Ensfarvet rød og californians - også i skimmel, satin og crested

Du er her: Hjem > Dagbog 2020

Dagbog 2020

23.09.2020:
 
I dag er de 2 røde skimlede hanunger Niffer's Ziggi og Niffer's Vittoro flyttet hjem til en familie fra Ebeltoft.
Klokkeblomst er flyttet til Aarhus, hvor Niffer's Cookie manglede en veninde efter at have mistet sin burveninde Niffer's Lakrids på 5 år.
 
22.09.2020:
 
Min røde hun Nenaya har født sit kuld ved middagstid... jeg kom ind til 4 nyfødte og stadig fugtige unger - alle drenge med vægte fra 90-111 g. Niffer's Xzar er far.
 
19.09.2020:
 
I dag er hanungen Ribergaards Siemens flyttet ind - han er lilla tan/gylden/hvid hvirvel. Vi har også lånt hvirvelhannen Niffer's Rocco af Marianne - han skal ind til et par af vores hvirvelpiger, Niffer's Vanezza og Niffer's Babette. :-) Se fotos af de fine drenge. :-)
 
 
 
17.09.2020:
 
I dag er hunungen Niffer's Xena flyttet til Voel, hvor hun skal gå sammen  med en ældre hun Konfetti.
 

14.09.2020:

I dag er hunungen Niffer's Xerafina flyttet til Hammel.

13.09.2020:

Jeg var til udstilling igår til Winners Cup efter en lang periode med corona pause og det gik over al forventning.
Jeg havde 7 dyr med og alle fik cert hos begge dommere, Jan Schop og Bertus van Dijk samt Christina Rørbæk og Rikke Breiner i kæledyrsklassen. 2 røde, en rød satin, en rød skimmel, 2 cali'er og 1 junior pet han.
Min røde junior californian Niffer's Maya Katla blev BISj1 hos begge dommere og Winners 2020 for Sj. variant junior .
Min creme californian Niffer's Maya Bernice blev BIS1 hos Bertus og fik sørme den store Winners roset. for Sj.variant senior Det var ganske uventet, da jeg var oppe mod meget værdige konkurrenter, men jeg er meget glad og stolt over min smukke pige.
Min røde skimmel Niffer's Jolene blev BIS3 hos Bertus, så det var også et flot resultat, da hun var BIG2 til Pernilles smukke fox. 
Min kæledyrs juniorhan Niffer's Paladin også kaldet lille Palle vandt BISj1 hos Rikke Breiner og jeg er meget stolt af min dejlige basse. 
Tak for en hyggelig udstilling og det var dejligt at være i gang igen.
Nå ja og så kom jeg da lige hjem til et kuld fine nye bebser hos min røde cali Maya Undina - 2 piger og 2 drenge med vægte fra 93-103 g. Far er Niffer's Gillan, der nu bor i Norge hos Siw Østensen.
 
DKCHpb Niffer's Jolene blev BIS3 i racedyr
Niffer's Maya Katla blev BISJ1 og Winners 2020 for Sj. variant junior
Niffer's Maya Bernina blev BIS1 og Winners 2020 for Sj. variant senior
 
08.09.2020:
 
I dag er Niffer's Wulf flyttet til Silkeborg, hvor han skal bo sammen med en han fra Ribergårds Opdræt.
 
06.09.2020:
 
Jeg var oppe og kigge til min drægtige røde hun Anya i nat ved 4-tiden og der sad hun med 3 tørre bebser. 1 dreng og 2 piger. Anya var desværre blevet parret efter fødslen af hendes sidste kuld, da hun kun fik en enkelt unge og jeg ikke troede, at hun var så langt henne og lige pludselig sad der en unge og Xzar gik stadig med hende. Men alt er heldigvis gået fint.
Jeg var også i Klovborg i dag og hente mine plejebebser hjem fra Bauns Opdræt. Ungerne har trivedes fint ved deres plejemor og jeg var meget glad og taknemmelig for hjælpen. På den måde har ungerne haft en god opvækst alligevel, selvom de var så uheldige at miste deres mor blot en dag gamle.
Senere i dag er Niffer's Maya Sheena flyttet til Aarhus.
 
05.09.2020:
 
I dag er hanungerne Niffer's Wish og Niffer's Wilas flyttet til henholdsvis Them og Silkeborg. 
 
29.08.2020:
 
I dag er 7 dyr rejst til Tyskland: Niffer's Zafir, Niffer's Ziro, Niffer's Machu Joshua, Niffer's Paprika, Niffer's Cassie, Niffer's Hedwig og Niffer's Maya Serina. God fornøjelse med dem, Carola, Chris og Jenny. :-)
 
26.08.2020:
 
Min røde hun fødte 2 skimmeldrenge ved 18.45-tiden. Jeg kom ind, som hun prøvede at føde den første, men den kom omvendt, så hun kunne ikke selv få ungen ud. Op på sofaen og lirke den ud... en flot skimmeldreng på 108 g - han gispede, men Trine fik ham i gang. Unge nr. 2 også en skimmeldreng med snip fødte Silke selv uden problemer. 
 
24.08.2020:
 
Jeg kiggede ind kl. 7.16 til min drægtige røde hun Diamina og så sad hun med veer. Hun fødte 4 ret små bebser og så en meget lille unge på kun 50 g, der gispede, men desværre ikke klarede det. De andre er 2 crestede røde drenge på 86 og 63g og 2 piger på 75 og 80 g. Den sidste med crest. Ungerne har fået lidt hjælp med KMR i starten, da de ikke har meget vægt at tabe af.
Diamina har ikke taget så meget på som det var ønskeligt, men der var også en varm periode, hvor de alle døjede lidt.
 
17.08.2020:
 
Klokkeblomst har født 3 dejlige bebser her i formiddag. 2 glatte piger og 1 hvirveldreng. Vægte fra 86-110 g.
 
15.08.2020:
 
Det går så fint med Eileens bebser - vægten siger i dag 146, 155 og 186 g, så hun passer dem godt. 
 
08.08.2020:
 
Vores kælehun Niffer's Eileen har født et dejligt hvirvelkuld lige ved sengetid i aftes. 3 drenge på 107, 128 og 148 g. Far er Niffer's Ziazan. Jeg havde troet, at der var flere unger i Eileen, for hendes vægt igår aftes var hele 1721 g.
 
06.08.2020:
 
Da jeg kom ind for at veje Pandas unger igår aftes, så fandt jeg hende helt uventet liggende død. Stadig helt varm... det var godt nok helt uvirkeligt, da hun ikke har fejlet spor på noget tidspunkt, hun har ikke blødt efter fødslen og hun spiste godt. En times tid forinden spiste hun det aftengrønt, jeg havde serveret. Hun lå bare, som om hun hvilede med ungerne ved sig. Ej hvor trist og synd for de små... jeg startede op med KMR mælk på en theske for ikke at ødelægge deres dierefleks. Jeg havde set, at Bauns Opdræt havde fået et kuld med kun én levende unge, så jeg skrev til Marianne, om hendes hun Brooke mon kunne tage mine 3 moderløse bebser og dem var jeg så ude med idag over middag. Der gik lige lidt tid, hvor Brooke var skeptisk, men det så heldigvis ud til at lykkes efter noget tid. Og jeg har siden fået at vide, at Brooke har accepteret ungerne og at de dier fint. 
Så det var jo den bedste løsning, når det nu skulle gå så galt. Jeg er meget taknemmelig for hjælpen - det bedste for de små er trods alt en rigtig marsvinemor og hendes mælk. Det kræver meget at opfostre et kuld selv og på den måde her har de den bedste chance for at klare sig.
 
04.08.2020:
 
Min røde skimmel Panda har her i eftermiddag født 3 fine unger - 1 rød pige, 1 rød dreng og 1 skimmeldreng. Hun har klaret alt fint selv. vægte 104-111 g. 
 
02.08.2020:
 
3 hunner er i dag flyttet hjem til en familie fra Lystrup. En voksen rød hun Jenna og 2 søde hununger Riona og Samanta. 
 
29.07.20:
 
I dag er hanungen Niffer's Ravel flyttet hjem til en familie, der akut manglede en unge til deres voksne han, der havde mistet sin makker.
 
27.07.2020:
 
I dag er hanungerne Niffer's machu shawn og Niffer's machu Santino flyttet hjem til en familie fra skanderborg.
 
16.07.2020.
 
I dag er den røde han Niffer's Gillan flyttet til Norge, hvor han skal være avlshan og udstillingsdyr. :-)
 
15.07.2020:
 
I dag er den rødskimlede hununge Niffer's Quintesse flyttet til Vejle, hvor hun skal gå sammen med en ældre hun.
 
12.07.2020:
 
I dag er hanungerne Niffer's Nijaz og Niffer's Quito flyttet hjem til en familie fra Lystrup.
 
07.07.2020:
 
Hunungen Niffer's Malou er i dag flyttet til Magnolias Opdræt. Tak for hjælp til transport, Marianne Gravgaard. :-)
 
05.07.2020:
 
I dag er hanungerne Niffer's Leandro og Niffer's Lorenzo flyttet til Fyn.
 
01.07.2020:
 
I dag er de 3 brødre Niffer's Osiris, Niffer's Orlando og Niffer's Odin flyttet til henholdsvis Lindemoses, Schönes og Fanimos Opdræt. 
Endvidere er Niffer's Jappelina og Niffer's Maya Joanna flyttet til Herfølge.
 
28.06.2020:
 
I dag er de 2 ældre hunner Niffer's Vanessa og Niffer's Maya Minty født i 2016 kommet hjem igen. Børnene havde desværre mistet interessen.
Min røde hun Paprika har født en stor fin rød pige ved 20-tiden. Hele 165 g.

27.06.2020:
 
I dag er 7 dyr flyttet til Tyskland - Niffer's Nadja, Niffer's Janelle, Niffer's Gaia, Niffer's Layla, Niffer's Kalahari, Niffer's Levis og Niffer's Machu Cizco. Held og lykke med dyrene, Alexander. :-)
Her til aften opdagede jeg pludselig en unge hos min røde hun Niffer's Anya. Så snød hun mig igen denne gang, for jeg troede ikke hun var så langt henne. Jeg har haft hende op og mærke på og mærkede ikke de store bevægelser. En fin rød dreng - enebarn ligesom i sidste kuld - han vejer 132 g. Far er Niffer's Xzar.
 
22.06.2020:
 
Jeg kom ind til min skimmelhun Damaris ved 17-tiden og så sad hun sørme med 5 fine nye fugtige bebser. 3 piger og 2 drenge. 2 af pigerne er skimler og der er mulighed for californians. Flot at hun har klaret det hele selv - alt var ryddet op.
 
21.06.2020:
 
I dag er hunungerne Niffer's Mejse og Niffer's Jirina flyttet til Brabrand og den voksne hun Niffer's Maya Elvira samt hunungen Niffer's Nelly er flyttet til Odense.
 
20.06.2020:
 
Hanungen Niffer's Marius er flyttet til Highlanders Opdræt.  Odessa er kommet retur, da hun og den anden voksne hun slet ikke havde kemi.
 
14.06.2020:
 
Jeg gik ud i mutterummet ved 22-tiden for at se til min drægtige røde satinhun Niffer's Kasandra og oh ve oh skræk.. en tynd Kasandra rendte rundt på gulvet. Hurtigt kig i buret... 3 våde og heldigvis levende unger lå spredt rundt i buret... nogle stadig med hinde på bagparten. Kasandra op i en kasse og ind i soveværelset efter et håndklæde for at gnide ungerne tørre. Da jeg kommer ud igen, opdager jeg en levende unge mere født på hynden bagerst i rummet. Også i live. Meget taknemmlig over at alle har klaret det og at jeg har hynder under alle bure, så ingen slår sig i de sjældne tilfælde at en skulle hoppe ud. Så nu sidder jeg med 4 fine store bebser i håbdklædet. 2 piger og 2 drenge. Muttemor er åbenbart blevet bange og er hoppet ud. Nu sidder hun og æder moderkager i kassen og jeg skal have hende introduceret til bebserne igen, når hun er færdig med at æde moderkagerne.
Det gik fint med at sætte dem sammen igen. Kasandra blev glad for at se bebserne og begyndte straks at nusse om dem. Så ikke til at sige, hvorfor hun pludselig sprang ud.
 
12.06.2020:
 
Min røde hun Niffer's Cassie har født 4 flotte røde skimler efter min dejlige skimmelhan Jappe i eftermiddags. Jeg kom ind som hun lige var gået i gang med fødslen og jeg måtte kun hjælpe med den sidste, da hun åbenbart syntes, det var vigtigere at æde en moderkage end at pakke den sidstfødte unge ud, så det gjorde jeg for hende. 3 stk. virkelig flot tegnede skimmeldrenge med vægte fra 100-103 g og en mørk skimmelpige på 99 g.
 
08.06.2020:
 
Den røde hun Niffer's Odessa er i dag flyttet til Højbjerg for at holde en anden hun, der har mistet sin makker med selskab.
 
05.06.2020:
 
I dag er hanungen Niffer's Machu Irfan flyttet til Vrå ved Hjørring, hvor han skal bo sammen med Highlanders Zeus.
Hans bror Niffer's Machu Istvan er flyttet til Århus, hvor han skal gå sammen med en ældre han, der har mistet sin makker.
 
03.06.2020:
 
Malibous meget skæve hununge lå desværre død her til morgen.  :-(  Der må have været noget galt med hende.  De andre unger har det godt, dier fint og tager på.
 
02.06.2020:
 
Jeg stod op til nye unger hos vores kælehun Malibou. En flot lilla/safran hvirveldreng på 136 g, der allerede løb rask omkring og en meget skæv og slap hununge på 121 g. Jeg tog hende op og fik gnubbet hende varm, men især det ene forben og hovedet var meget skævt og hun bevægede sig ikke rigtig omkring.
 
01.06.2020:
 
Jeg stod op til 3 nye bebser hos vores kælehun Foxy Bell - 3 flotte drenge, hvoraf 2 er hvirvler. Vægte fra 90-119 g.
 
23.05.2020:
 
I dag er Niffer's Bosco flyttet til Highlanders Opdræt.
 
22.05.2020:
 
Jeg kom ud ved 15-tiden hos marsvinene og opdagede, at min røde hun Jappelina var i gang med at føde. Hun havde fået en unge og derefter sad hun med veer et stykke tid. Unge nr. 2 viste sig at komme bagvendt, så jeg måtte trække den ud ved bagbenene og give den lidt starthjælp, da den var noget slap. Unge nr. 3 klarede Jappelina selv.  Det blev 1 dreng på 116 g og 2 piger på 93 og 106 g.
 
21.05.2020:
 
Min røde hun Latifah fødte sit kuld på 4 bebser ved 7.30-tiden - jeg overværede fødslen, da jeg hørte babypiv og hun klarede alt fint selv. Det blev 2 piger og 2 drenge - en af hvert køn endda satin.
Senere ved middagstid kom jeg ud til vores kælehun Fantazy, der sad med 3 nye våde bebser - 1 dreng på 131 g og 2 piger på 91 og 105 g.  Der er rigtig baby-boom i øjeblikket.
 
20.05.2020:
 
Min røde cali Maya Opal havde født, mens jeg sad og arbejdede hjemme. Jeg kom ind til 2 fine store tørre bebser - en rød dreng på 119 g og en crested pige på hele 153 g. Jeg er glad for, at fødslen gik så fint denne gang og at hun klarede alt selv. Sidste år i oktober var Opal uheldig og fødte med min hjælp en stor dødfødt unge på 155 g, så dejligt for hende med levende bebser dene gang. 
Hun har endvidere taget imod en af Izalinas piger - Izalina har jo født hele 5 bebser, så jeg satte den største af Izalinas piger ind til Opal og hun tog glad imod den og den gik straks i gang med at die. Nu er der ikke så stor ventekø længere for den lille bebs. :-)  Izalina har jo en meget lille unge imellem... en pige på 68 g, men heldigvis er den flink til at die. Men med kun 4 unger hos Izalina nu er der mere mælk til alle. :-)
 
18.05.2020:
 
Jeg stod op til et stort tørt kuld på hele 5 bebser til morgen. 1 dreng på 99 g og 4 piger på 68, 98, 107 og 119 g. Flot at Izalina har klaret alt selv så flot og flot kønsfordeling. Første kuld efter både Izalina og Machu Cizco.
 
16.05.2020:
 
I en tid hvor man ikke kan deltage på fysiske udstillinger, deltog vi med nogle kæledyr i NWCC´s store online show for Pets. Der var 362 Pets tilmeldt i alt. Vores dejlige Klokkeblomst blev 3. bedste voksne Pet og vi fik tilsendt en fin roset fra England.
 
 
11.05.2020:
 
I dag er hanungen Niffer's Harrison flyttet til Esbjerg, hvor han skal gå sammen med en voksen han, der har mistet sin makker og hanungen Niffer's Hector er flyttet til Århus sammen med den voksne han Niffer's Tasano.
 
10.05.2020:
 
Hunungen Niffer's Henna er flyttet til Århus, hvor hun skal gå sammen med en flok voksne hunner.
 
08.05.2020:
 
Hunnerne Niffer's Maya Alberta og Niffer's Giana er flyttet hjem til opdrætter i Haderslev.
 
07.05.2020:
 
Min røde cali pige Maya Elvira sad med 2 fine tørre bebser her til morgen, da jeg stod op. 2 drenge på 127 og 126 g.
 
22.04.2020:
 
I dag er den røde hanunge Niffer's Gilbert flyttet til Aarhus, hvor han skal gå sammen med Niffer's Aladdin, der desværre har mistet sin bror på 5 år. 
 
19.04.2020:
 
I dag er hunungen Niffer's Fenja flyttet til Julles Opdræt. :-)
 
18.04.2020:
 
I dag er de røde hununger Niffer's Maya Erina og Brunhilde flyttet til Søborg. Tak for hjælpen med transport til Cathrine og Mie. 
 
15.04.2020:
 
I dag er Niffer's Maya Iza flyttet hjem til en familie, hvor hun skal gå sammen med en kastrat.
 
11.04.2020:
 
Min røde skimmel Layla sad med 4 fine tørre bebser, da jeg stod op. 3 røde drenge
og 1 rød skimmelpige - vægte fra 98-103 g. Far er Niffer's Ziggy.
Billeder kommer forhåbentligt i morgen, hvis det ikke regner. :-)
 
04.04.2020:
 
De røde hanunger Theodor og Tobias er i dag flyttet til Lisbjerg.
 
28.03.2020:
 
I dag er calien Niffer's Machu Snowcrystal flyttet til Dybvad, hvor han skal bruges til avl i et lille nyt opdræt.

18.03.2020:

Jeg kom ind til 4 våde nyfødte bebser hos min røde hun Hedwig ved 22.30-tiden. Hun var meget ivrig og opmærksom på bebserne og slikkede dem og holdt dem varme. Så jeg tjekkede først køn og vejede dem, da de var tørre og mor skulle have en godbid.
 
14.03.2020:
 
Hunungerne Niffer's Cirkeline og Niffer's Cutie Pie er flyttet til Ålborg i dag.

10.03.2020:
 
Vores kælehun Eileen sad med 2 store fine tørre bebser, da jeg stod op. Vægte fra 112-128 g.
 
08.03.2020:
 
Hanungen Niffer's Cajus er flyttet til Egå i dag for at gå sammen med en anden han og hunungerne Niffer's Maya Bijoux og Niffer's Bitten er flyttet til Aarhus.
 
06.03.2020:
 
Jeg stod op til morgen til 3 nye fine tørre bebser hos min røde hun Brianne... 1 crested rød dreng, en ditto pige og en pige uden crest. Vægte fra 104-125 g. 
 

02.03.2020:

I dag er skimlen Niffer's Elliot flyttet til Skive, hvor han skal gå sammen med en lille hanunge.

29.02.2020:

De 2 hanner Niffer's Machu Altair og ungen Niffer's Ace er flyttet til Aarhus i dag.
 
27.02.2020:
 
Den creme hununge Niffer's Blondie er flyttet til Highlanders Opdræt.
 
26.02.2020:
 
Kælehunnen Niffer's Lilja er flyttet til Gjern i dag, hvor hun skal gå sammen med en ung hun, der manglede selskab.
 
18.02.2020:
 
I dag er Niffer's Maya Estefania flyttet til Silkeborg, hvor hun skal gå sammen med et par andre hunner fra os, Blazie og Mai Tai.
 
15.02.2020:
 
Hjemme efter en lille men super hyggelig udstilling hos Team Syd i Sig. Tak for hyggeligt samvær.
Det gik også fint med mine dyr - jeg er meget glad for min dejlige røde skimmel Jolene, der fik hele 2 BIS2 placeringer. Desuden fik jeg et erindringstrofæ til Maya Snowqueen, der blev bedste RV i 2018, nu hvor vi måtte aflevere vandrepokalen til Årets vinder i 2019.
Mine dyr fik flg. bedømmelser:
 
Dommer Nete:
Ensfarvet rød: Niffer's Xzar: cert + BIRj + BIGj
Ensfarvet rød: Niffer's Izalina: cert + BIR + BIG2
Rød skimmel: DKCHpb Niffer's Jolene: cert + BIR + BIG + BIS2
Rød cr. californian: Niffer's Machu Cashmir: cert + BIR + BIG2 + champ
 
Dommer Emilie:
Ensfarvet rød: Niffer's Xzar: cert + BIRj + BIGj2
Ensfarvet rød: Niffer's Izalina: cert + BIR + BIG + champ
Rød skimmel: DKCHpb Niffer's Jolene: cert + BIR + BIG + BIS2
Rød cr. californian: Niffer's Machu Cashmir: cert + BIR + BIG2
 
Pet jr. Niffer's Victory: 4/4 hos Cathrine og ?/4 hos Rørbæk
 
 
11.02.2020:
 
I dag stod jeg op til en tør nyfødt unge hos min røde hun Diamina. Hun er crested og vejer 118 g og bliver cali.
De røde hanunger Niffer's Adam og Niffer's Adrian er flyttet hjem til en familie ved Møldrup.
 
08.02.2020:
 
I dag er hanungen Niffer's Zafir flyttet til Hammel, hvor han skal gå sammen med en han på 3 år.
 
02.02.2020:
 
I dag stod jeg op til 3 små nye tørre bebser hos min røde satinhun Marielle. Der var også 2 større mumier... helt læderagtige, så de er gået til på et tidspunkt i drægtigheden. Marielle har ellers haft det fine hele tiden og spist godt og taget på, så det er heldigt at det ikke har skadet hende og at hun kunne få dem ud igen. De levende er 2 piger og 1 dreng, alle skimler.
 
31.01.2020:
 
I dag er Niffer's Bethany flyttet til Hammel, hvor hun skal gå sammen med hendes bedstemor Zabrina og kastraten Yafari - også fra os. 


25.01.2020
:

 
I dag er skimlen Niffer's Jerry flyttet til Silkeborg. Han skal være far til et kuld og bagefter kastreres og gå med en hunflok. 
 
23.01.2020:
 
I dag er hunungerne Niffer's Bindi og Niffer's Almira flyttet til Sabro og hanungen Niffer's Bluebell er flyttet til Sjælland. Tak til Jonas samt Dorte og Kenneth for transporten af Bluebell.. 

19.01.2020:
 
Her til morgen vågnede jeg ved bebselyde og så var min creme hun Vanilla i gang med at føde. Der var kommet 2 og der kom 2 mere. Hun var rigtig dygtig og sørgede hele tiden for ikke at træde på de unger, der allerede var født.  Det blev 3 piger og 1 dreng. :-)
 
12.01.2020:
 
Min røde hun Twix er flyttet til Randers, hvor hun skal gå sammen med Niffer's mandy, der desværre havde mistet sin burveninde Niffer's Tosca, der i øvrigt var søster til Twix.
 
11.01.2020:
 
I dag er Niffer's Bernard flyttet til Aarhus, hvor han skal gå sammen med en voksen han og hunnerne Kleopatra og Bianca er flyttet nordenfjords. 
kl. 13 gik min røde cali hun Maya Undina i fødsel og fødte 4 fine bebser. Jeg måtte hjælpe i starten, da hun var meget stor og havde svært ved at komme ned og nå. Et hutigt blik siger 1 pige og 3 drenge.
 
10.01.2020:
 
I dag er den store cali skimmel han Niffer's Machu Xafir kommet retur, da hans makker på 5 år blev syg og måtte aflives. Det er meningen, at Xafir skal kastreres og blive haremsvogter her. Jeg har jo hans halvbror Yapetus i avlen allerede.
 

Undermenu

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login