med feber.

15.01.2011:

Idag har 4 dyr fået nye hjem. Kæledrengene Niffer's Colorado og Niffer's Blueberry er flyttet hjem til en familie i Hundslund.
Senere flyttede pigerne Niffer's Icefall og Niffer's Funky Flower hjem til Silke.
Det er også Trines fødselsdag idag, men desværre er hun feberramt og slet ikke på toppen. :o(

12.01.2011:

Det går fint med vores mange dejlige bebser... alle tager fint på. Ydun og hendes enlige bebsepige er sat sammen med min røde cresthun Yuanna og hendes 4 bebser. De enes fint og jeg havde håbet på, at Ydun kunne hjælpe med Yuannas bebser... sådan går det bare ikke. Ydun er ikke nogen særlig dedikeret mor i modsætning til Yuanna. Så ofte skubber Ydun endda sin egen bebs væk, hvilket resulterer i, at det meget af tiden er Yuanna, der sidder med alle 5 bebser. Tsk tsk

07.01.2011:

Da jeg kom hjem fra indkøb kl. ca 19.45, havde Ydun uventet født på dag 67 for sammensætningen. Der var ellers ingen tegn på fødsel, da jeg var hjemme nogle timer forinden.  Men det var et trist syn, for alle ungerne lå bare pakket ind i deres fosterhinder bagved Ydun. Jeg anede en lille bitte bevægelse i den ene fosterhinde og fik i en fart rykket hinden af, så ungen kunne få luft. Rykkede også hinden af de andre unger, men der var desværre intet liv. Den sidste unge fik jeg langsomt gnedet liv i og givet kunstigt åndedræt. Den gispede længe, men det lykkedes mig endeligt at få den ordentligt i gang. Pyha! Det er en satincrested gylden pige på 100 g. Hun har lidt hvide hår i cresten, men det sødeste runde hovede. Der var 3 eng. crestede drenge, der desværre ikke levede. Også pæne vægte på 110, 91 og 88 g, så de havde en god nok størrelse.
Da jeg lagde ungen ind til Ydun igen, blev hun meget bange for den og for væk. Så jeg måtte side med Ydun på skødet og vænne hende til ungen, før hun begyndte at slikke på den. Hun har simpelthen ikke vidst, hvad hun skulle gøre, da hun fødte og rigtig ærgerligt, at jeg først kommer hjem, hvor hun har født. Men det var da heldigvis lige akkurat i tide til at redde i hvert fald en unge, så Ydun har den at tage sig af. Ydun vred sig noget bagefter fødslen, men hun slappede af, da alle moderkager endelig var kommet ud ved 21-tiden.

06.01.2011:

Vi havde besøg af Lea fra Daylights Opdræt her til aften. Lea havde vores sorte skimmelhun Sia med, der har været på besøg hos hendes foxhan Knock-Out og hun fik vores lilla skimmelhun Shikira med hjem til sin lilla tan Osias La Cabaña. Så håber vi på fine bebser engang til foråret. :o)

04.01.2011:

Så har årets første kuld set dagens lys her i Låsby. Alexanders Ratatosk har født hele 5 fine bebser omkring 17.30-tiden.  Et hurtigt og forsigtigt kig viste, at der var kommet en gylden satinskimmelpige, en ditto skimmeldreng, en gylden pige og 2 gyldne drenge. Jeg har ikke vejet dem endnu, for vil ikke forstyrre for meget, men Ratatosk er nu helt optaget af sine unger og har klaret det hele fint. Alle ungerne har mørke øjne. Det er første kuld her efter vores championhan Niffer's Hunter... han er tidligere blevet far til flere fine kuld i Sverige. :o)

01.01.2011:

Alle dyrene er kommet godt ind i det nye år og det er vi også selv. Der kom ellers nogen gevaldige drøn fra fyrværkeri ved midnatstid, men der var heldigvis ingen panik... heller ikke hos de drægtige hunner.

**************************************************************

 

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login