Ensfarvet rød og californians - også i skimmel, satin og crested

Du er her: Hjem > Dagbog 2024

Dagbog 2024

 

21.07.2024:
 
Niffer's Moonflower har født et par fine bebser meget tidligt i morges... en rød satindreng og en rød satinskimmelpige begge på 84 g.
Der var desværre også 3 dødfødte unger, som hun ellers havde pakket fint ud og renset... på 2 af dem sad moderkagen stadig fast, så de må være døde kort inden fødslen ellers helt friske at se på... Moonflower var også giga stor, så det kan være gået for langsomt eller hun havde svært ved at nå?... hun havde taget lidt over 500 g på, men heldigvis har hun da et par søde unger at passe og hun har det godt selv. Far er DKCHrd Niffer's Kalle
 
19.07.2024:
 
Niffer's Fiona sad med 4 fine røde nyfødte tørre bebser, da jeg stod op igår morges... hele 4 skønne piger denne gang med vægte på 86, 94, 96 og 102 g
Far er Niffer's Amico
 
16.07.2024:
 
I dag er hanungen Niffer's Landon flyttet til Gjerrild, hvor han skal gå sammen med den voksne han Holger. :-)
 
15.07.2024:
 
Jeg opdagede, at min hvirvelhun Shekira var i gang med at spise en moderkage og der sad en stor unge hos hende, da jeg gik ud for at give vand ved 19-tiden... det var en flot hvirvelpige på 122 g. Far er Niffer's Nicki Leone, der nu bor hos Ribergaards Opdræt.
 
05.07.2024:
 
Hunungen Niffer's Izabell er solgt til en familie fra Virring, hvor hun skal gå sammen med en ældre hun.
 
29.06.2024:
 
Hjemme fra udstilling i Sig. Det blev til 2 nye champs (mine 2 røde cali hunner Maya Ziva og Maya Eleyna) og 9 certer i alt. Desværre ingen BIS placeringer denne gang. Men 2 BIG, 2 BIG2 og 2  BIGj2 samt Briony blev også klassevinder i sin ene gruppe med meget fin bedømmelse.
 
25.06.2024:
 
Kom ind til at min skimmel Ghizelle sad uroligt og flyttede på bagparten. Hun var drægtig og kunne føde når som helst. Jeg tog hende ud og der stak hovedet af en stor unge ud af bagdelen på hende. Jeg fik den forsigtigt lirket ud... den var desværre død - en stor skimmeldreng på 160 g. Der var ikke flere i hende og jeg fandt moderkagen lidt senere i buret. Heldigvis har hun det godt og spiser, men hvor var det synd for hende og ungen, der ikke klarede det.
 
22.06.2024:
 
Hanungen Niffer's Leonidas er flyttet til Vodskov, hvor en anden han manglede selskab. Tak til Anne Marie for at hjælpe med transporten nordpå.
 
17.06.2024:
 
Min røde cali DKCHsv SV5-22 Niffer's Maya Kayla har født 2 piger ved 17-tiden d. 17.6.24... vægte 104 og 112 g. Far er Niffer's Unix - har klaret alt fint selv.
 
04.06.2024:
 
Niffer's Elise er vendt hjem efter at makkeren Niffer's Maya Tirza desværre var død 6½ år gammel. Aftalen var at Elise kom retur, når den gamle ikke kunne mere.
 
25.05.2024:
 
I dag er de 2 hanunger Niffer's Kody og Niffer's Firebird flyttet til henholdsvis Spørring og Hammel.
Hannen Niffer's Nicki Leone er flyttet til Ribergaards Opdræt for at lave nogle lækre unger. Selv har jeg desværre kun en enkelt hun, han kan bruges på og han er så stor og bredskuldret, at det ville være synd ikke at få ham brugt.
Hjem er kommet Ribergaards Cocktail... en lille lilla tan/hvis skimmel hvirveldreng.
 
19.05.2024:
 
Hjemme fra vores udstilling i Østbirk-hallen igår og har fået dannet mig et overblik over mine dyrs placeringer.
Jeg havde 6 dyr med, da Maya Ziva havde diskvalificeret sig selv med en lille byld under hagen og måtte blive hjemme. Ligeledes Bugatti, der havde fået et hak og derved en bar plet ved munden af naboen.. surt når jeg havde vasket ham. Endelig min røde juniorhan Cirius der havde tildraget sig nogle hvide grizzly hår, jeg ikke havde set... de skal nok forsvinde igen, men træls alligevel, når han ellers var så fin.
Det blev til 10 ud af 12 mulige certer og 5 champs samt 3 BIS placeringer.
Min røde juniorhan Niffer's Hefaistos fik 2 juniorcert og 2 BIGjr2 og er nu juniorchamp
Min røde han Niffer's Fabiyan fik sit sidste cert og BIG2 af Janet og er nu champ
Min røde hun DKCHrd Niffer's Grazia fik 2 cert og 2 BIG og er nu Grand Champ. Hun fik også en special pris af Hazel for det gode arbejde med de røde.  
Min røde californian hun Niffer's Maya Eleyna fik 2 cert, 2 BIG og en BIS2 af Janet.
Min kæledyrshun Niffer's Celimena fik et cert af Sofie samt klassevinder og bedste temperament og er nu champ
Endelig og helt fantastisk så fik min junior kælehun Niffer's Briony 2 cert, 2 x klassevinder og 1 Bedste temperament og sørme BISj1 i begge junior BIS finaler samt bedste A-dyr. 
Hun fik også Ribergaards Favorit og er nu junior champ.  Meget stolt af min dejlige pige. Tak til Sofie og Alison for de flotte ord om min pige.
Tak til vores dommere og tak for hyggeligt selskab og stort tak til alle der hjalp med oprydningen. Tillykke til alle vinderne.
 
15.05.2024:
 
I dag er hanungen Niffer's Machu Kontiki flyttet nord for Randers, hvor en han manglede selskab.
 
12.05.2024:
 
I dag er hanungerne Niffer's Juno og Niffer's Jacinto flyttet hjem til en familie fra Hadsten.  Salgssiden er opdateret. Tag et kig. :-)
 
10.05.2024:
 
I dag er hanungerne Niffer's Griff og Niffer's Falcon rejst til Århus. :-)
 
09.05.2024:
 
Jeg stod op til 4 fine tørre bebser hos min skimmel Keira... en rød pige på 110 g, 2 røde skimmeldrenge på 106 og 96 g og en rød dreng på 96 g. Far er Fabiyan.
 
06.05.2024:
 
I dag er hunungen Niffer's Idalina flyttet til Stilling, hvor en voksen hun Mae på 4 år manglede selskab.
 
05.05.2024:
 
Hanungen Niffer's Ivanhoe er flyttet til Horsens, hvor en voksen han manglede selskab.
 
28.04.2024:
 
I dag er hanungen Niffer's Ferrari flyttet til Århus, hvor Niffer's Jinks manglede selskab.
 
20.04.2024:
 
Jeg var til udstilling i Sig ved Varde i dag og kom hjem med 12 ud af 14 mulige certer og de 2 champs, jeg havde håbet på... RedBull og Grazia. :-) Så jeg er ret godt tilfreds... derudover blev præmierne for årets pointjagt 2023 uddelt og min røde hun DKCHrd Niffer's Kirindy blev Årets Ensfarvet i lys gruppe og kan tilføje titlen BIG23-rd. Min satincrestede cali han DKCHgrd Niffer's Machu Raven blev årets Satin og kan også tilføje titlen BIG23-rd. 
Endelig blev Niffer's Opdræt årets opdrætter nr. 3 i Racedyr/Sj.variant for 2023. 
Kælehunnen Niffer's Bijoux flyttede i samme omgang til Kendors Opdræt. Held og lykke med hende, Dorte. :-)
 
13.04.2024:
 
Kastraten Anton er i dag flyttet til Odense, hvor en hun manglede akut selskab.
 
10.04.2024:
 
Jeg stod op i morges til 4 tørre bebser hos min cali hun Maya Hunky Dory. Hun har klaret alt fint, men var åbenbart bagefter blevet bange for bebserne, for hun sad klistret op på ydersiden af carporthuset. Mor og bebser kom op i en lille kasse og efter et par timer prøvede jeg igen at sætte dem ind... samme resultat.. ud igen... efter en times tid prøvede jeg at bytte bur med Serina og hendes unger og så gik det lige pludselig helt fint. Dory må have forbundet buret med noget ubehageligt.
Hun fik 1 pige og 3 drenge... de kan blive cali.
 
08.04.2024:
 
Min røde hun Lady Rose har født sit kuld om formiddagen, mens jeg sad i Teams møde. Det blev 1 rød pige, 2 skimmeldrenge og 1 rød satindreng. Hun har klaret alt fint selv.
 
06.04.2024:
 
De 2 hvirvler Niffer's Nicas og Niffer's Betty Boop er hentet i formiddags af en svensk opdrætter. Held og lykke med dem Alice. :-)
Om eftermiddagen fødte Niffer's Serina sit kuld... kom ind til at fødslen var i fuld gang og hun klarede alt fint selv. 4 hvirvelbebser - en dreng og 3 piger.
 
05.04.2024:
 
I dag hørte jeg babylyde ved 9.45-tiden og så var min røde crestede hun Niffer's Lady Latifa i fuld gang med at rense nyfødte bebser... hun fik 4 stk i alt -  2 piger og 2 drenge - en af hver køn med crest og hun klarede alt selv så fint. Far er DKCHrd Niffer's Caspian.
Her til eftermiddag er hanungen Niffer's Dario flyttet til Herskind, hvor en han på 4 år manglede selskab.
 
04.04.2024:
 
Niffer's Maya Birka fødte lidt over midnat - lidt af en overraskelse, da hun havde gået med 2 forskellige hanner uden resultat over et halvt år og derfor blev pensioneret først i februar. Men Yatzi må alligevel have nået det på falderebet... i al fald kom der 3 dejlige bebser - en pige på 108 g og 2 drenge på 114 og 122 g. 


31.03.2024:

I dag er Niffer's Dicte flyttet hjem til Sif, der har flere andre dyr herfra.

29.03.2024:

Jeg stod op kl. 3, da jeg vågnede ved fårekyllingelyden i mutteværelset... jeg fandt ikke ud af, hvem der pippede, men opdagede, at Danaya nu sad med 4 nyfødte og tørre unger. Tænker de må være født kort efter midnat.
Det blev hele 4 drenge... 1 rød dreng, 1 rød satindreng og 2 flot tegnede røde skimler.
 
20.03.2024:
 
I dag er hanungerne Niffer's Deniz og Niffer's Dusty flyttet til Århus.
 
17.03.2024:
 
I dag er hanungen Niffer's Gaudi flyttet til Esbjerg, hvor han skal gå sammen med en mindre hanunge.

07.03.2024:

I dag er Niffer's Machu Kadir flyttet til Århus og Volkan flytter til Sverige. Tak til Maja for at hjælpe med transporten.
 
03.03.2024:
 
Jeg var igår afsted på årets første udstilling i Østbirk-hallen. Jeg fik flg. resultater:

Niffer's RedBull - rød crested: 2 x cert + 2 x BIR 
DKCHrd Niffer's Bugatti - rød skimmel: 2 x cert + 2 x BIR + 2 x BIG plus BIS3 hos Kenneth. Bugatti er nu Grand champion.
Niffer's Maya Ziva - jr. rød californian: 2 x cert + 2 x BIRj + 2 x BIGj + BISj3 hos Kenneth - Ziva blev også Miss Valentine Jr. 🙂
Niffer's Machu Bono - rød crested cali:  2 x cert + 2 BIR + BIGj2 + BISJ3 hos Rørbæk 
Niffer's Machu Dorian - rød crested cali:  1 cert + BIRj-r
Niffer's Chimera - junior kæledyr:  2 x cert + KV og BISj2 hos Rikke 
Niffer's Roxette - satincrested rød:  2 cert + 2 BIR + 2 BIG2 

Så det blev til 13 ud af 14 mulige cert og 4 BIS placeringer og en grand champ. Min anden junior kælehun Celimena måtte desværre udgå grundet byld under halsen, som jeg ikke havde mærket dagen forinden. Men jeg er meget tilfreds med resultaterne og synes, det var en meget hyggelig udstilling med god stemning. 
Tillykke til alle vinderne. 
 
29.02.2024:
 
Niffer's Nicki Leone er vendt hjem sammen med hans datter Alvira efter at han har været udlånt til Lindemoses Opdræt.
 
24.02.2024:
 
Niffer's Ulfine er flyttet til Galten, hvor Niffer's Damita manglede selskab efter at hendes ældre burkammerat desværre var død.
 
21.02.2024:
 
Niffer's Vixen og Niffer's Alathea er flyttet til Viborg, hvor en ældre kastrat manglede selskab.
 
20.02.2024:
 
Kuld født 20.2.24 ved 20.30-tiden... jeg var ved at rense bure og da jeg tog min røde hun Grazia ud og op i foldekassen for at ordne hendes bur, fik hun veer i det samme... hun moslede noget rundt og jeg kunne pludselig se et par sprællende ben stikke ud af hende... op på håndklæde og lirke ungen ud.  En fin skimmel. 
Ned i foldekassen igen og lade hende rense ungen... så gik der en halv times tid og jeg var ved at blive lidt utålmodig, da hun fik veer igen... samme resultat... et par ben stak ud bagtil... op og lirke ungen ud. En rød unge.... næste unge kom normalt og så kom de 2 sidste også bagvendt... meget mærkeligt, men jeg var da glad for at være der og kunne hjælpe. Det blev 3 skimler og 2 røde... heraf hele 4 hanner....  Far til kuldet er DKCHrd Niffer's Kalle
 
18.02.2024:
 
Niffer's Hercules er kommet retur efter hans ældre makker desværre er død. Det var ikke så længe, at han nåede at være der.
 
12.02.2024:
 
I dag er den røde hun Niffer's Cerise flyttet til Fredericia, hvor hun skal gå sammen med en stor hununge.
 
04.02.2024:
 
De 2 hanunger Niffer's Frosty og Niffer's Gino er flyttet til Aarhus i dag. De skal nok få det godt.
 
02.02.2024:
 
De 2 røde hanunger Niffer's Iustin og Niffer's Istvan har fået nyt hjem i Sorring. Et mega flot stort bur, skal de bo i. :-)
Jeg kom ind til aften til 2 nye fugtige fede bebser hos min røde hun Aurelia... de er nok født ved 21-tiden. 2 store drenge - en rød og en skimmel.
 
27.01.2024:
 
I dag er hanungen Niffer's Hercules flyttet til Virklund, hvor Manfred (Niffer's Quincy) manglede en ny ven, efter at hans bror desværre var død.
Til aften er hunungen Niffer's Indiya flyttet hjem til Capellas Opdræt.
 
24.01.2024:
 
I dag er hunungen Niffer's Feridah flyttet til Samsø, hvor hun skal gå sammen med en kastrat og en anden hun.
 
22.01.2024:
 
I dag er Niffer's Fabiana flyttet til Holstebro, hvor en kastrat manglede selskab.
 
21.01.2024:
 
I dag er hanungerne Niffer's Zeppo og Niffer's Gajus flyttet til Skejby. Skønt kælekuld født til aften... jeg hørte babypiv ved 19.30-tiden og kom ind til Niffer's Orkide. som var ved at rense 3 dejlige bebser... det viste sig at være 3 hvirvelpiger - en lilla otter/lemon på 114 g, en lilla/lemon på 118 g og en sort otter creme/hvid pige på hele 140 g.
Jeg er mega glad og lettet over, at det gik så fint og hun klarede alt selv... hendes første kuld gik nemlig ikke så godt... der fik hun kun en enkelt unge, som jeg måtte hjælpe med at trække ud og som desværre ikke var i live... derfor ekstra stor glæde denne gang.
 
11.01.2024:
 
Hannen Niffer's Merlin er i dag flyttet til Århus til en familie, der har flere dyr herfra.
 
08.01.2024:
 
Min røde hun Niffer's Emmily sad med 2 fede bebser, da jeg kiggede ind om eftermiddagen - en rød skimmelpige på 128 g og en rød dreng på hele 148 g
 
02.01.2024:

I dag har hunungerne Niffer's Zenobia og Niffer's Adalina fået nyt hjem i henholdsvis Spørring og Viby, hvor de vil få selskab af andre marsvin.

Undermenu

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login