Ensfarvet rød og californians - også i skimmel, satin og crested

Du er her: Hjem > Dagbog 2018 > Dagbog 2013

Dagbog 2013

31.12.2013:

Så blev der da også lige tid til et nytårskuld. :-)  Bedst som jeg gik og tilberedte nytårsmaden, opdagede jeg, at vores silverargentehun Niffer's Bahama var ved at slikke en nyfødt unge. Hun fik 3 bebser mere... alle argenter. 3 silverargenter, heraf 1 solid med crest og en crested lemonargente. Fine størrelser på 80, 109, 104 og 116 g. Drenge hele bundtet.
Godt nytår vil jeg ønske til familie, venner og bekendte samt til alle køberne, der har erhvervet sig Niffer marsvin i det gamle år. Held og lykke med jeres marsvin og vi håber, I vil få mange dejlige stunder med de kære dyr fremover. :-)

29.12.2013:

Så er der billeder af Ursulas dejlige kuld. :-)

27.12.2013:

Jeg vågnede kl. 7.10 ved at min lilla foxhun Ursula havde kraftige presseveer. Hun fødte hurtigt og nemt 3 dejlige hanunger... en Black otter, en lilla fox og en Black fox. :-)  Måtte nu gerne have været piger.
I dag har Niffer's Xarinjo fået nyt hjem hos en familie fra Hinnerup. Han skal bo sammen med en hanunge fra min veninde Lene fra Silkeborg. :-)

24.12.2013:

I dag har de 2 røde hanunger Niffer's Wilaz og Niffer's Wenzel fået nyt hjem hos en familie fra Brabrand. :-)
Den søde voksne hun Andrea fra min veninde Lene er flyttet hjem til en dame fra Fyn, hvor hun skal gå sammen med den røde hun Niffer's Nellie.

22.12.2013:

Så er der billeder af de nye bebser. :-) Den slate pige Niffer's Madeleine er i dag flyttet hjem til en familie fra Kolding og hun skal gå sammen med en datter til Niffer's Ines.

21.12.2013:

Jeg vågnede kl. 8.19 ved spæde babypiv. Det var vores solidagouti Dharma, der var ved at føde og hun rensede ivrigt den første unge, som protesterede højlydt.
Jeg kaldte på Trine og bebserne kom hurtigt efter hinanden... mens Dharma rensede en unge, opdagede jeg at der var kommet en mere, så den fik vi pillet hinden af og Trine fik den heldigvis hurtigt i gang med at trække vejret. :-)
Der  kom 6 bebser i alt... 4 piger og 2 drenge. En rød pige på 98 g, 2 røde skimmelpiger på 98 og 88 g, en agouti/rød satinskimmelpige på 73 g (den Trine reddede og vil beholde), en gyldenagouti dreng på 86 g og en sort/rød skimmeldreng på 77 g. Dharma havde virkeligt travlt med at rense alle de bebser. Hun er meget ivrig og glad for dem. :-)

20.12.2013:

Hunungerne Niffer's Vianne (rød crested) og Niffer's Unicca (hvirvelpige) er flyttet hjem til en familie i Århus i eftermiddag. Held og lykke med pigerne. :-)

19.12.2013:

Vi har haft hyggeligt besøg af Marianne og Cassandra (Highlanders Opdræt) og kælehannen Niffer's Ulrik flyttede med hjem til Cassandra. :-)

12.12.2013:

Da Trine kom hjem fra skole i dag, sad der 2 store fine nye tørre bebser hos vores slate tan hun Ladyhawke. En dreng og en pige på 143 og 144 g... begge med crest. :-)

03.12.2013:

I dag er den gyldne skimmel Niffer's Powerplay flyttet til Amager til Severins Opdræt. :-) Held og lykke med ham, Camilla.

01.12.2013:

Tak til alle for en super udstilling i Suldrup i går.... vi er megatrætte i dag, men har ikke fået armene ned endnu. Det blev til flere BIS placeringer... bla. en BIS1 og BIS3 til min satinskimmel DKCHpb Niffers Emmy, en BIS3 og en BIS5 til... min røde hun Niffer's Yochana... det er jeg specielt glad for, da det ikke er så tit, at en rød bliver placeret i toppen. Det blev også en BIS1 og BIS2 i Rare Variety til vores slate tan pige Niffer's Lady Luck og en BISJ1 i RV til vores lille Black otter pige Niffer's Hermionia.
3 champs blev det også til.... Niffer's Yochana (rød), Niffer's Zarileen (rød skimmel) og Metogh vom Friesendeich (Black fox). Trine fik også 2 andenpladser i Juvenile med henholdsvis Dixie og Mickey. Og Trine fik en 3. plads i udklædningskonkurrencen med Niffer's Lady Luck. Endvidere fik Trines søde Dixie Von Dreams favoritpræmie... tak Katrine.
Niffer's Kingo flyttede til Von Pepsis Opdræt i forbindelse med udstillingen. Held og lykke med ham i avlen, Ricki. :-)

29.11.2013:

De røde hanunger Niffer's Thunder og Niffer's Typhoon flyttede hjem til en sød familie sidst på eftermiddagen.
Og ellers har vi haft travlt med alle forberedelserne op til udstillingen i Suldrup i morgen. Vi glæder os. :-)

Heldigvis gav min røde skimmel Niffer's Cheetah sig til at føde ved 20-tiden. Hun fik 4 dejlige bebser og klarede det nemt og hurtigt selv. Det blev 2 piger (begge røde skimler), 1 rød dreng og 1 rød skimmeldreng med pæne vægte.
Dejligt det blev overstået i dag, så jeg ikke skal gå og spekulere over hende i  morgen, når jeg er væk hele dagen på udstilling. :-)

28.11.2013:

Opdagede her til morgen, at min røde hun Niffer's Gaby sad med en stor fin ny rød unge, der viste sig at være en pige på hele 130 g. Jeg troede ikke, at hun var så langt henne endnu, da hun ikke havde taget så meget på, men heldigvis var hun da taget fra hannen. :-)

25.11.2013:

Min røde crestede hun Niffer's Waleur har født 2 dejlige crestede røde piger tidligt i morges efter Niffer's Isfahan.

24.11.2013:

I dag har de 2 hanunger Niffer's Quentin (rød) og Niffer's Sapphire (slate tan) fået nyt hjem hos en dame fra Them. :-)

21.11.2013:

Jeg hørte spæde bebselyde lige over midnat og så var min røde hun Tianna i fuld gang med at føde. Hun havde fået 3 røde bebser og der kom en mere. 3 drenge,  hvor af de 2 har crest og en pige. :-)

20.11.2013:

Da vi kom hjem fra rideskolen lå min røde hun Hot Spicy med 2 fine nye og fugtige bebser, som viste sig at være 2 piger... en crested rød på 143 g og en ensfarvet rød på 140 g. :-)

19.11.2013:

Slate tan hannen Eddy er i dag flyttet til København, hvor han skal bruges i avl i et stueopdræt. :-)

16.11.2013:

De 2 hanner på godt 1½ år Niffer's Lewis og Niffer's Powerplay er kommet hjem igen. Ejeren var blevet langtidssyg og syntes ikke, at hun orkede at passe dyrene mere. Det er meningen, at vi vil finde nye hjem til drengene. Lewis er en superfin rød han, men vi har allerede hans bror Laredo gående... Powerplay er gylden skimmel.

12.11.2013:

Niffer's Orkidé vejede 1680 g i går - hun havde taget 700 g på, siden hun kom til han. Så vi har været godt nervøse og jeg har sovet på sofa i værelset de sidste dage for at holde øje med hende. Hun kunne jo dårligt vralte afsted og slet ikke nå ned og trække ungerne ud. Her til morgen var det dag 70 fra parring og der var lidt blod i buret, så Trine blev hjemme fra skole for at holde øje med sin muttemor og kl. 13.30 fik Orkidé endelig veer. De første 3 bebser kom fint ud og Trine hjalp med at rense dem. 3 fine hvirvler. Så fik Orkidé veer igen og der kom en moderkage... derefter gik fødslen i stå... der kom lidt veer, men der skete ikke mere og hun var stadig tyk. Jeg hastede hjem fra arbejde og vi kørte til dyrlægen, som fik givet Orkidé kalk og oxytocin for at sætte gang i veerne igen. Ungen der lå næst for, kom desværre bagvendt, så dyrlægen måtte arbejde noget, for at få fat i den og trække den ud. Den var desværre død og endelig kom den sidste... også død. Der var nu også gået et par timer, siden baby nr. 3 meldte sin ankomst. Orkidé fik lidt smertestillende og er kommet hjem i sit bur med sine 3 bebser og spiser heldigvis lidt, selvom hun er træt ovenpå den hårde fødsel. Men vi er glade for, at der trods alt er levende bebser og at mor klarede sig. Det blev 2 piger på 109 g og 137 g og 1 dreng på 125 g.
 
08.11.2013:

Den røde crestede hununge Niffer's Nikki er rejst med Sitanes til Sjælland her i eftermiddag. Hun skal videre til Rodbedes Opdræt. Held og lykke med hende, Peter. :-)

03.11.2013:

I dag er Niffer's Icarus og Niffer's Kian flyttet hjem til en sød familie fra Silkeborg. :-)

01.11.2013:

Så fik jeg endelig taget lidt billeder af de seneste kuld. :-)  Og der er nye billeder af mange af ungdyrene.

30.10.2013:

I dag har min dejlige røde skimmelhun DKCH Niffer's Olymphia født sit 2. kuld. Ungerne er kommet mellem kl. 3 og 5, for da jeg stod  op og kiggede kl. 3, var der ingen bebser og kl. 5 lå hun med 3 stk fine tørre bebser. En skimmeldreng på 107 g og 2 røde drenge på 114 og 121 g.
Jeg mangler stadig at få taget billeder af Nadines, Xinnias og Diamonds babyer, men det bliver nok først i weekenden. Ungerne trives ellers fint, men det har enten været møgvejr eller også har vi haft andet på programmet.

26.10.2013:

I dag har Niffer's Feneia (rød) fået nyt hjem i Silkeborg, hvor hun skal bo sammen med Lady og Daisy, som vi solgte til en familie sidst i august.
Sidst på eftermiddagen måtte jeg igen en tur til Skanderborg for at mødes med en kørelejlighed, der skulle tage hunungerne Niffer's Kiri og Niffer's Nicole med til Rødekro, hvor deres nye ejer bor. :-)
Jeg har hørt fra Peter med Rodbedes Opdræt, at Niffer's Andiamo, som flyttede til Sjælland igår, har fået cert og er blevet BIR-R på udstillingen i Humlebæk. Dejligt! :-)

25.10.2013:

I dag er den røde crestede hanunge Niffer's Galahad på vej til en familie fra Nordsjælland... tak til Eva for at sørge for transporten.
Den røde satinskimmel Niffer's Andiamo er flyttet til Peter med Rodbedes Opdræt og skal også deltage på udstillingen i Humlebæk i weekenden. Held og lykke med ham, Peter og tak til Sitanes Opdræt for at hjælpe med transporten. :-)

24.10.2013:

Så er der nye bebser... Trine ringede efter skole, at min røde skimmel Xinnia havde født. Der sad en stor fin rød pige på 125 g og desværre lå der også en dødfødt unge på 129 g under Xinnia. 1 time efter ringede Trine igen... nu sad vores slate tan hun Diamonds med veer, men der skete ikke rigtig noget, så Trine var ikke tryg ved at være alene med det.... jeg fik hurtigt pakket på arbejdet og racede hjem. Der var gået 25 minutter og Diamonds sad stadig med veer og der stak kun lidt af nogle tæer ud, når hun pressede. Det lykkedes mig at få fat i den lille glatte fod og Trine løftede Diamonds op, mens jeg lirkede ungen ud i takt med veerne. Det var en ordentlig krabat og Diamonds gav sig noget. Endelig var den da ude og glade blev vi, da vi hørte ungens første åndedrag. Den var heldigvis i live... selv efter en lang vanskelig fødsel.. en stor flot slate tan dreng på 146 g. Diamonds slikkede ivrigt sin baby og vi var lettede. Der kom en moderkage og vi mærkede efter... men der var ikke flere unger i Diamonds. Igen et stort enebarn.

22.10.2013:

Jeg kom hjem fra arbejde og opdagede, at min røde hun Nadine havde født. Der lå en stor rød dreng på 140 g og en skimmelpige på 123 g. Sidstnævnte var desværre slap og gispede. Hun var endvidere lidt kold. Trods det at vi forsøgte en halv times tid, lykkedes det os desværre ikke at få ordentlig liv i den lille hununge. :-( Hannen er frisk og som sagt en ordentlig basse.
Den lilla fox hanunge Niffer's Jazon er sidst på eftermiddagen flyttet til Hasselager hos en dame, der manglede selskab til sin voksne han.

21.10.2013:

I dag er den røde crestpige flyttet til Lystrup, hvor hun skal gå sammen med Niffer's Zienna. Niffer's Una Muna er flyttet hjem igen, da hun er blevet lidt af en skrap dame. ;-)  Det skal en af vores kastrater nu nok få pillet af hende. Hun bliver her som kæledyr for Trine.

20.10.2013:

I dag er den røde hanunge Niffer's Navajo flyttet til sit nye hjem, hvor han vil få selskab af en anden ung han.

19.10.2013:

Vi har været på hyggeligt muttebesøg hos Marianne og Cassandre med Highlanders Opdræt. Også fynboerne Pernille, Emilie og Marianne kiggede forbi. :-) Den beige tan han Niffer's Astin Martin flyttede hjem til Marianne ved samme lejlighed. :-)

14.10.2013:

Da jeg kom hjem fra arbejde sad vores sorte tanhun Octavia med en fin stor tør ny bebsepige. Også en tan på 118 g. Meget flot tegnet og helt klart en beholder.
I eftermiddag har den lilla foxdreng Niffer's Jonah og kæledrengen Niffer's Leopold fået nyt hjem hos Linda fra Silkeborg. :-)

13.10.2013:

De beige kælepiger Niffer's Lassie og Niffer's Lynetta har fået nyt hjem i Lystrup i dag. :-)

12.10.2013:

12 marsvin har fået nyt hjem i dag. Den tyske dommer Herbert Janssen har taget 8 marsvin fra mig med til Tyskland. Niffer's Mindy (gylden skimmel) og Niffer's Evenstar (solid silverargente) skal han selv beholde. Så er der en rød han til en hollandsk opdrætter plus 5 røde og røde skimler til en anden tysk opdrætter Carola Heise.
Om eftermiddagen flyttede silverargenten Niffer's Ironman og kæledrengen Niffer's Limbo til Støvring og senere flyttede den røde hanunge Niffer's Nicolas og skimlen Niffer's Keanu til Århus. :-)

07.10.2013:

Da Trine kom hjem fra skole, opdagede hun at hendes hvirvelpige Niffer's Barbie havde født en stor slate/gylden hvirveldreng på 132 g. Han var fin og tør, så han er kommet tidligere på morgenen/ formiddagen. :-)

06.10.2013:

Niffer's Eireen er solgt til en sød familie og Niffer's Aziza er flyttet til Sig til Degns Opdræt. Tak for levering af foder, Dorte og Kenneth. :-)

05.10.2013:

Har været en tur i Skanderborg for at mødes med den tyske dommer Herbert Janssen og tage imod 9 stk. marsvin. De 3 marsvin er til os og så skal 3 andre danske opdrættere have 2 marsvin hver. :-)
Marianne, Highlander har allerede fået sine 2 marsvin sidst på eftermiddagen og i morgen henter Jonas Mejlvang sine 2 gyldne samt de 2 gyldne til Von Pepsi. Rigtig fine dyr! :-) 
Vi har byttet os til en sort foxpige og en lilla otterhun fra Herbert og han skal have en silverargente pige og en gylden skimmelhun med tilbage. :-) Endvidere havde han en rød han med fra en anden tysk opdrætter, Carola Heise, så vi kan få lidt nyt blod ind i opdrættet.
Næste lørdag når Herbert kører hjem igen fra ferie, skal han også have 9 marsvin med retur... foruden de 2 til ham selv, 5 røde til Carola Heise, 1 rød han til Han Kamphof fra Holland og en sort hun fra Carismas til min gode veninde  Bettina Weinert. :-) 

27.09.2013:

Niffer's Ulrik og Niffer's Sindarin er kommet retur her til aften fra en familie, der havde købt dem af den familie, jeg i sin tid solgte dyrene til. Børnene tog sig ikke nok af dem. Dyrene var ellers fine og tamme nok. Da vi lidt senere fik besøg af Mai-Britt og Ricki med Von Pepsis Opdræt, der kom for at aflevere Niffer's Hunter, som de havde lånt til avl, forelskede de sig prompte i Sindarin, der jo er gylden satin. Ham kunne de godt bruge til deres gylden opdræt, så han flyttede med dem hjem. :-) Ulrik, der er en trefarvet kælehan, kom derefter til at gå med nogen hanunger, der lige er taget fra moderen og det gik fint.

21.09.2013:

Vi har været til en hyggelig udstilling i dag i Sig og det gik godt for vores dyr. 9 ud af 11 tilmeldte dyr fik cert. Kun min røde juniorhan Niffer's Rasputin, der var meget nervøs her første gang og Trines juniorhun Niffer's Spotify fik ikke cert.
Så det blev cert til Niffer's Yochana (ensfarvet rød), Niffer's Kimeira (gylden DE), Niffer's Zarileen (rød skimmel), Niffer's Charizma (silverargente), Metogh vom Friesendeich (Black fox), Niffer's Whauw (gylden rubinargente satinskimmel) - han blev også BIRJ-R, Niffer's Lady Luck (slate tan) - hun blev endvidere BIRJ og BISJ1 i Rare Variety. :-) Niffer's Renesmee (black tan) fik sit 3. cert og blev BIR i Nonself AOV og er nu champion. Endelig så fik min skønne satinskimmel DKCHjr Niffer's Emmy sit 3. voksencert og er nu også voksenchampion. Hun blev endvidere BIR i Satin og sørme BIS1 i Purebreed. Så det var helt vildt! :-)  Dorte og Kenneth dømte henholdsvis junior- og voksenracedyrene.  Tak for endnu en god og velarrangeret udstilling. :-)
De røde marsvin Niffer's Hektor og Niffer's Quiche Lorraine er flyttet hjem igen, da ejeren desværre ikke kunne have dem mere. Tak til Peter Rodbede for at have hentet dem for mig i Slagelse og taget dem med til Sig. :-)

20.09.2013:

Idag er de røde drenge Niffer's Firenze og Fabiano flyttet til Egå og den røde crestede pige Niffer's Fallulaher flyttet hjem til Pernille og marsvinet Tulle, der manglede en veninde. :-)

14.09.2013:

Argentedrengene Niffer's Eltivo og Niffer's Ellivan har idag fået nyt hjem hos Tine fra Viborg. :-) Måske en kommende udstiller. Dejligt. :-)

11.09.2013:

Min røde hun Nicoline har født et stort kuld på hele røde 6 bebser engang i eftermiddag. 4 piger, heraf 3 med crest og 2 drenge. :-)

08.09.2013:

Slate tan pigen Niffer's Claudia er flyttet hjem til Highlanders Opdræt. :-)

05.09.2013:

I dag kom jeg hjem til at License havde født en fin slate hununge på 92 g. Der var desværre også en unge, hun ikke havde pakket ud. Hun virker noget træt efter fødslen, så måske den ikke har ligget rigtigt.

02.09.2013:

Trine kælehun Niffer's Qalypso har født 5 dejlige unger ved 15-tiden. Jeg så fødslen af den sidste unge, inden vi måtte haste afsted til ridning. Da vi kom hjem igen, var alle ungerne fine og tørre... godt klaret af Qalypso, der er førstegangsfødende. :-) Det blev 3 piger og 2 drenge i fine farver og vægte fra 67-102 g.

01.09.2013:

I dag er den røde hununge Niffer's Ziva flyttet hjem til Aarhus, hvor hun skal gå sammen med Freja, en voksen hun, der savner selskab. :-)

30.08.2013:

I dag har hanungerne Niffer's Zackary og Niffer's Chopard fået nyt hjem hos en sød familie. Fik ikke lige fat på, hvor de boede, men de havde kørt halvanden time, for at køre hertil. :-) 
Niffer's Delphina er flyttet til Them, hvor hun skal være selskab for en ældre hun på 4 år. Har siden hørt at sammenføringen gik super. :-)
Endelig er Daisy flyttet til Silkeborg. Familien har fået en ældre hun med, indtil der kan blive en hununge mere til dem. :-)

29.08.2013:

Hanungerne Niffer's Duvall og Niffer's Dark Knight er flyttet hjem til en familie fra Horsens. De var længe ventet! :-)

27.08.2013:

Vi skulle lige sikre os i dag, at Blackberrys lille skimmelpige også kunne finde ud af at die... det kunne hun. :-) Hun kastede sig straks over mælkebaren.

26.08.2013:

Da Trine kom hjem fra skole idag, sad vores hun Blackberry med et nyt kuld på 3 bebser. 1 rød dreng på 114 g, en rød skimmeldreng på 103 g og en lille rød skimmelpige på kun 56 g.

25.08.2013:

Idag er Niffer's Bonnie og hendes mor Cheesecake solgt til en sød familie fra Hørning. Jeg er sikker på, at de nok skal få det godt og skønt for Cheesecake, at hun kan følge med sin unge, da hun ikke skal have flere kuld. :-)
Vi har været trætte i dag oven på en laaang, men hyggelig dobbeltudstilling igår i Suldrup. Da vi var med i Team Sunshine var vi med til at rydde op bagefter og var først hjemme ved 2-tiden i nat og så skulle der lige fodres af og gives vand. Gaaab!
Men det gik fint for vores dyr, selvom de engelske dommere ikke ligefrem smed om sig med certer. Min røde hun Niffer's Hot Spicy fik sit 3. cert og er nu champ. Ligeledes min røde crestede han Niffer's Winzton og satinskimlen Niffer's Emmy. Emmy blev også BIR og BIS2 hos Pete Holdaway, der dømte den ene BIS finale. Min unge røde skimmelpige Niffer's Zarileen reddede sig også et cert og en BIR-R og var i BIS finalen. Trines sorte tanhun Niffer's Renesmee fik 2 certer, 2 x BIR og en BIS4 hos Pete Holdaway.
Min gyldne juniorhun Niffer's Kimeira fik junior cert og en BIRJ-R og var i BIS juniorfinalen. Det gik også godt med Trines kælehun Niffer's Izmene, der fik 2 certer i Juvenile Pet og endvidere blev BISJ2 hos Anne Iversen. :-)
Trines silverargente Niffer's Charizma fik cert, BIR og BIS1 i Rare Variety hos Jytte Kruse og Trines slate tanpige Niffer's lady Luck fik cert, BIRj og BISJ1 også hos Jytte. :-) Den eneste af vores dyr, der slet ikke fik noget denne gang var min røde unghun Niffer's Yochana, der ikke kunne hamle op med Hot Spicy i farven endnu... men hun har tiden for sig. De røde er som regel sent udviklede, hvad farve angår. :-)
Det var dejligt at komme i gang igen med at udstille efter flere måneders pause og at se de andre muttevenner igen. Vores mormor passede Evita, vores hund, mens vi var væk. Tak for det. :-)

21.08.2013:

Jeg stod op til et nyt fugtigt kuld hos vores lilla fox Ursula. Hun havde fået 2 store lilla fox drenge. :-)

20.08.2013:

Idag er Niffer's Kandis og hendes datter Toffee flyttet til Nykøbing Falster, hvor de får et dejligt kælehjem. :-) Kandis skal ikke have flere kuld, så jeg er glad for, at hun kunne følge med sin datter ud i det nye hjem. :-)
Niffer's Samantha er flyttet hjem til Cathrine Slangerup sammen med hunnen Silke fra vores veninde Lene.

19.08.2013:

Stod op til et nyt dejligt kuld. Vores skønne tyske hun Siranja sad med 2 store flotte bebser i Black otter. En dreng på hele 145 g og en pige på 127 g. Rigtig smukke! :-)
Ved 18-tiden meldte et kuld silveragentebebser efter Jashim sin ankomst. En pige på 85 g, en solid dreng på 98 g og en crested dreng på hele 147 g. Meget smukke bebser. :-)
Så var vi ellers en tur i Østbirk hos Marianne og Cassandra. Marianne havde været så rar at møde en tysker ved Skanderborg for at tage imod 2 dyr fra vores gode veninde Bettina fra Tyskland. Niffer's Felix der har været på avlstjeneste i sommers og en ny dejlig kastrat. Mød Tristan. :-)

18.08.2013:

Niffer's Yancy er flyttet til Brande, hvor han skal være selskab for et marsvin, der har mistet sin ven. :-)

17.08.2013:

I dag er kæledrengen Niffer's Wicenzo blevet stor nok til at flytte hjemmefra. Han skal bo sammen med sin bror, der allerede er flyttet til Risskov og Zion, der har været med som onkel er kommet hjem igen. :-)

16.08.2013:

Jeg stod op til et fint nyt kuld. Min crestede røde hun Neytiri sad med 3 nye røde bebser, der allerede var tørre. En rød dreng på 105 g og 2 crestede røde drenge på 81 og 106 g. Første kuld efter Niffer's Winzton.

15.08.2013:

Min røde hun Lavinia har fået et dejligt kuld engang i formiddags... Trine kom igen hjem til nye tørre unger. 2 piger på 69 og 92 g. den mindste med crest og 2 drenge på 89 og 103 g, den største også med crest. :-) Far er Laredo.

14.08.2013:

Trine kom hjem fra skole og opdagede, at Citronmelisse sad med 4 fine nye bebser. :-) 2 crestede solid piger  i  henholdsvis silverargente og lemon argente begge på 92 g og 2 drenge, en crested silverargente på 69 g og en solid lemonargente på 72 g. Far er vores dejlige Jashim. :-)

13.08.2013:

Den røde dreng Niffer's Zylvester er flyttet til Hovedgaard idag, hvor han skal være kammerat med en lidt større han, der mangler en ven. :-)

11.08.2013:

Kæledrengene Niffer's Xamello og Niffer's Xsirius er flyttet hjem til en familie fra Ulstrup idag.

10.08.2013:

I formiddags er de røde Niffer's Lafayette og ungen Niffer's Ydun solgt til en familie fra Silkeborg. Lafayette skal ikke have flere kuld, da ungerne var lidt hårde ved hendes dievorter i sidste kuld, så hun har nu fået et nyt kælehjem sammen med en sød hununge. :-)
Her i eftermiddags er de 3 søde hanunger Niffer's Uncas, Niffer's Xperience og Niffer's Yamino solgt til en familie fra Aarhus.

09.08.2013:

Idag er de røde skimler Niffer's Kishay og hendes unge Niffer's Yvetta solgt til en familie fra Hørning. :-)

03.08.2013:

Niffer's Waquini er flyttet til Risskov. Familien har lånt en voksen han, indtil hans bror Wicenzo også er stor nok til at flytte hjemmefra.

02.08.2013:

Slate tan pigen Niffer's Wiola er flyttet hjem til Althea fra Aarhus  idag. :-) Held og lykke med hende. En familie var på besøg og hilse på Niffer's Bonnie, som skal flytte hjem til dem, når hun er gammel nok, sammen med en voksen hun.
Et hold feriedyr er taget hjem i dag og vi har fået foder hjem. Tak Dorte og Kenneth. :-)

31.07.2013:

Jeg vågnede ved 2-tiden ved babypiv og det var vores slate tan hun My Fair Lady, der var i gang med at føde. Der lå 2 fine unger og der kom en mere. 2 slate tan piger på 85 og 113 g samt en slate tan dreng på 105 g. Rigtig fine. Sidst på eftermiddagen smuttede jeg ind fra haven, da der kom nogen dryp og jeg opdagede, at vores solidhun Dharma var i gang med at føde...hun havde fået 2 unger og fik også en mere. Denne gang var det 2 drenge (rød skimmel og sort el. solid) på 82 g og 84 g samt 1 sort/rød pige på 105 g.

28.07.2013:

Kæledrengen Niffer's Valde er flyttet hjem til vores veninde Lene i Silkeborg idag og Trine har fået den lille kælehun Dixie hjem fra Lene. Hun er chokolade/buff/hvid skimmel.

27.07.2013:

Vores røde skimmelhun Cheesecake har født en en dejlig satinskimmelpige på 102 g ved 9.30-tiden.
Vores hvirvelpige Niffer's Barbie har mistet sit kuld. Hun gik i fødsel næsten samtidig med Cheesecake, men den første unge kom med ryggen først, så den måtte ud ved dyrlægens hjælp. Desværre var ingen af ungerne i live på det tidspunkt, selvom vi tog afsted så hurtigt som muligt, da vi kunne se, at Barbie ikke kunne føde ved egen hjælp.
Barbie var træt efter fødslen, men har det fint her til aften og spiser godt.

26.07.2013:

Kæledrengen Niffer's Viktor er flyttet til Tjele idag, hvor han skal bo hos en familie sammen med Niffer's Spotlight.
Den crestede røde dreng Niffer's Titan er flyttet til Highlanders Opdræt.

25.07.2013:

Kælehunnen Niffer's Vicki er flyttet til Aarhus idag, hvor hun får 2 andre hunmarsvin som selskab. :-)
De røde hununger  Niffer's Trixie og Niffer's Uline er flyttet hjem til en familie fra Randers idag. :-)
Vi har yderligere haft 2 familier på besøg, der hver har reserveret 2 hanunger fra Mindy og Minettas kuld. :-) Disse skal dog lige blive store nok til at rejse hjemmefra.

24.07.2013:

Den røde hununge Niffer's Toffifee er flyttet til Aarhus, hvor hun skal gå sammen med en ældre hun, der har mistet sin makker.

23.07.2013:

Den røde hun Niffer's Chanaya er flyttet til Kbh., hvor hun skal gå sammen med Niffer's Chanelle, der bor der i forvejen. :-)

20.07.2013:

Den lilla foxpige Degns Lucia er flyttet ind... vi bytter og Niffer's Aziza flytter hjem til Dorte, når hun er gammel nok. :-)

19.07.2013:

Kæledrengen Niffer's Siggy er flyttet hjem til en familie fra Hadsten, hvis marsvin manglede en ven. :-)

16.07.2013:

De 2 kælepiger Niffer's Ines og Niffer's Iselin er flyttet hjem til en familie fra Kolding idag.
Og så har Trine fejret sin kære Antons 3 års fødselsdag.. Han fik en grøn fødselsdagskage og en ny kone Sneleoparden i gave. :-)

09.07.2013.

De første feriedyr er nu flyttet ind, Niffer's Eros og Niffer's Zingo på henholdsvis 5 og 3 år..... der følger 8 hold mere inden så længe.

08.07.2013:

Min røde satinhun Quartzica gav sig til at føde lige over midnat. Jeg havde lige slukket lyset, da jeg hørte de karakteristiske fødelyde. :-)
Hun fødte 4 små bebser nemt og hurtigt. 2 røde skimmeldrenge på 87 og 65 g, en rød dreng på 75 g og en lillebitte rød pige på 48 g. Jeg  tror, at de er kommet lidt tidligt, da de har sparsom behåring på de små maver, men de er heldigvis friske nok og Quartzica passer dem godt.
Om morgenen kl. 7.50 gav vores lilla tanpige Kandis sig så til at føde. Hun havde lidt besvær med den første unge, da den kom med bagbenene først, så jeg måtte lirke den ud lige så stille. Der kom 3 unger mere... det blev til 3 meget fine slate tan piger på 117, 111 og 84 g samt en dejlig beige tan dreng på 71 g.
Sidst på eftermiddagen flyttede kæledrengen Niffer's Spotlight hjem til en familie fra Tjele. De skal også have hanungen Niffer's Viktor, når han bliver gammel nok sidst på måneden, men indtil videre har de lånt en voksen han med som selskab til Spotlight. :-)

07.07.2013:

Idag er den røde crestede hununge Niffer's Quiche Lorraine flyttet til Tutters Opdræt og kæledrengen Niffer's Scottie er flyttet hjem til en familie fra Århus, hvor han skal holde familiens andet marsvin Snulle med selskab. :-)
Det går godt med Kishay... hun er tilsyneladende kommet sig godt og hun passer ungerne og spiser som hun skal. Så pyha, det var dejligt. :-)

05.07.2013:

Min røde skimmelhun Niffer's Kishay fødte sit første kuld i morges ved 7.30-tiden. Det gik fint og hun fik 4 dejlige bebser. Så begyndte hun at æde moderkager og pludselig ser jeg, at en moderkage sidder fast på livmoderen... Kishay forsøger at hive den ud med det resultat, at halvdelen af livmoderen følger med ud. .:-( Mig ind og ringe til dyrlægen og 10 minutter efter var vi fremme med Kishay og ungerne i en kasse. Dyrlægen sagde, at tilbageholdt efterbyrd, som han kaldte det kunne ses hos flere dyreracer. Han gav Kishay et skud oxytocin og sagde, at så ville moderkagen løsne sig i løbet af et halvt minuts tid. Det gjorde den også og så puttede han den rensede livmoder ind i Kishay igen med en vatpind og syede med et sting, så den ikke kunne smutte ud igen. Kishay, der virkede meget udmattet, fik indsprøjtninger med baytril, smertestillende samt vand med kalk under huden. Og så var det bare hjem og i en skinnypose med Kishay og ungerne, så hun kunne holde varmen, mens hun var utilpas. Jeg smed lidt græs og mælkebøtter ind til hende og det spiste hun. :-) Her til aften ser det stadig lovende ud. Kishay har været ude af posen et par gange, spist foder og drukket vand og de agurkeskiver jeg har smidt ind til hende, har hun straks trukket ind i posen og ædt. Det var godt, at vi var hjemme og kunne reagere prompte! Vi har en gang tidligere reddet en muttemor (Xafira) med udskudt livmoder efter en fødsel af en megastor unge. Det opdagede jeg også med det samme, så vi kunne tage afsted til dyrlægen ASAP og få hende behandlet. Xafira lever også i bedste velgående idag som pensionist, så jeg er meget forhåbningsfuld med vores Kishay. :-)

03.07.2013:

Idag er den gyldne han Niffer's Vikingo flyttet til Caviary Ask. Håber at han får lavet nogen fine unger der. :-)
Vi har haft besøg af Jytte og Anette Kruse Iversen, der skulle hende agoutien fra Tyskland. Hyggeligt! :-)

02.07.2013:

Jeg vågnede i nat kl. 2 ved babypiv. Min gylden skimmel Mindy var i fuld gang med at føde og hun havde allerede fået 2 bebser, som hun rensede under højlydte piv fra de nyfødte. Hun fik 2 bebser mere. Da fødslen var overstået og Mindy åd moderkager, gik jeg til køjs igen. Jeg tjekkede bebserne her til morgen, hvor de var fint tørre og drønede rundt i buret.
Der var 3 drenge og 1 pige... en gyldenargente skimmeldreng på 84 g, en slate tan dreng på 94 g, en gylden rubinargente satinskimmeldreng på 106 g... supersmuk! Og endelig en pige på 112 g, der ved første øjekasst ser ud som slate tan, men som viste sig at have gyldne hårspidser over hele kroppen.. en tan rubinargente? :-)
Idag har jeg sendt et par røde piger til Svebølle på Sjælland... har fået besked sidst på eftermiddagen, at pigerne er nået godt frem. :-)

01.07.2013:

Jeg var en tur i Skanderborg ved 20.30-tiden for at mødes med en tysk kørelejlighed, der tog dyr med herop fra Herbert Janssen i Tyskland.
Vi skulle have en lille crested lemonargente hun og Marianne Highlander en silverargente han. Der var endnu et dyr til Annette Kruse Iversen, som hun og Jytte kommer og henter på onsdag. :-)

27.06.2013:

Idag har de røde drenge Niffer's Quinn og Niffer's Qaspian samt den lilla foxdreng Niffer's Olympus fået nyt hjem hos en dame fra Støvring. :-)

26.06.2013:

I nat fødte min røde hun Miranda 3 røde skimmelbebser - en dreng på 106 g og 2 piger på 108 og 113 g. En har blis, men den anden er superflot og bliver her naturligvis.
Om formiddagen har Trines kælehun Orkidé født 3 søde hvirvelbebser - 2 drenge på 106 og 123 g og en pige på 119 g. :-)

20.06.2013:

Idag er den røde satindreng Niffer's Titanium flyttet til Tyskland. Argenten Niffer's Orkano flytter til Highlanders Opdræt.

18.06.2013:

Idag er den lilla foxdreng Niffer's Lionheart flyttet til Sverige. Han skal være avlshan og kommende udstillingsdyr. :-)

14.06.2013:

Idag er kælepigen Niffer's Nadiya flyttet til Randers hos en ung familie. :-)

13.06.2013:

Idag har kælepigerne Niffer's Mollie og Niffer's Melina fået nyt hjem hos en familie fra Århus. :-)

11.06.2013:

Vågnede op her til morgen til 4 stk. fine og tørre bebser hos min røde crestede hun Ladonna. En rød pige på 116 g, en crested rød dreng på 90 g og 2 crestede røde piger på 78 og 80 g. :-)  Det er Niffer's Laredo, der er far.

08.06.2013:

Her i formiddag er Niffer's Lucifer flyttet til Skanderborg, hvor han skal gå sammen med Niffer's Pokemon. :-)
Ved 17-tiden opdagede jeg, at min røde hun Flaming Sun sad med veer. Hun havde meget kraftige veer i lang tid og jeg opdagede, at der sad et hoved i fødselsvejen. Da det så ud til at være en meget stor unge, så hjalp jeg hende med at få den ud. Det viste sig da også at være en stor rød hanunge på hele 163 g. Sun fik ungen tilbage og gik straks i gang med at rense den. Den var heldigvis frisk, selvom jeg måtte trække den ud. :-)
Ved 20-tiden gik der også endelig gang i Trines kælehun Albertes fødsel. Hun vejende hele 1759 g igår, da jeg rensede hendes bur, så jeg har gået og holdt øje med hende. Alberte fik hurtigt og nemt hele 5 unger på en pæn størrelse. Et senere tjek viste, at det var 2 hvirvelpiger og 3 drenge, hvoraf en også var hvirvel. Fine farver har de også, bebserne. :-)
Da Flaming Sun kun har en baby, har jeg sat den ene af Albertes drenge ind til Sun. Det er en mere ligelig fordeling og Sun tog lykkeligt imod den ekstra unge. Så har hendes store dreng også en kammerat at lege med. :-)

06.06.2013:

Idag er Niffer's Xarinjo og Niffer's Kingo flyttet hjem til en familie fra Århus. :-)

28.05.2013:

Niffer's Xiazan er flyttet hjem til en dame fra Holme idag, der manglede et marsvin som selskab. :-)

27.05.2013:

Niffer's Joey er flyttet til Silkeborg idag hos en ung pige, der har købt flere marsvin af os. :-)

25.05.2013:

Da jeg kiggede ind til mutterne kl. 17.30 var min crestede røde hun Lafayette i fuld gang med at rense bebser. :-)  3 bebser havde hun født... en crested rød pige på 87 g og 2 røde drenge på 94 og 106 g. Det er Gaius der er far til kuldet.

21.05.2013:

Idag er den lilla foxpige Niffer's Jessie flyttet til Nyborg og kælepigen Niffer's Ivette er flyttet til Silkeborg. :o)

19.05.2013:

Idag er kælepigerne Niffer's Ines og Niffer's Iselin flyttet hjem til en familie fra Viby. :o)

16.05.2013:

Da jeg kom hjem fra arbejde lidt i kl. 17, så opdagede jeg, at min røde skimmelhun Niffer's Xinnia sad med 2 store nye bebser.. drengen stadig en anelse fugtig. En stor rød skimmeldreng på 147 g. Den anden unge en rød pige var helt tør... hun vejer 132 g, så det er virkelig et par ordentlige bebser.

14.05.2013:

Kom hjem kl. 13 til at Gloria sad med en stor nyfødt bebsepige på hele 136 g. Eller helt nyfødt var hun ikke, for hun var knastør. :o) En sort og gylden crested pige.
Da jeg skulle kigge til dyrene inden sengetid, sad vores silverargente Bahama med 4 våde nyfødte bebser omkring sig og var ved at æde moderkager. Et senere tjek viste, at Bahama havde fået 2 lilla fox'er med crest, en pige på 105 g og en dreng på 91 g, en lilla otter pige på 105 g og en safranargente dreng på 103 g. Flotte babyer. :o)

10.05.2013:

Da jeg vågnede kl. 7, sad min slate hun Ordinary med 4 fine nye stadig lidt fugtige bebser. Et senere tjek viste 3 piger i sorte varianter og en slate tan dreng. Vægte fra 94 til 106 g. Det var så det sidste af de ikke planlagte kuld efter Vikingo, som jo pludselig var fertil igen efter 2 år.
De røde hunner Niffer's Bonita og Niffer's Wiviane blev hentet af en tysk opdrætter idag. Han var alligevel i Danmark med sin store lastbil med anhænger, så den fyldte hele vejen, da han hentede dyrene hos mine forældre. Trine og jeg var på tur til Fyn sammen med Marianne og Cassandra fra Highlanders, så jeg kunne ikke selv nå at være hjemme. :o)

09.05.2013:

Så blev der endelig taget lidt billeder af vinderne fra Otterup. :o)  Da jeg kiggede ind til de drægtige hunner kl. 18, var Ladyhawke lige gået i gang med at føde. Der stak en unge ud, der kom med bagdelen først, så den hjalp jeg lige på gled. Derefter gik det bare derudaf... Ladyhawke var dygtig og havde overstået det hele på et kvarter. :o)
Det blev til 3 slate tans, 1 dreng og 2 piger... den ene med crest og endelig en lilla fox dreng. Alle ungerne har fine vægte fra 103 til 127 g. :o)

07.05.2013:

Den røde crestede pige Niffer's Artemis er flyttet til København idag. :o)

06.05.2013:

Vi var til udstilling og Winners Cup i Otterup både lørdag og søndag. Det var en rigtig hyggelig udstilling med gode resultater for vores dyr.
Lørdag var der cert til 6 ud af 8 dyr. Søndag blev det til hele 7 cert. :o) Trine havde sit børnedyr Niffer's Casimir i BIS finalen begge dage, dog uden placering. Men Casimir er jo også kun lige over 5 måneder, så han har tiden for sig.
Trine fik cert på sin sorte tan juniorpige Niffer's Renesmee begge dage samt BIR J. Så Renesmee var i BIS juniorfinalen begge dage og blev BIS J3 lørdag. Trine fik også en dommerfavorit roset af Jytte Kruse Iversen, da hun stod med sine sorte tan opdrættergruppe. :o)
Renesmees bror Niffer's Ramasjang fik ikke noget denne gang... det er også hård konkurrence at være oppe imod sin næsten perfekte søster. :o)
Endelig fik Trine cert søndag på sin slate tan Golden Eye... han blev også BIS1 i Rare Variety og fik en Winners roset i RV. :o)
Min røde hun Niffer's Hot Spicy fik cert begge dage og en BIR-R søndag, hvor hun også var i BIS finalen.
Min røde crestede han Niffer's Winzton fik også cert begge dage og en BIR-R lørdag, hvor han var i BIS finalen.
Der var cert og BIR J begge dage til min røde satin juniorhan Niffer's Titanium. Han var i BIS juniorfinalen begge dage.
Min satinskimmel Niffer's Emmy fik også cert begge dage... lørdag blev hun BIR-R og næsten BIS5. :o) Herbert kunne dog ikke placere hende over BIR'en. Søndag blev hun så BIR og BIS2 samt fik Winners titlen i Purebreed. Det var helt vildt! Og kom fuldstændig bag på mig. :o)
Tak til Team Livio for en fin udstilling!

Niffer's Mah Jong og Niffer's North Star er flyttet til Silkeborg idag.

05.05.2013:

I forbindelse med udstillingen i Otterup er silverargenten Niffer's Cashmir flyttet hjem til den tyske dommer Herbert Janssen. Herbert tog også den røde hanunge Niffer's Eldorado og skimmelpigen Niffer's Feya med hjem. De skal senere på måneden flytte til Brasilien sammen med nogen af Herberts dyr.
Til gengæld flyttede den smukke sorte otterhun Siranja vom Friesendeich hjem til os. Hun er bare fin og har allerede fået et cert i Tyskland og vundet BIS og bedste hun. Vi er meget glade for, at hun er blevet vores. :o)



03.05.2013
:

Kælepigerne Niffer's Goldie og Niffer's Gizella er flyttet hjem til en familie fra Aarhus idag. :o)

01.05.2013:

Niffer's Wulfric og Niffer's Gilly er idag flyttet hen til en familie fra Silkeborg, der har flere marsvin i forvejen. :o)

30.04.2013:

Kælepigerne Niffer's Gaya og Niffer's Aurora er idag flyttet til København. :o)

26.04.2013:

Idag har vi haft besøg af Marianne og Cassandra med Highlanders Opdræt. Den røde dreng Niffer's Zander samt argentepigen Niffer's Citrus flyttede med dem hjem. :o)
Da jeg kiggede ind til Venezia ved 21-tiden, var hun i gang med at føde. Det blev til 2 store gyldne bebser, en pige på 118 g og en dreng på 120 g. :o)

23.04.2013:

Skimmeldrengen Niffer's Fenris er flyttet til København idag. :o)

22.04.2013:

Jeg stod op til nye bebser i morges... vores lilla foxhun Niffer's Ursula har født ud på morgenen... der lå 2 næsten tørre unger, også begge lilla fox. En pige på 125 g og en dreng på 117 g. :o)

21.04.2013:

De røde drenge Niffer's Emrys og Niffer's Elyan har fået nyt hjem idag. :o)

20.04.2013:

Jeg stod op til 4 nye bebser i morges kl. 6.... Udara har født meget tidligt på morgenen, så ungerne var en anelse fugtige endnu. Det var for en gangs skyld hele 4 piger. :o)  Vægte fra 91-124 g. 2 af pigerne er argenter og de andre er slate og lilla/gylden.
Her i eftermiddag er hanungen Niffer's D'Artagnan flyttet hjem til en familie fra Tjele. Deres marsvin havde mistet kammeraten og trængte til nyt selskab.

16.04.2013:

Trine har holdt fødselsdag for vores gamle gyldne pige Niffer's Amelia, der fylder 7 år idag. :o) Savoykål med fyld af mælkebøtter, agurk, peber, gulerødder og bladselleri. Det kan nok være, at der blev guffet!

15.04.2013:

Stod op til et fint nyt kuld hos min røde hun Nadine. En rød dreng på 118 g og en rød pige på 119 g. Far er Niffer's Isfahan.

13.04.2013:

Den røde skimmel Niffer's Kishay er kommet tilbage idag fra en familie fra Silkeborg og hun blev sat sammen med Niffer's Isfahan.
Vores gode veninde Lene kom på besøg i eftermiddag og havde marsvinet Tøsen med, som skulle til parring hos Trines kælehan Anton. :o)

09.04.2013:

Igår sendte jeg 6 røde marsvin til Tyskland og jeg har hørt fra opdrætteren idag, at de er nået frem i god behold og at han er glad for dem, så det var jo dejligt. :o)

06.04.2013:

Kæledrengen Niffer's Uni-Max og den røde skimmeldreng Niffer's Zeus er flyttet til København idag. Jeg var meget tidligt oppe i morges og møde Annette fra Sitanes Opdræt ved motorvejsafkørsel Skanderborg. Hun skulle til Valby og kunne tage dyrene med til deres nye ejer. Tak for hjælpen. :o)
Vores røde hun Miranda har født en meget stor rød unge idag på hele 175 g. Den var fint renset, men desværre død. Den har sikkert været for længe undervejs i fødslen, når den var så stor. Super ærgerligt! :o( Heldigvis har Miranda det godt.

04.04.2013:

Idag er kælepigen Niffer's Una Muna og den røde pige Niffer's Zienna flyttet hjem til en familie fra Lystrup. :o)

03.04.2013:

Så er der fotos af Barbies kuld. :o)  Og af vores nye kastrat Mickey. Her sidder Trine og hygger med Mickey. :o)

01.04.2013:

Vores tyske veninde Bettina er rejst hjem igen til Tyskland idag og skimlerne Niffer's Volcano og Niffer's Voice er flyttet med hende hjem. Hun har endvidere taget den gyldne skimmel Niffer's Felix med til en anden tysk opdrætter. Vi har haft nogen hyggelige dage og fået gået mange kilometer. Bettina har haft sine 2 redningshunde med og de skulle jo ud og røre sig. :o)
Det er blevet til en tur på Himmelbjerget, en tur i Kattegatcentret, en tur til Kalø Slotsruin, en tur til Moesgård, hvor vi gik Oldtidsruten og endelig en tur til Randers Regnskov og en gåtur langs Gudenåen.  :o)

31.03.2013:

Vores kæledreng Bison er blevet kastreret idag og det er gået så fint. :o) Trine har fået lov at assistere, da hun jo selv vil være dyrlæge og det klarede hun fint. :o)

29.03.2013:

Vi har besøg af vores gode veninde Bettina fra Tyskland. Hun kom her sent torsdag aften. Her i formiddags da vi gik ud til mutterne, så opdagede vi at Barbie var i gang med at føde. Hun skulle jo ellers ikke føde før midt i april, så jeg kan regne ud, at det igen er Vikingo, der har været på spil. Han gik jo med en flok hunner, da han "ikke" kunne lave unger.... har været steril i 2 år. Men åbenbart ikke mere! Barbie fik 4 dejlige piger... en sort/gylden hvirvel på 112 g, to beige tans, tror jeg de er... en med crest.  Vægte 104 og 92 g. Til sidst var der også en skiffergrå/gylden pige på 81 g. Det er dejligt, at Vikingo åbenbart ikke bærer på et skjult agoutigen... for der var ingen agoutier i kuldet. :o)  Men jo så absolut ikke meningen... nu havde Barbie gået sammen med Hidalgo siden 3. februar. :o/
Vi fik Bettina, der jo er dyrlæge, til at mærke grundigt på de andre hunner, der har gået sammen med Vikingo... han gik jo i et af vores store hjørnebure. Og fileme om både Venezia og Ordinary ikke også var drægtige. Altså... den store lømmel til Vikingo!  Nu har han gået med gyldne damer i 2 år uden at der er sket en disse og så pludselig kan han igen! Nå, heldigvis var vores gamle damer Tiara og Effie ikke drægtige. Men der er altså to ikke planlagte kuld på vej! :-O   Så kan man lære ikke at tro, at en han er steril, fordi han ikke lige laver unger i 2 år!
Bettina havde kastraten Mickey med til os. Han er en harlekin født 29. oktober sidste år, så nu skal han holde styr på nogen af vores damer. :o)

28.03.2013:

Idag er kæledrengen Niffer's Bellini flyttet til Støvring. Han er blevet kastreret og vil fremover få en dejlig tilværelse med nogen søde muttepiger. :o)
Om eftermiddagen fik vi besøg af Marianne, Highlander og Cassandra og senere også Dorte, Kenneth samt Camilla, der kom med foder til mutterne. Vi havde en hyggelig eftermiddag og den røde cresthan Niffer's Newtime flyttede med Marianne hjem. :o)

26.03.2013:

De to dejlige kæledrenge Jazz og Justin har fået et nyt hjem hos en sød familie fra Hasselager. :o)
Der er billeder af Cherises kuld.

25.03.2013:

Da jeg kom hjem fra arbejde, opdagede jeg at min røde hun Cherise var i gang med at føde. Hun sad og rensede en unge og lidt efter var der en mere på vej. Der kom 3 unger i alt... alle røde skimler. 2 piger og 1 dreng. Det er Cherises første kuld og hun klarede det hele selv fint. :o)
Her til aften blev den røde han Niffer's Chess solgt til en familie fra Skødstrup, der har 2 hanner fra os. Det er meningen, at Chess skal med dem i påsken til noget familie i Værløse, der mangler en makker til deres egen han.

22.03.2013:

Da jeg kom hjem fra Ry ved 19-tiden, hvor jeg havde været ude og handle, opdagede jeg, at min røde hun Gaby sad med 3 fine nyfødte bebser. Hanner selvfølgelig. :o) En rød satin, en rød crested og en ensfarvet rød. Vægte fra 110-124 g. Jeg havde også gået og kigget til Gaby de sidste par dage, da hun var begyndt at åbne sig.
Det var ikke et planlagt kuld... jeg ville have sat Gaby sammen med Niffer's Laredo for et stykke tid siden, da jeg opdagede, at hun allerede var drægtig. Gaby havde gået sammen med min gamle crestede gyldne han Vikingo og et par andre hunner. Vikingo har ikke lavet unger i over 2 år, da han havde fået en skade på sin "lille mand" efter at have været udlånt for år tilbage og dyrlægen vurderede, at han ikke ville blive fertil igen. Så jeg brugte ham nærmest som en kastrat, da han efterhånden havde gået sammen med mange gyldne hunner, uden at han gjorde andet end at brumme lidt af dem. Men han må åbenbart være kommet over skaden nu, som Gabys kuld er et klart bevis for. Vikingo er efterhånden over 3 år og han fik kun 3 kuld, inden han blev 1 år.
Jeg holder nøje øje med de andre hunner, som jeg dog indtil videre ikke kan se er drægtige. Heldigvis.

21.03.2013
:

Vi har fået 3 marsvin tilbage fra en familie fra Tilst. Niffer's Zirocco på 5 år samt brødrene Niffer's Jazz og Niffer's Justin på 2 år. Familien havde fået hund og åbenbart mistet interessen for de kære små. :o(  Vi vil prøve at finde et nyt hjem til de 2 yngste marsvin. Justin og Jazz er et par søde, tamme og rigtigt kønne drenge, men den gamle gyldne dreng Zirocco skal ikke flytte mere. Han er en stille og rolig stor basse og vil helt sikkert kunne gå med små hanunger.

Niffer's Justin og Niffer's Jazz, der søger et nyt godt blivende hjem - Justin er ensfarvet sort og Jazz er sort skimmel:

16.03.2013:

Da jeg gav aftenhø, opdagede jeg pludselig en unge inde hos min røde crestede hun Lafayette. Jeg vidste godt, at hun var drægtig, men havde ikke troet, at hun var så langt henne, for jeg havde lige mærket på hende et par dage tidligere og hun havde ikke taget så meget på, så jeg regnede med, at der gik et par uger mere.... men der sad altså en stor rød dreng på 157 g hos hende. :o)

14.03.2013:

Idag har kæledrengene Niffer's Viggo og Niffer's Wizard fået nyt hjem hos en familie fra Ry. :o)

12.03.2013:

Dagen begyndte heldigvis godt idag... jeg stod op til 2 fine nye kuld. Min røde hun Lavinia kunne præsentere 2 store fine røde piger og Trines hun Citronmelisse sad med 3 flotte næsten tørre bebser... 2 silverargenter, dreng og pige og endelig en vist nok lemonargente pige. :o)
I eftermiddag har jeg først solgt kælepigerne Niffer's Uni-Cat og Niffer's Walerie til en familie og siden drengene Niffer's Wintertime og Niffer's Waldemar til en ung dame fra Tørring. :o)

11.03.2013:

Jeg havde været lidt bekymret for vores lilla foxhun Moondancer, der var meget højdrægtig, da hun var begyndt at bløde en del. Så jeg ringede til dyrlægen, der mente, at vi skulle se tiden lidt an og at hun sikkert ville gå i fødsel meget snart.
Det skete så først ved 20-tiden om aftenen... hun pressede og pressede og der skete ikke en disse. Der hængte bare en stor vandboble ud af måsen på hende.
Så jeg sendte min dyrlæge en sms.. så kunne han reagere, hvis han var ledig. Få minutter efter ringede han mig op og vi skulle være på klinikken 10 minutter efter.
Der sad en stor unge i klemme med bagoverbøjet hovede. Det lykkedes vores dygtige dyrlæge at lirke den ud... en stor otterhan på 153 g... desværre ikke i live. Der kom endnu en unge... en foxhan, der desværre også var død. Dyrlægen kunne mærke endnu en unge i hende, men den lå rigtigt, så han mente, at den kunne fødes normalt. Moondancer fik indsprøjtninger med kalk, oxytocin, baytril og smertestillende og så skulle vi køre hjem og roligt vente på den sidse unge.
Den kom også en times tid efter... en stor lilla hun, der også var død.  :o(
Moondancer var meget træt nu, men der kom dog nogen moderkager ud. Så lige pludselig fløj hun rundt i buret og væltede sig rundt.... jeg opdagede, at der hang noget ud af måsen på hende.... åh nej, hun havde skudt livmoderen ud! :o(  De har vi kun prøvet en gang tidligere i 2005 med Llyn Dinas Billie Jean. Det var frygteligt, hvor vi ventede på, at dyrlægen kom og aflivede hende.
Trine og jeg prøvede at skylle livmoderen i koldt vand og stoppe den ind igen, men den kom straks ud, når Moondancer pressede.
Jeg fik fat på dyrlægen igen og vi måtte køre den tunge vej med Moondancer igen. Et sørgeligt endeligt for vores smukke pige og hendes dejlige unger. :o( men en stor tak skal lyde til vores dygtige dyrlæge for at køre ud om aftenen, selvom han ikke havde vagt!
Eneste lyspunkt var at vi kom hjem til at min røde hun Bonita havde født sit første kuld. 3 dejlige røde piger... 2 med crest.

09.03.2013:

Idag er kæledrengen Niffer's Uffe flyttet hjem til min veninde Althea fra Århus. :o)

05.03.2013;

Jeg har fået besked fra Tjekkiet, at dyrene er nået frem i god behold og at opdrætterne er meget tilfredse, så det er jo dejligt. :o)

04.03.2013:

Idag er 6 røde marsvin og en rød satinskimmel sendt med transportfirma til Tjekkiet. De skulle være fremme i morgen ved middagstid. Så glæder mig til at høre fra opdrætterne, når dyrene er nået frem.

03.03.2013:

Niffer's Wizard og Niffer's Viggo er reserveret til en familie fra Ry. Nu skal Wizard bare lige blive stor nok. :o)
Hunungen Niffer's Utophia er solgt til en familie fra Låsby med flere andre marsvin fra os. :o)

02.03.2013:

Vi har været til udstilling i Suldrup sammen med Marianne og Cassandra fra Highlanders Opdræt, som vi havde med i bilen.
Det gik godt for vores dyr... vi havde 7 dyr med i alt. Det var en dobbeltudstilling og Trine fik cert på hendes børnedyr Niffer's Casimir af Dorte Hansen.
Jeg fik 2 certer og BIRj på min satinskimmel Niffer's Emmy og hun blev også BISj4 hos dommer Julie Gallagher fra England. Emmy er nu juniorchampion.
Der blev også 2 certer og BIRJ til den gyldne skimmel Volcano, der hermed også er juniorchampion. Endvidere var der der 2 certer og BIRj til min røde crestede han Niffer's Winzton, der tilmeld blev BISj3 ved den anden engelske dommer Ian Reynolds.
Vores Yalazah hentede også 2 certer og 2 BIR med hjem og var i BIS. Endelig blev der 2 certer til vores sorte otterhan Niffer's Ieronimo, der endvidere blev BIR og BIR-R i Rare Variety. Og et cert til den satincrestede slate han Niffer's Itzhal, der blev BISj1 hos Ian Reynolds i Rare Variety. Itzhal flyttede hjem til Susan med Mascots Opdræt efter udstillingen.

28.02.2013:

Min røde skimmel Olymphia fødte sit første kuld ved 22-tiden. Hun klarede det hele nemt og hurtigt og jeg kunne bare stå og kigge på.
Hun fik 2 piger og 2 drenge... en af hvert køn er skimmel. Fine vægte fra 105 g til 125 g.

26.02.2013:

Så er der fotos af Nicolines og Ewelinas kuld samt af vinderne fra Sig. :o)

24.02.2013:

Salgssiden er opdateret. :o)

23.02.2013:

Idag er den røde dreng Niffer's Qitaro solgt til en dame fra Fyn, der har flere marsvin fra os i forvejen. :o)

19.02.2013:

Da jeg kiggede ind til vores røde hun Nicoline ved 20-tiden, lå hun og slikkede 2 store fine nyfødte røde unger... det viste sig at være 2 piger på henholdsvis 130 og 109 g. Dejligt med et pigekuld for en gangs skyld. :o)

16.02.2013:

Idag har jeg været til udstilling i Sig. Det var polske dommere og jeg fik en fin bedømmelse af vores 7 dyr. Det blev til 5 certer i alt. Den gyldne skimmel Niffer's Vulcano fik cert og blev BIR Junior i Nonself og var i BIS junior finalen. Min gyldne satinskimmel Niffer's Emmy fik også cert og blev BIR junior i Satin og var også i BIS juniorfinalen. Emmy fik den kvindelige polske dommers favoritroset, så det var jo dejligt. :o)
Der blev også cert til både vores sorte otter Niffer's Ieronimo og slate tan Degns Ladyhawke i Rare Variety og de blev henholdsvis BIR-R og BIR. Ladyhawke er dermed Champ, når papirarbejdet er i orden.
Endelig blev der cert til vores dejlige store sorte tan hun Yalazah vom Friesendeich og hun blev BIR og BIS1 efter en spændende BIS finale. Hun fik også den mandlige polske dommers favoritpræmie. Endelig var der en vandrepokal til vores dejlige silverargente Jashim for bedste Rare Variety 2012. :o)
Så Trine bliver glad i morgen, når hun kommer hjem fra skiferie i Italien. :o)
Jeg havde den gyldne hanunge Niffer's Nougat med på udstillingen. Han skulle videre til Heidi med Isfuglens Opdræt. :o)
Da jeg kom hjem fra udstillingen, havde vores agoutiskimmel Ewelina født 3 dejlige bebser... en sort dreng på 93 g, en amr. crested argente skimmel dreng på 98 g og en skiffergrå tan satinpige på 91 g. De var fint tørre og livlige og sikkert født engang midt på dagen. :o)

15.02.2013:

Der er blevet afhentet nogen feriedyr idag og vi har fået et par nye mutter på ferie. Så har Laura Bentley købt Niffer's Rianna og der er kommet nogen røde retur fra Cordelias Opdræt. Den ene Marakesh flytter dog til Highlanders opdræt, idet Marianne har opdrættet hende.

14.02.2013:

Så er der billeder af Jennys kuld., :o)
Jeg har idag sendt 7 marsvin afsted med min fragtmand til Malmø... de er nok fremme sidst på eftermiddagen og 1 gylden satinhan til Tyskland. Han skal ned til den tyske dommer Herbert Janssen. :o)

12.02.2013:

Jeg vågnede i nat ved babypiv. Det var Trines crestede sorte tan hun Niffer's Jenny, der var i gang med at føde. Der lå allerede 3 rensede unger hos hende og hun var i gang med at rense den fjerde og sidste, skulle det vise sig. Derefter gik hun i gang med moderkagerne og jeg lagde mig til at sove igen.
Senere idag fik jeg tjekket og vejet bebserne... en sort tan dreng på 99 g, fint tegnet men med 3 hvide bagtæer, en sort crested dreng på 107 g... flot men lidt overtegnet, en fin sort pige på 101 g... med lidt gylden på numsen og en hvid/gylden tåspids. Endelig en slate tan dreng på 91 g med fin tegning. Dog er han lidt mørkere grå i hovedet end på resten af kroppen.
Dejligt at Jenny, der jo er førstegangsfødende, klarede alt så fint selv. Eddy er far til kuldet.

11.02.2013:

Idag er kæledrengene Niffer's Santos og Niffer's Skymaster solgt til en familie fra Sorring.  :o)

08.02.2013:

Idag er Niffer's Nellie flyttet til Fyn, hvor hun skal gå sammen med en anden voksen hun, der har mistet sin makker.

05.02.2013:

Jeg har været sygemeldt nogen dage... igår var jeg møgsyg med feber og opkast, men idag går det en lille smule bedre, selvom jeg stadig har feber og ikke kan holde noget indenbords.... influenzatid! :o(

03.02.2013:

Idag er kælehanungen Niffer's Oswald flyttet til Sabro og den sorte tanpige Niffer's Pixeline flyttet ind til en veninde fra Århus.  Hun har også reserveret Sneleopardens lille teddyunge, som hun faldt pladask for. :o)

02.02.2013:

I dag over middag blev den røde unghan Niffer's Chang og den sorte tan dreng Niffer's Pokemon solgt til en familie fra Skanderborg. :o)
Senere blev den skiffergrå kælehan Niffer's Lucas og den røde satin Niffer's Qodiak solgt til en anden familie og da vi senere fik leveret foder fra Kendor shoppen, flyttede satinen Niffer's Imperial med Dorte hjem. Dejligt at få fyldt op igen med foder... dyrene har savnet deres lucerne-mix den sidste uges tid og foderpillerne rakte lige akkurat til idag. :o) Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor Marianne og Cassandra også kom på besøg og hentede deres foder og vi endvidere fik besøg af en anden familie fra Låsby. der også skulle have foder med hjem til deres dyr. :o)

31.01.2013:

Der har været fælles spisning og teaterstykke på skolen idag og da jeg kom hjem ved 21-tiden, sad min røde skimmelhun Cheesecake med 4 søde nyfødte skimmelbebser, stadig lidt fugtige. Et tjek viste, at damen sørme havde født hele 4 drenge... troede ellers at jeg nu skulle til at have lutter pigekuld! Men fine er de da... 2 røde skimler på 110 og 98 g og 2 satinskimler på 110 g og 120 g. Cheesecake har som sædvanlig klaret det hele selv, når vi ikke ser på. :o) Det er DKCH Niffer's Dundee, der er far til kuldet.

27.01.2013:

Da jeg kiggede ind til Trines kælehun Sneleoparden, opdagede jeg at hun var i fuld gang med at føde. Der lå allerede 2 unger, som hun var ved at rense. En gylden teddy med lidt hvidt i panden og en sort/gylden og hvid unge. Der kom 3 unger mere... en hvid med gyldent hovede, en hvid med skiffergråt hovede og en sort tan. De første 2 er drenge og de sidste 3 er piger. Det var et stort kuld og Sneleoparden klarede det flot som førstegangsfødende. :o) Også et meget forskelligt kuld... de kom i hvert fald ikke til at se ud, som vi nok havde forventet. He he!

26.01.2013:

Idag kl. 11.35 fødte min røde hun Chanaya sit første kuld. Det blev til 2 fine store røde piger og en rød satindreng. Far til kuldet er Brisingr. :o)

24.01.2013:

Idag er skimmeldrengen Niffer's Noëll flyttet hjem til en familie fra Hørning, hvor han skal bo sammen familiens andet hanmarsvin. :o)

20.01.2013:

Idag er Niffer's Valmue flyttet til Støvring hos en ung mand, der har en kastrat og 2 andre hunner fra os.
Så har dagen ellers stået på udmugning i det gamle mutterum, vaske burene af, støvsuge, nedtage gardiner osv.
Da vi i morgen skal have malet og lavet nyt gulv i det gamle mutterum og entréen, har vi også måttet flytte alle skabe, billeder mv. fra gangen ind i stuen samt fjerne sko og overtøj, så håndværkerne kan komme til. Det har været hårdt arbejde og Trine har endda været syg oveni.

19.01.2013:

De gyldne Niffer's Rosemary og Niffer's Dante er flyttet op til Asks Opdræt ved Randers. Så er de sidste af mine gyldne efterhånden flyttet, bortset fra pensionisthunnerne, 3 ældre hanner og et par ungdyr.
Det var også dagen, hvor vi holdt store flyttedag og tog vores fine nye mutterum i brug.  :o) Jeg havde først stormet land og rige rundt efter nogen værktøjsbeslag til skillerummene i burene. Om jeg kunne finde dem... fandt så endelig et alternativ i Bauhaus og måtte da også genbruge nogen beslag fra et par af de gamle bure.
Så knoklede jeg med at lave skillerum... gardinskinner i bunden og værktøjsbeslag foroven... der skulle være i alt 9 bure med skillerum til mødre med unger, ungdyr m.v. Trine satte kroge i loftet til vandflasker, så det var teamwork! Vi fyldte derefter spåner og hø i burene og hentede dyr, huse og vandflasker fra det gamle rum. Det blev sent, inden vi var færdige. Og så havde vi endda slet ikke muget ud i det gamle rum. Men superlækkert er det blevet. Bedre mutterum fås ikke efter min mening.. det er lyst og venligt. Lavet så det passer til rummet med store hjørnebure. Der er i alt 28 bure, hvoraf 9 er med skillerum. Her et kig ind i rummet set fra døren - til højre er et bord under vinduet, hvor man kan sidde og klippe kløer, veje unger m.v.:

Og et kig mod døren. :o)  Der er en lille mellemgang til vores bryggers.

Et kig ind i et af de store hjørnebure. Tiara til venstre og nogen lilla piger.

Og her ligger Jashim og gaber... det er Citronmelisse inde  i huset:

18.01.2013:

I morgen er det store flyttedag. Vores nye mutterum er færdig og jeg mangler kun at lave skillerum i nogen af burene. :o)  Det er blevet SÅ godt! Bagefter skal det gamle mutterum ryddes og der skal males, laves gulv og indrettes kontor og gæsteværelse. :o)

17.01.2013:

Idag er 4 kælehunner rejst til Sjælland. Niffer's Jewel og Niffer's Djamilla til Dianalund og Niffer's Lanthana og Niffer's Lianne til Mørkøv. :o)

16.01.2013:

Idag er den søde lille kælehan Niffer's Lamborghini flyttet hjem til min veninde Lene fra Silkeborg. :o)

15.01.2013:

Idag er det Trines fødselsdag! Hurra - hurra - hurra! :o) Trine er fyldt 13 år idag og det har været en travl dag med mad og gæster. Der har dog også været tid til at sælge et par unghanner Niffer's Sarto og Niffer's Xandor til en dame fra Djursland og senere den røde satinhun Niffer's Daydream til en dame fra Silkeborg. Daydream har fået et par kuld her og skal nu nyde en pensionist tilværelse sammen med 3 unghunner. :o)

13.01.2013:

Endelig kiggede solen frem! :o) Siden er opdateret med de nyeste kuld og nye fotos af mange af salgsdyrene og standbydyrene plus lidt rundt omkring. Vi har haft besøg af en familie fra Hørning, der udvalgte sig Niffer's Noëll, men han skal lige være gammel nok, så han kan først rejse torsdag d. 24. :o)
Så skal han gå sammen med familiens andet marsvin.

12.01.2013:

Den gyldne hun Lady-Like er idag flyttet til Von Dreams Opdræt. Her skal hun gå sammen med Niffer's Shirocco. :o)
Der må gerne snart komme lidt solskin, så jeg kan få taget billeder af Ordinarys og Dharmas kuld. :o/

10.01.2013:

Da jeg kom hjem fra arbejde idag, opdagede jeg at Dharma havde født hele 5 fine bebser. Dharma er solidagouti med rød far og ungernes far er DKCHjr Niffer's Brisingr, der er rød skimmel. Jeg har været meget spændt på, hvad hun ville få og der sad et fint lille udvalg af forskellige farver. En stor rød ensfarvet pige på 116 g, 2 røde skimler... pige og dreng på 100 og 102 g, en gyldenagouti/gylden pige på 100 g og en solidagouti/gylden dreng på 107 g. Alle meget søde og kønne. Bebserne var også helt tørre og livlige, så de er kommet måske allerede i formiddag. Jeg har også hørt Dharma klukke meget igår aftes, så tænkte nok, at bebserne var på vej. Flot af en førstegangsmor, der virkelig var megastor at ordne alle sine bebser så fint. :o)

08.01.2013:

Jeg har fået besked fra den tyske opdrætter, at de 4 mutter er nået frem i god behold og at hun er meget tilfreds med dem. Skønt!
Der vil snart komme nogen skabsbure til salg, da vi er ved at indrette helt nyt mutterum. :o) Der bliver ikke plads til dette store skabsbur- der er 4 hylder på 60 x 100 cm, 3 lange hylder på 60 x 175 cm og 3 hylder på 60 x ca. 60 cm. Det er af solid plade, også bagbeklædningen. Øverste sektion, som lige kan anes på billedet, kan tages af. Skabet er temmelig tungt, så der skal en 4 personer til at løfte det ud, men det kan afhentes søndag d. 20.1.

07.01.2013:

Jeg fik travlt, da Quality Express ringede ved middagstid og spurgte, om jeg kunne nå at gøre de 4 dyr klar, der skulle til Tyskland, så de kunne komme afsted allerede i eftermiddag. Men jeg nåede det lige akkurat og de gyldne marsvin Niffer's Gonzo, Niffer's Mr. Perfect Roan, Niffer's Qvintessa og Niffer's Mithrill er nu på vej til Sydtyskland.

06.01.2013:

Idag er kælehunnen Niffer's Journey flyttet til Hadsund hos en dame, der også har Morgiane og Uno Magic fra os.
Trines slate tan hun Ordinary Thing fødte sit første kuld ved 9.30-tiden idag. Det blev til 2 flotte sorte tans.. en pige på 103 g og en dreng på 104 g.

04.01.2013:

I formiddags blev argenterne Niffer's Inico og Niffer's Igniter afhentet af en dame fra Ringkøbing, der vil til at udstille og opdrætte igen.
Her i eftermiddag har jeg været en tur i Skanderborg og aflevere 3 røde mutter, der skal med Sitanes til Sjælland og videre til Cordelias Opdræt. Tak for liftet, Annette. :o)

03.01.2013:

Da jeg kom hjem fra arbejde, blev kæledrengen Niffer's Funky solgt til en familie fra Randers, der tidligere har købt Niffer's Bacardi. De er blevet helt vilde med marsvin. Dejligt. :o)
Her til aften har jeg solgt de gyldne Niffer's Yanella og Niffer's Irish Coffey til en ny opdrætter fra Randers, der også tidligere har købt et par gyldne af mig.
Det bliver hyggeligt at se nogen af dem igen på udstilling til februar. :o)

02.01.2013:

Idag har den lilla tan Niffer's Yuppie fået nyt hjem i Sabro. Engang midt i januar skal en af Albertes små drenge også rejse hjem til Yuppie.
Sidst på eftermiddagen er kæledrengen Niffer's Fair Play rejst hjem til en familie fra Mårslet, hvor han skal gå sammen med en sød voksen han, der har mistet sin kammerat.

01.01.2013:

Godt nytår til alle... håber at alle... mennesker som dyr er kommet godt ind i det nye år. :o)
2012 blev året hvor vi startede en ny race op. Vi havde fået tilbudt en fin slate tan avlsgruppe og Trine, der snart er 13 år, ville gerne have nye udfordringer, så efter moden overvejelse blev det besluttet at sælge vores gyldne avlsgruppe fra. Rød og gylden ligger tæt på hinanden farvemæssigt og da rød var min første race, blev det de gyldne, der kom til salg. Vi har solgt avlsgruppen til både udenlandske og danske opdrættere, så jeg er sikker på, at det store avlsarbejde vil blive ført videre.
Vi har samtidig droslet lidt ned på kæledyrene, da Trine hellere vil udstille hendes nye racedyr, men der er selvfølgelig nogen favoritter, der ikke skal nogen steder. :o)
Der er solgt hele 30 Niffer-racedyr til Tyskland i år, 4 til Holland og 2 til Ungarn. Og så selvfølgelig mange dyr  til danske opdrættere og private familier. Vi ønsker jer alle held og lykke med marsvinene fra vores opdræt. Det er dejligt at se, at mange folk kommer igen og er meget tilfredse med deres nye dyr.
Det har også været et godt år rent udstillingsmæssigt. Det er året, hvor jeg har fået min første BIS1 i racedyr med en rød skimmel. Det er jeg meget stolt af og glad for. Trine har jo allerede fået en del BIS1 placeringer med hendes Jashim og Yalazah, men for mig er det noget helt særligt, at en rød skimmel henter sådan en titel hjem.
Det er blevet til i alt 20 champs, fordelt på bl.a. 4 gyldne og 8 røde (heraf 2 ensfarvede, 2 satin, 2 crestede og 2 skimler). Det blev også til en champtitel til Trines sorte tanhun fra Tyskland og i sjælden variant fik vi 1 champ og 3 junior-champs. Endelig 2 champs i børnedyr og 1 i kæledyr. Trines silverargente Jashim blev både champ i sjælden variant, børnedyr og kæledyr. Han er en fantastisk gris! Jeg regner også med, at han bliver årets sjælden variant i 2012. Han er løbet med hele 7 BIS1-placeringer og et hav af certer! Min egen røde skimmel Niffer's Olymphia må også blande sig i toppen af Purebreed - jeg vil tro, at hun ligger nr. 3 efter en teddy fra Guldmanns og en langhår fra Sitanes, så det er jo også meget flot klaret af vores pige. Nu vil vi glæde os til et nyt dejligt år med hyggelige udstillinger blandt vores gode marsvinevenner.
Vi vil også glæde os over, at vores nye mutterum snart er klart til indflytning. Hele efteråret er der blevet bygget på ny garage og nyt mutterum med indgang fra bryggerset. Den gamle faldefærdige carport og skuret er blevet væltet og der er bygget helt nyt i mursten. Garagen er færdig og der mangler kun de sidste detaljer på mutterummet. Det bliver SÅ godt! Det gamle mutterum skal males og derefter indrettes til kontor og gæsteværelse. Så der er meget at se frem til. :oD
Endnu en gang... GODT NYTÅR!

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login