Dagbog 2023
03.06.2023:
Salgssiden er opdateret - tag et kig. :-)
26.05.2023:
Hunnerne Niffer's Gabbi og Niffer's Eileen er flyttet i kælehjem i Viby. :-)
25.05.2023:
Hanungen Niffer's Kenyon er flyttet hjem til en familie, hvor hannen Pelle havde mistet sin burkammerat.
20.05.2023:
Hanungen Niffer's Kingsman er flyttet til Lystrup, hvor en voksen han manglede selskab.
15.05.2023:
Kastraten Hansi og de 2 voksne hunner Niffer's Ghazala og Niffer's Maya Amelia er flyttet ud i dejligt kælehjem i Bording i dag.
12.05.2023:
Jeg blev brændt af i eftermiddag af en køber, der aldrig dukkede op og heller ikke gav besked om at hun ikke kom, så det er jeg naturligvis træt af. Synes at det mindste man kan gøre, er at give besked, hvis man bliver forhindret, så jeg ikke spilder min tid på at vente forgæves.
Hvis jeg stadig intet har hørt mandag, sætter jeg dyrene til salg igen og så må vi tage den derfra.
08.05.2023:
Freja fødte sit kuld ved 20.30-tiden. Hun skulle lige have lidt hjælp og blev også bange for ungerne i starten, men nu går det fint igen.
02.05.2023:
Min røde hun Niffer's Vixen fødte ved 8.30-tiden. Jeg opdagede, at hun var ved at rengøre en unge og derefter pressede hun længe. Det endte med, at jeg måtte hjælpe med at lirke en unge ud - og derefter massere den i gang. Det samme med den 3. og sidste unge, men de kvikkede heldigvis hurtigt op. Det blev en rød pige på 110 g, en rød satinskimmeldreng på 124 g og en rød satinpige også 124 g.
23.04.2023:
Jeg stod op til et fint nyt kuld til morgen... min røde crestede hun Niffer's Dinah sad med 2 fede lækre piger på 136 og 134 g. Den største med crest. Far er Niffer's Bodhi.
22.04.2023:
Til aften ved 20-tiden opdagede jeg, at min kælehun Niffer's Jimena havde født og sad med 2 fine drenge med smukke farver på 114 og 112 g. En med hvirvler. Far er Niffer's Victory.
17.04.2023:
I dag er hanungen Niffer's Ikaros flyttet til Highlanders Opdræt
16.04.2023:
Mine resultater fra Team Vardes udstilling igår i Sig... det var en laaaang dag og jeg var hjemme lidt i midnat, efter at have kørt min veninde Marianne hjem først. Så skulle jeg lige sørge for alle 4-benede, inden jeg fik en bid natmad og kunne lægge mig under dynen. Nøj, jeg var træt.
Min røde hun Niffer's Kirindy fik cert hos begge dommere Hazel Beauvale fra England og Cathrine Slangerup fra DK. Hun blev BIG2 hos Cathrine og BIG samt BIS2 og bedste A-dyr hos Hazel og er nu champ.
Min lovende unge røde juniorhan Niffer's Fabiyan fik cert og en meget fin bedømmelse af Hazel og en BIGj2 og var oppe i BIS finalen
Mine unge røde skimmelhun Niffer's Ghizelle fik 2 junior cert og 2 x BIGj2 og er nu juniorchamp.
Min voksne røde røde skimmelhun DKCHfrd Niffer's Ladyhawke fik 2 cert og 2 x BIG2 og var i BIS finalen.
Min røde satincrestede californian Niffer's Machu Raven fik 2 cert og 2 x BIG og var i BIS finalen . Han er nu Grand champ i en alder af kun 9 måneder.
Min lille junior kæledyrshan Niffer's Eliott på kun 2 mdr og 9 dage blev 3 ud af 7 med cert hos Hazel og 3 ud af 5 med cert hos Cathrine. Han fik endvidere en speciel pris af Hazel på 2 sjove badges.
Desuden blev der uddelt årspokaler og rosetter 2022 på udstillingen og min røde cali DKCHsv Niffer's Maya Kayla kom på en delt 5.plads som Årets sjældne variant og kan tilføje titlen SV5-22.
Den creme cali DKCHsv Niffer's Maya Vanilla Ice ejet af Highlanders Opdræt kom på 4. pladsen og Niffer's Fenja blev Årets Børnedyr 2022 - hun er ejet af Laura Wagner fra Capellas Opdræt.
Endelig blev Niffer's Opdræt Årets Opdrætter 2022 i Racedyr og Sjælden variant med 3139 point, så jeg er meget tilfreds med resultaterne.
Tak til teamet for en hyggelig omend meget lang udstilling og tillykke til alle vinderne.

I eftermiddag kom jeg så ud til en fin ny bebsepige hos min hvirvelhun Katinka - hun havde fået en hvirvlet fin pige på 122 g. :-)
09.04.2023:
Hunungen Niffer's Denezia er flyttet til Brædstrup i dag, hvor hun skal gå sammen med en teddyhun. Hunnerne Niffer's Eileen og Niffer's Gabbi er vendt hjem i dag, da familien desværre ikke kunne have dem længere af private årsager. De søger et nyt kærligt hjem - 2 store fine hvirvelpiger.
03.04.2023:
Kastraten Mozart er solgt til en familie fra Århus med et par hunmarsvin herfra, der skal holdes styr på. :-)
01.04.2023:
Hanungen Niffer's Machu Hamilton er flyttet til Lystrup i dag, hvor en voksen han Merlin manglede selskab.
Hunnen Niffer's Maya Khione er flyttet hjem igen, da hendes kastrat Basse desværre var gået bort af alderdom og ejer selv var syg og skulle holde en pause med marsvin.
25.03.2023:
Hele 9 dyr er rejst i dag. Hunnerne Devina, Britney og Gabby er flyttet til Norge. Juana og hunungen Ella er flyttet til Aarstrups Opdræt. Nadja har samtidig været behjælpsom med transport af Djenghis, der skal videre til Sverige, samt Elton og hunungerne Elayna og Ewelina, der skal videre til Finland. Tak for hjælpen.
20.03.2023:
I dag er hanungen Niffer's Machu Garey flyttet hjem til en udstiller og en måske kommende opdrætter.
19.03.2023:
I dag er hunungen Niffer's Felice og hannen Niffer's Gaston flyttet til Capellas Opdræt.
17.03.2023:
Da jeg skulle til og i seng, opdagede jeg at min hun Silva var ved at føde.. hun var ved at rense en baby og en anden var på vej ud bagi. Der kom hele 5 bebser, så jeg hjalp hende med at rense og gnubbe bebserne, da hun havde nok at se til.
Det viste sig at være hele 5 drenge - alle med hvirvler og 2 er endda argente. Meget smukke.
10.03.2023:
I dag er hanungen Niffer's Gandalf flyttet til Bording, hvor Niffer's Adriano manglede en ny makker efter at hans bror desværre var gået bort.
07.03.2023:
I dag er hanungerne Niffer's Dingo og Niffer's Dominic flyttet hjem til en familie fra Odder.
04.03.2023:
I dag er hanungen Niffer's Chuck flyttet hjem til Niffer's Machu Ignis, der desværre ikke enedes så godt med sin gamle makker, så Niffer's Machu Kadir er flyttet hjem til os igen.
01.03.23:
De 2 hanunger Niffer's Balto og Niffer's Cheetah er til aften flyttet til Viborg.
28.02.2023:
Niffer's Zizi er nu flyttet officielt ind hos Fam. Damm med Snefnug og Quiana fra mig.
25.02.2023:
Jeg stod op ved 8-tiden i morges for at se til min højdrægtige røde hun Aurelia og så sad hun sørme med 4 fine tørre bebser. Det viste sig at være en pige på 110 g og 3 drenge på 102, 104 og 106 g.
24.02.2023:
Hanungen Niffer's Balthazar flyttede igår til Herning, hvor en voksen han desværre havde mistet sin ven og manglede en ny burkammerat. Sammensætningen gik så fint.
19.02.2023:
I dag ved 13-tiden hørte jeg pludselig presselyde og så var min røde cali hun Maya Birka i gang med at føde. Hun fik 3 bebser: 2 piger på 110 og 116 g samt en dreng på 126 g. Far er Niffer's Nijaz.
18.02.2023:
Jeg var på udstilling i Østbirk-hallen i dag og havde 5 dyr med. Jeg skulle have haft min lovende skimmelhan Niffer's Bugatti med også, men hans makker havde valgt at give ham et hak i nakken, så han måtte desværre blive hjemme.
Jeg havde de 2 røde hunner med Niffer's Kirindy og DKCHrd Niffer's Lady in Red
De røde skimmelpiger - Niffer's Ghizelle (jr. hun på 2 mdr og 1 dag) samt DKCHerd Niffer's Ladyhawke og endelig
DKCHsv Niffer's Machu Raven - rød crested californian satinhan
Det blev dobbelt op på certer til alle 5 dyr og min lille røde junior skimmel blev endda BISj1 hos Kenneth.
Min røde skimmel Niffer's Ladyhawke blev BIS2 hos både Dorte og Kenneth. Hun er nu Full champ, når papirarbejdet er i orden.
Min røde hun Niffer's Lady in Red er Grand champ, når papirarbejdet er i orden, så jeg kan kun være tilfreds.
Tak til alle der var med til at gøre det til en hyggelig udstilling og tillykke til alle vinderne.
16.02.2023:
I dag er Niffer's Machu Snow Prince flyttet hjem til en kommende opdrætter. held og lykke med ham.
15.02.2023:
Hunungen Niffer's Maya Anisette er flyttet hjem til en familie fra Hadsund med 2 andre hunmarsvin.
14.02.2023:
I dag er hanungen Niffer's Machu Noel rejst til Brabrand, hvor Niffer's Qvin nu manglede en makker.
09.02.2023:
Jeg kom ind ved 16.30-tiden til 3 nyfødte våde bebser hos min skimmel Keira. Det blev 2 røde piger på 114 og 126 g samt en rød skimmelpige på 120 g. :-)
06.02.2023:
Kælehunnen Niffer's Serina har født 4 dejlige hvirvelbebser ved 15.30-tiden. 3 piger og 1 dreng. Jeg opdagede, at fødslen var igang lige efter at der havde været køber fra Århus til hunungen Niffer's Maya Amarena. En voksen hun manglede selskab.
05.02.2023:
Jeg stod op til 4 tørre bebser hos min røde hun Melinda. 2 piger - en skimmel på 112 g og en rød satin på 114 g samt 2 skimmeldrenge på 116 og 132 g.
03.02.2023:
Min røde hun Feodora fødte 3 røde drenge på 150 g, 132 og 122 g ved 14-tiden. Jeg måtte hjælpe med nr. 2, der kom baglæns.
27.01.2023:
Puha, jeg havde en yderst anstrengende fødsel natten til torsdag... min røde skimmel Niffer's Ghazala havde været urolig hele dagen og ved 21.30-tiden sad hun med veer uden at der skete ret meget. Så ud i en kasse og give kalkvand... der kom masser af veer, men der var intet i fødselskanalen.
Mere kalkvand og jeg lod hende være lidt i fred inde i buret og kiggede til hende hver halve time. Havde allerede forberedt mig på at skulle til dyrlægen torsdag morgen.
Da jeg skulle i seng ved midnatstid, opdagede jeg at der hang en bagfod ud af Ghazala. Op på et håndklæde og jeg fik lirket ungen ud - en rød dreng på 120 g. Der var ikke umiddelbart liv i ham, men jeg gav hjertemassage og kunstigt åndedræt og fik sørme gang i ham. Ned i en kasse med varmeflaske og mere kalk til muttemor. Efter et kvarters tid kom der gang i fødslen igen og jeg hev en stor unge på 126 g ud af hende... der kom kortvarigt liv i den men den forsvandt for mig igen og det lykkedes desværre ikke - samtidig kom endnu en unge ud og den fik jeg liv i - en lille skimmeldreng på 94 g. Mens jeg masserede den lille, så kom der en unge mere - også bagvendt - den var der heller ikke liv i, men ved kunstigt åndedræt og hjertemassage lykkedes det mig endelig at få gang i den også... en satinhan på 118 g. Mor rensede ellers ungerne, da de kom ind til hende, men pludselig blev hun bange for dem, så op i en lille kasse igen og håndklæde over. Jeg gav mere kalk og hun spiste agurk, så jeg håbede på, at hun ville falde ind i rollen som mor. De tre små bebser ser fine ud. Jeg var først i seng kl. 2.30 efter al den hurlumhej, så var monstertræt om morgenen.
Men jeg har aldrig oplevet, at unger har overlevet, når der er gået så lang tid siden de første veer og til at den første kom ud kl. 0:05. Der skulle dog også arbejdes meget med dem for at det lykkedes og suge fostervand ud.
Ghazala måtte blive i den lille transportkasse natten over, da hun blev bange for ungerne igen og ville hoppe ud af sit bur. Så i dag sidder hun i et lille tremmebur med ungerne under sig og de virker friske, så håber de kommer i gang med at die. Ghazala forbinder åbenbart sit gamle bur med noget dårligt, siden hun ikke vil være der.
Jeg har stillet lidt KMR på havregryn ind - ungerne fik sukkervand igår og en smule KMR på teske. Ghazala er også kommet godt i gang med at spise igen. Jeg gav hende Baytril og CC igår, da hun så lidt medtaget ud. Jeg måtte også vaske hende bagi for størknet blod og spåner/hø, der hang fast. Hun har ikke haft energi til at rense sig selv ordentligt, men det virkede som om hun nød at blive gjort ren. Det var også en hård fødsel for hende.
Lige nu klukker hun til ungerne, så jeg krydser fingre for, at det nok skal gå fint.
25.01.2023:
De røde unger Niffer's Elisa og Niffer's Nicholas er flyttet til Tyskland hos en opdrætter, der vil forbedre farven på hendes røde gruppe.
22.01.2023:
I dag er de creme hunner Niffer's Maya Vanity og Niffer's Holly flyttet til Marlinas Opdræt. Jeg stopper med californians i creme og hvid for at koncentrere mig om de røde. Der vil også komme lidt flere kæledyr til salg på et tidspunkt.
16.01.2023:
I dag er hanungen Niffer's Damian flyttet til Sejs, da Niffer's Gigant desværre havde mistet sin makker Niffer's Hardy på 5½ år.
04.01.2023:
Årets første kuld født igår ved middagstid. WIN20-SV, SV3-20 DKCHsv Niffers Maya Bernina har født 2 store creme piger på 126 og 130 g - den største med crest. Far er Niffer's Machu Snow Prince.
03.01.2023:
I dag har hunungen Maya Celenia fået nyt hjem hos en familie fra Lading, hvis voksne hunmarsvin nu desværre manglede selskab.
01.01.2023:
Godt nytår til familie, venner og bekendte samt alle der har købt deres nye marsvin hos os i det gamle år. Vi kom roligt ind i det nye år trods alt for mange nytårsbrag igennem hele aftenen. Hunde (jeg passede også Trines hund) og marsvin tog sig heldigvis ikke særligt af det.
*****************************************************************